Fordeling af 7 mio. kr. til vedligeholdelsesopgaver i kulturhusene
Fordeling af 7 mio. kr. til vedligeholdelsesopgaver i kulturhusene
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 7. december 2006
Fraværende
10. Fordeling af 7 mio. kr. til vedligeholdelsesopgaver i kulturhusene
(KFU 550/2006)
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og
Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en
anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns
Ejendomme, konto 0.35.3 til renovering af Valby Medborgerhus
at der gives en
tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur og
Fritid, konto 0.35.1 til mindre renoveringsarbejder i kulturhusene i henhold
til sagsbeskrivelsen
at der anvises kassemæssig dækning for 7,0 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur og Fritid, konto 0.35.3. Andre Fritidsfaciliteter.
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og
Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en
anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns
Ejendomme, konto 0.35.3 til renovering af Valby Medborgerhus
at der gives en
tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur og
Fritid, konto 0.35.1 til mindre renoveringsarbejder i kulturhusene i henhold
til sagsbeskrivelsen
at der anvises kassemæssig dækning for 7,0 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur og Fritid, konto 0.35.3. An dre Fritidsfaciliteter.
SAGSBESKRIVELSE
Der er i Københavns Kommunes budget for 2007 afsat 7 mio. kr. i anlæg til renovering og færdiggørelse af en række vedligeholdelsesopgaver på Københavns kulturhuse. (BR 477/06)
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at der anvendes 4 mio. kr. til en større, synlig ombygning af Valby Medborgerhus og 3 mio. kr. til en række mindre helt nødvendige renoveringer og istandsættelsesopgaver.
Følgende fordeling foreslås:
Amager Kulturpunkt: 0,95
mio. kr.
(udskiftning af ventilation samt lydisolerende døre)
Huset i Magstræde: 0,3
mio. kr.
(istandsættelse af Salon K)
Kulturhuset Indre By: 0,25
mio. kr.
(istandsættelse af mødelokaler samt nye gulve i haller)
Kultur Vesterbro: 0,5
mio. kr.
(ventilation samt gulve i Basement/Lyrskovsgade, gulve i Råhuset, Halmtorvet)
I alt: 2 mio. kr.
Pulje til akutte
reparationer og vedligehold i 2007: 1 mio. kr.
(fordeles af Kultur- og Fritidsforvaltningen)
Valby Medborgerhus: 4 mio. kr.
(nyt indgangsparti og skiltning, generel indvendig modernisering, ny
møblering og ombygning af bl.a. 2. sal til børnekulturzone)
I alt: 7 mio. kr.
Renoveringen sikrer et generelt løft af kulturhusenes bygningsmæssige standard og er af betydning for husenes anvendelse og samlede udtryk som kulturhuse.
Samtidig sikres et væsentligt kvalitetsløft i Valby Medborgerhus ved, at den nuværende nedslidte indretning og møblering ændres. Dette vil give en væsentlig forbedring af brugernes oplevelse og anvendelse af kulturhuset. Renoveringen vil omfatte nyt indgangsparti og skiltning, generel indvendig modernisering, ny møblering og ombygning med henblik på tilpasning til nuværende kulturelle aktiviteter samt indretning af 2. sal til børnekulturzone.
Der er ikke taget højde
for Bygning 66 i den Brune Kødby. Københavns Ejendomme vurderer skønsmæssigt,
at en ombygning heraf vil koste ca. 1,8 mio. kr., hvoraf Københavns Ejendomme
kan afholde 0,3 mio. kr. over driften.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er
omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste. Til sagstypen er
knyttet følgende miljømål:
Byggeri: Anlæg og drift:
Miljøvurderingen
forholder sig til målsætningerne i Københavns Kommunes miljømæssige
retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder. Målsætningerne er beskrevet i
pjecen Miljø i byggeri og anlæg. Heri beskrives en række minimumskrav,
anbefalinger og visioner.
Der
er målsætninger inden for 9 områder i pjecen. I denne sag er 2 af
målsætningerne relevante, nemlig: Miljørigtig projektering og Materialer.
Miljøorienteret
projektering
- Minimumskravene vil
blive opfyldt.
Materialer
- Minimumskravene vil
blive opfyldt
Samlet
set vurderes sagen at have en neutral indvirkning på de miljømålsætninger, der
er nævnt i Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste.
Økonomi
Fordelingen af 7 mio. kr. i anlæg til renovering og færdiggørelse af en række vedligeholdelsesopgaver på Københavns kulturhuse i 2007 foreslås fordelt som angivet i sagsbeskrivelsen.
Der anvises kassemæssig dækning på Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur og Fritid, konto 0.35.3. Andre Fritidsfaciliteter.
Bilag
Ingen
/