Mål- og rammestyring - temadrøftelse - udsat sag fra 24.10.2002 (KFU 376/2002). Bilag tidligere udsendt
Mål- og rammestyring - temadrøftelse - udsat sag fra 24.10.2002 (KFU 376/2002). Bilag tidligere udsendt
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. november 2002
22. Mål- og rammestyring - temadrøftelse - udsat sag fra 24.10.2002 (KFU 376/2002). Bilag tidligere udsendt
(KFU 403/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget træffer principbeslutning om, at Kultur- og Fritidsudvalget vil sikre de enkelte kontraktstyrede institutioner adgang til at overføre mindre- og merforbrug mellem årene under den betingelse, at overførselsadgangen ikke kan anvendes til at de enkelte kontraktstyrede enheder kan udvide/begrænse den daglige drift og dermed muligheden for at opfylde aftalte målsætninger og servicekrav i de enkelte kontraktår, jf. model 1 i sagsbeskrivelsen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 24. oktober 2002
Sagen blev udsat ved mødets start.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2002
Sagen blev udsat.
RESUME
I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af indstilling om temadrøftelse om mål- og rammestyring(KFU 349/2002) blev Kultur- og Fritidsforvaltningen anmodet om at udarbejde forslag til retningslinier om de kontraktstyrede enheders muligheder for at overføre mindre- og merforbrug mellem årene.
Denne indstilling indeholder en beskrivelse af dels de enkelte udvalgs regler for institutionernes overførsel af mer/mindreforbrug, dels 3 overførselsmodeller:
1. Fuld automatisk overførselsadgang
2. Begrænset automatisk overførselsadgang
3. Udmøntning af overførsler sker ved konkret stillingtagen fra Kultur- og Fritidsudvalget / Borgerrepræsentationen
Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at Kultur- og Fritidsudvalget træffer principbeslutning om, at Kultur- og Fritidsudvalget vil sikre de enkelte kontraktstyrede institutioner adgang til at overføre mindre- og merforbrug mellem årene, under betingelse af at overførselsadgangen ikke kan anvendes til, at de enkelte kontraktstyrede enheder kan udvide/begrænse den daglige drift og dermed muligheden for at opfylde aftalte målsætninger og servicekrav i de enkelte kontraktår, jf. model 1 i sagsbeskrivelsen.