Mødedato: 08.06.2006, kl. 16:00

Teatersituationen i København og høring om Københavns Teater

Se alle bilag

Teatersituationen i København og høring om Københavns Teater

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. juni 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Teatersituationen i København og høring om Københavns Teater

(KFU 265/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter teatersituationen i København
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkast til høringssvar til Københavns Teater om "Vision og strategi for perioden 2006 til 2011".

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 19. januar 2006 at drøfte den samlede teatersituation i København. I den forbindelse har forvaltningen afventet udspillet fra Københavns Teater, der nu foreligger. Forvaltningen har til brug for drøftelsen udarbejdet et notat med en oversigt over det samlede teaterbillede i København.

Københavns Teaters bestyrelses "Vision og strategi for perioden 2006-11 for Københavns Teater" blev offentliggjort d. 15. maj 2006 med høringsfrist d. 31. maj 2006. Denne frist er aftalt ændret til 9. juni 2006 for Københavns Kommunes vedkommende.

Forvaltningen finder, at visionspapiret rummer spændende ideer, men at strategien i større omfang bør forholde sig til, at teatrene i Københavns Teater også indgår i det samlede københavnske teaterbillede.

Udkast til høringssvar er vedlagt.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 19. januar 2006 at drøfte den samlede teatersituation i København. I den forbindelse har forvaltningen afventet udspillet fra Københavns Teater, der kom med offentliggørelsen af "Vision og strategi for perioden 2006 til 2011 for Københavns Teater" den 15. maj 2006. Forvaltningen har til brug for drøftelsen udarbejdet et notat med en oversigt over det samlede teaterbillede i København (bilag 1).

Den overordnede vis ion (bilag 2) for Københavns Teater er:

·        at udvikle varieret og vedkommende, dansk scenekunst på internationalt niveau

·        at øge publikumsunderlaget markant og styrke mangfoldigheden blandt Københavns Teaters publikum

·        at udnytte og udvikle synergien i Københavns Teater

Høringsfristen for hele strategi-dokumentet, der blev modtaget og omdelt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 18. maj 2006, var fastsat til den 31. maj 2006, men det er efterfølgende aftalt, at Københavns Kommune indsender høringssvar den 9. juni 2006.

Udkast til høringssvar
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar (bilag 3), hvoraf det fremgår Københavns Kommune generelt finder, at strategien for Københavns Teater rummer spændende ideer, samt at kommunen kan tilslutte sig strategiens overordnede visioner.

Dog finder forvaltningen det væsentligt, at bestyrelsen for Københavns Teater også forholder sig til, at institutionens teatre indgår som en del af det samlede københavnske teaterbillede, og at Københavns Kommune lægger vægt på, at der arbejdes på en større grad af koordinering mellem statslige og kommunale prioriteringer på teaterområdet i København, så udvikling og mangfoldighed i det samlede teaterudbud fremmes.

På den baggrund finder forvaltningen, at Københavns Kommune bør indgå i en løbende dialog med Københavns Teater med det formål, at drøfte den samlede teatersituation i København samt eventuel fælles markedsføring og abonnementsordning.

Bekendtgørelse om Københavns Teater
Bekendtgørelsen om Københavns Teater trådte i kraft d. 15. maj 2006 (bilag 4). Det bemærkes, at Københavns Kommunes bemærkning til udpegning af bestyrelsesmedlemmer på teatrene er fulgt, sådan at hjemstedskommunen har ret, ikke pligt, til at udpege et bestyrelsesmedlem

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

1.       Notat af 24. maj 2006 om den samlede teatersituation i København

2.       Resumé af strategi for Københavns Teater

3.       Forvaltningens udkast til høringssvar

4.       Bekendtgørelse af 26. april 2006 om Hovedstadens Teater

 

 

 

Carsten Haurum                  

/ Merete Evers Dewilde

 


 

Til top