Skitse til ny teaterlov
Skitse til ny teaterlov
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 8. marts 2001
8. Skitse til ny teaterlov
(KFU 91/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at sende vedlagte brev til kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2001
Udvalget besluttede
- at sende brevet til kulturministeren,
- at udsætte drøftelsen af punktet til et senere møde.
RESUME
Kulturministeriet agter umiddelbart efter sommerferien at fremsætte et forslag til ny teaterlov. I forbindelse hermed har ministeriet i et notat skitseret indholdet af den ny lov. Kulturministeriet har oplyst, at man forventer at indkalde Københavns Kommune til drøftelse af skitsen. Forslaget har store konsekvenser for kommunen, og en hurtig reaktion skønnes vigtig, hvorfor det indstilles at sende vedlagte udkast til brev til Kulturministeren.