Kirkens Hus Ungdomsprojekt - etableringstilskud. Udsat sag
Kirkens Hus Ungdomsprojekt - etableringstilskud. Udsat sag
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 8. marts 2001
10. Kirkens Hus Ungdomsprojekt - etableringstilskud. Udsat sag
(KFU 78/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur - og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om etableringstilskud til Kirkens Hus Ungdomsprojekt.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2001
Følgende personer havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
Repræsentanter for Kirkens Hus Ungdomsprojekt:
- Bjarne Petersen
- Kurt Pedersen
Der blev begæret afstemning om et forslag fra Mona Heiberg om at udsætte sagen med henblik på, at forvaltningen indhenter supplerende, primært økonomiske oplysninger.
Et flertal (Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Kaja Jacobsen, Martin Günter, Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Karin Storgaard, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte imod forslaget.
Sagen blev dermed udsat.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2001
Forvaltningen uddelte på mødet følgende materiale om punktet:
- Kopi af skrivelse af 7. marts 2001 fra Kirkens Hus Ungdomsprojekt med supplerende oplysninger
- Kopi af skrivelse af 7. marts 2001 fra HIV-Danmark
Der blev begæret afstemning om et forslag om at udsætte sagen.
Et mindretal (Finn Rudaizky og Mona Heiberg) stemte for forslaget om udsættelse.
Et flertal (Karin Storgaard, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte imod.
Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen undlod at stemme.
Forslaget om udsættelse blev dermed forkastet.
Der blev herefter begæret afstemning om forvaltningens indstilling.
Et flertal (Karin Storgaard, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingen.
Ingen stemte imod.
Finn Rudaizky, Mona Heiberg og Abderrahman Ben Haddou undlod at stemme.
Forvaltningens indstilling blev dermed tiltrådt.
Finn Rudaizky og Mona Heiberg ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
"Mona Heiberg og Finn Rudaizky foreslår sagen udsat med den begrundelse, at kommunen risikerer at blive modpart i sagen, såfremt Københavns Byret ikke godkender KFUM/K´s opsigelse af KafeKnud (HiV Danmark). Såfremt sagen alligevel i dag kommer til afstemning om bevilling vil vi undlade at stemme."
RESUME
En gruppe organisationer inden for det kirkelige sociale arbejde har under titlen Kirkens Hus Ungdomsprojekt ansøgt om et tilskud på 1 mill. kr. til etablering af en ikke-kommerciel café for unge i København. Projektet er tænkt som et socialt forebyggende sted, hvor man vil møde unge 13 til 19 årige med det kristne livs- og menneskesyn.
Med begrundelsen, at der ikke foreligger dokumentation for, at der kan tilvejebringes midler til etablering og drift, at Kultur- og Fritidsudvalget generelt ikke støtter religiøse formål, samt at fordelingen af midler til ungeformål afventer høringen om eventuel etablering af et nyt ungeråd, indstilles det, at Kultur - og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om etableringstilskud til Kirkens Hus Ungdomsprojekt.