Mødedato: 07.12.2006, kl. 16:00

Overdragelse af 3 skulpturer til Teknik- og Miljøudvalget

Overdragelse af 3 skulpturer til Teknik- og Miljøudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. december 2006

 

Fraværende

 

 

 

9.      Overdragelse af 3 skulpturer til Teknik- og Miljøudvalget

(KFU 535/2006)

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget overdrager følgende 3 skulpturer til Teknik- og Miljøudvalget:

 

Harvey Martin: "Arken"

Christian Lemmerz: "Platos Hule"

Thorkild H. Larsen: "Skulptur III"

 

 

RESUME

Teknik- og Miljøforvaltningen, Vej & Park, har tilbudt at påtage sig ejerskabet og dermed pligten til at vedligeholde og restaurere 3 skulpturer, som hører under Kultur- og Fritidsudvalget. Baggrunden er, at de 3 skulpturer er placerede i parker, der hører under Vej & Park, og som Vej & Park holder under opsyn og vedligeholder. Kultur- og Fritidsforvaltningen har ikke mulighed for at holde skulpturerne under opsyn, ligesom der ikke er afsat midler til at vedligeholde og restaurere skulpturerne.

 

Københavns Billedkunstudvalg har behandlet tilbuddet og anbefaler en overflytning,

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Teknik- og Miljøforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen har gennem et stykke tid arbejdet på at få overblik over ejerforholdet - og vedligeholdelsespligten - til de monumenter, der er placeret udendørs i det offentlige rum.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår i den forbindelse, at de overtager ejerskabet af Harvey Martins "Arken", Christian Lemmerz "Platos Hule" og Thorkild H. Larsens "Skulptur III". De 3 skulpturer ejes af Københavns Kulturfond.

 

Harvey Martins skulptur er købt i juni 1988 for 100.000 kr. Skulpturen står i Folkets Park, Islands Brygge, ligesom Christian Lemmerz skulptur, der er købt i 1998 for 500.000 kr. Heraf betalte Kulturfonden 200.000 kr. De resterende midler hidrørte fra Proprietær Laurits Zachrarias Jacobsen og hustrus Jutta Emilie Frederikke Jacobsen, født Wibergs understøttelseslegat til indkøb af kunstværker til Københavns Kommune. Thorkild H. Larsens skulptur er købt i 1987 for 65.000 kr. og står i parken ved Bispebjerg Hospital.

  ;

Baggrunden for forslaget er, at de 3 skulpturer er placerede i parker, der hører under Vej & Park, og som Vej & Park holder under opsyn og vedligeholder.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har ikke et apparat til at holde skulpturerne under opsyn, ligesom der ikke er afsat midler til at vedligeholde og restaurere skulpturerne, hvis – og når – de lider overlast.

 

Tilbuddet er forelagt Københavns Billedkunstudvalg og behandlet på udvalgets møde den 30. oktober 2006. Udvalget besluttede at anbefale Kultur- og Fritidsudvalget, at ansvaret for monumenter placeret udendørs i det offentlige rum samles i en forvaltning, hvilket med den nuværende opgavefordeling betyder, at de 3 skulpturer overdrages til Teknik- og Miljøudvalget, Vej & Park.

 

I øvrigt finder Københavns Billedkunstudvalg, at ansvaret for placering af monumenter i det offentlige rum bør være i Kultur- og Fritidsudvalget, da billedkunst og skulptur naturligt hører sammen, samt at Københavns Billedkunstudvalg får høringsret i forbindelse med erhvervelse og flytning af skulpturer.

 

Da skulpturerne står i parker, der i forvejen tilses og passes af Vej & Park, og da Vej & Park har ekspertise og midler til vedligeholdelse og reparation af skulpturerne, indstiller forvaltningen, at skulpturerne overdrages til Teknik- og Miljøudvalget, Vej & Park.

 

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Bilag
Ingen

 

Carsten Haurum

/Merete Evers Dewilde

 


 

Til top