Evaluering af Ung Handleplan
Evaluering af Ung Handleplan
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 8. marts 2001
13. Evaluering af Ung Handleplan
(KFU 82/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget tager evalueringen af Ung Handleplan til efterretning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2001
Indstillingen blev tiltrådt – evalueringen blev taget til efterretning.
RESUME
På Kultur- og Fritidsudvalgsmødet den 23. november 2000 blev forvaltningen anmodet om inden udgangen af februar måned 2001 at forelægge et endeligt forslag til afløsning af Ungdomsborgerrepræsentationen, der inddrager resultaterne af høringsprocessen og den endelige evaluering af Ungdomskommuneforsøget, med henblik på efterfølgende forelæggelse for Borgerrepræsentationen.
Hele Ungdomskommuneforsøget evalueres af Undervisningsministeriet og forventes færdig i slutningen af 2001. Derudover udarbejder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen i fællesskab en evaluering af de i alt 16 københavnske ungdomskommuneforsøgsprojekter.
Vedlagte evaluering af Ung Handleplans tre dele: Ungdomsborgerrepræsentationen, Antennerne ude-udvalg og Ungetalsmand vil indgå i den københavnske evaluering, der forventes færdig i april 2001.
Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget tager evalueringen af Ung Handleplan til efterretning.