Opfølgning på Københavns Kommunes grønne regnskab
Opfølgning på Københavns Kommunes grønne regnskab
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. december 2006
Fraværende
22. Opfølgning på Københavns Kommunes grønne regnskab
(KFU 554/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som opfølgning på Københavns Kommunes grønne regnskab 2005.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Som led i kommunens grønne regnskab 2005 blev der bl.a. lagt op til en styrkelse af det politiske fokus på kommunens miljømål og -politik. Dette skulle ske ved handling på områder, hvor regnskabet viser, at der ikke er sandsynlighed for, at et mål kan nås inden for den fastsatte tidsramme, eller hvor der er behov for afklaring af, hvilke initiativer, der skal tages for, at målet kan nås.
Borgerrepræsentationen besluttede bl.a., at Københavns Ejendomme inden udgangen af 2006 skal forelægge en redegørelse for Kultur- og Fritidsudvalget om de initiativer, der kan tages for at kommunens ejendomme kan drives mere energiøkonomisk. Endvidere blev der efterlyst forslag til, hvordan kommunen kan dokumentere brug og effekt af miljørigtig projektering i forbindelse med renovering og nybyggeri. Det er intentionen, at resultatet kan vises i Københavns Kommunes grønne regnskab 2007.