Mødedato: 07.12.2006, kl. 16:00

Fordeling af 2 mio. kr. til filmfestivaler i 2007 og oprettelse af rådgivningspanel

Fordeling af 2 mio. kr. til filmfestivaler i 2007 og oprettelse af rådgivningspanel

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. december 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

28.      Fordeling af 2 mio. kr. til filmfestivaler i 2007 og oprettelse af rådgivningspanel

(KFU 567/2006)

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget nedsætter et rådgivningspanel til fordeling af midler til de københavnske filmfestivaler fra 2008 og frem.

 

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilliger 2 mio. kr. til Copenhagen International Filmfestival i 2007

 

at Kultur- og Fritidsudvalget reserverer 2 mio. kr. fra 2008 og frem til en videre drøftelse af samordning af de københavnske filmfestivaler i samarbejde med Kulturministeriet og Det Danske Filminstitut

 

at der ved denne indstilling ikke ændres ved tilskudsrammen til de øvrige københavnske filmfestivaler

 

at forvaltningen vender tilbage med en nærmere beskrivelse af en samordning af filmfestivalsituationen

 

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Festival- og eventpulje (samordning af filmfestivaler).

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere drøftet, hvorledes midlerne til filmfestivaler fremover fordeles. På mødet den 9. november 2006 anmodede udvalget forvaltningen om at undersøge muligheden for, at der nedsættes et rådgivningspanel.

Det indstilles, at der nedsættes et rådgivningspanel som af tidsmæssige årsager først får sit virke fra 2008 til fordeling af midler til københavnske filmfestivaler. Rådgivningspanelet afgiver indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget.

Det indstilles endvidere, at der bev illiges 2 mio. kr. til Copenhagen International Filmfestival i 2007, og at pengene fra 2008 reserveres til en fælles løsning i samarbejde med Kulturministeriet og Det Danske Filminstitut.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med fordelingen af festivalmidler for 2007 – 2009 har Kultur- og Fritidsudvalget reserveret 2 mio. kr. til samordning af filmfestivaler.

Der pågår fortsat drøftelser med Kulturministeriet og Det Danske Filminstitut om fordelingen af midler fra 2008 og frem. For 2007 skal Københavns Kommune selv forestå fordelingen, uanset om der fremover findes en fælles løsning.

De faste bevillinger til Natfilmfestivalen (259.000 kr.), Gay & Lesbian Filmfestival (156.000 kr.), Cph. Dox. (156.000 kr.), Buster (315.000 kr.) og Salam DK (100.000 kr.) er udmeldt og bevilliget i forbindelse med kommunens budgetvedtagelse i oktober. Der er endnu ikke taget stilling til en bevilling til Copenhagen International Filmfestival i 2007.

Det forslås, at der nedsættes et rådgivningspanel bestående af 6 personer, således at henholdsvis FAFID (filmudlejer forening), FAF (filmarbejderforbundet), Danske Biografer, Producentforeningen, Danske Filminstruktører, DFI (Det Danske Filminstitut) og Copenhagen Eventures indstiller hver et medlem af panelet. Panelet får som kommissorium at lave en årlig indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget om, hvordan midlerne til de københavnske filmfestivaler fordeles. Den endelige fordeling foretages af Kultur- og Fritidsudvalget.

Af tidsmæssige årsager indstilles det, at rådgivningspanelet først indstiller midlerne fra 2008 og frem.

Der er tale om et repræsentativt panel, hvorfor det forventes, at udpegningen af repræsentanter skal behandles på et bestyrelsesmøde i de enkelte foreninger. Under hensyn til juleferie mv. forventes en udpegning derfor tidligst at være på plads i sidste halvdel af januar 2007. Da der er tale om et nyt forum, forventes det, at panelet vil afholde mindst to møder, før der kan afgives indstilling til udvalget.

Kultur- og Fritidsudvalget vil derfor tidligst kunne behandle en indstilling om fordeling af midler i 2007 i slutningen af marts – begyndelsen af april. På dette tidspunkt vil Natfilmfestivalen og Salam DK allerede være afholdt.

For så vidt angår CIFF, får det endvidere uheldige konsekvenser ikke at vide, om der opnås tilskud fra Københavns Kommune før meget sent i planlægningen. De internationale film skal inviteres tidligt, hvorfor festivalen i 2007 vil være nødsaget til at begrænse program og omfang af festivalen. Herudover har den manglende afklaring betydning for sponsorsituationen.

Af hensyn til festivalernes planlægning og afholdelse fremover indstiller forvaltningen, at panelets indstilling for 2008 skal være afgivet senest i oktober 2007.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Økonomi

3.64.1 Festival- og eventpulje (samordning af filmfestivaler)

  2.000.000 kr.

Denne indstilling                                                                 2.000.000 kr.

Rest                                                                                                0 kr.

 

 

Bilag

Ingen

 

 

 

Carsten Haurum

/Merete Evers Dewilde

 


 

Til top