Godkendelse af kontrakter med Kvarterhuset Jemtelandsgade, Kulturhuset Bispebjerg Nordvest og Vanløse Kulturhus 2007-08
Godkendelse af kontrakter med Kvarterhuset Jemtelandsgade, Kulturhuset Bispebjerg Nordvest og Vanløse Kulturhus 2007-08
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 7. december 2006
Fraværende
13. Godkendelse af kontrakter med Kvarterhuset Jemtelandsgade, Kulturhuset Bispebjerg Nordvest og Vanløse Kulturhus 2007-08
(KFU 537/2006)
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender kontrakterne med Kvarterhuset Jemtelandsgade, Kulturhuset Bispebjerg-Nordvest og Vanløse Kulturhus for perioden 2007-08.
RESUME
Forvaltningen har - på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om, at der skal indgås kontrakter med kulturhusene -forhandlet kontrakter med Kvarterhuset Jemtelandsgade, Kulturhuset Bispebjerg-Nordvest og Vanløse Kulturhus. Kontrakterne indgås for en 2-årig periode (2007-08), så de udløber samtidig med kontrakterne for de øvrige kulturhuse.
SAGSBESKRIVELSE
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 3. juni 2004, at der med henblik på kontraktstyring skal indgås nye kontrakter med kultur- og medborgerhusene (KFU 191/2004).
I efteråret 2004 blev der derfor indgået kontrakter med kultur- og medborgerhusene for perioden 2005-08. De blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget den 27. januar 2005 (KFU 34/2005).
De to tidligere kvarterløftshuse, Jemtelandsgade og Bispebjerg-Nordvest, er pr. 1. januar 2006 overgået til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Der er derfor udarbejdet kontrakter med de to institutioner.
Der er ligeledes lavet ny kontrakt med Vanløse Kulturhus, hvis gældende kontrakt kun blev indgået for to år (2005-06). Baggrunden var, at bestyrelsen og forvaltningen fandt det hensigtsmæssigt at genoptage forhandling om ny kontrakt, når erfaringerne fra det nye Kulturhus i Vanløse kunne inddrages.
Kontrakterne er to-årige, da de dermed udløber samtidig med
de øvrige kulturhuses kontrakter med udgangen af 2008. Der kan herefter indgås
nye kontrakter for samtlige kulturhuse samtidig.
Kontrakterne (bilag 1, 2 og 3) indeholder en række
overordnede mål for kulturhusenes kulturelle aktiviteter, drift og udvikling i
kontraktperioden. Kontrakterne følger i vidt omfang kontrakterne med de øvrige
kulturhuse.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Bilag
1. Kvarterhuset Jemtelandsgade - Kontrakt 2007-08
2. Kulturhuset Bispebjerg-No rdvest – Kontrakt 2007-08
3. Vanløse Kulturhus – Kontrakt 2007-08
(Kontrakterne fremlægges og udsendes elektronisk)
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde