Mødedato: 07.09.2006, kl. 15:00

Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg - fortsættelse efter 1. januar 2007 og godkendelse af vedtægter

Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg - fortsættelse efter 1. januar 2007 og godkendelse af vedtægter

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 7. september 2006

 

Afbud:

·        Martin Geertsen

 

Frank Hedegaard mødte lk. 15.15 under behandlingen af punkt 5.

 

 

 

4.      Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg - fortsættelse efter 1. januar 2007 og godkendelse af vedtægter

(KFU 372/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget - under forudsætning af tiltræden fra Frederiksberg Kommune - anbefaler,

at Borgerrepræsentationen vedtager, at Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg fortsætter efter 1. januar 2007

at Borgerrepræsentationen godkender forslag til vedtægter for Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

 

 

RESUME

Ved den seneste revision af museumsloven er det fra 1. januar 2007 overladt til den enkelte kommune evt. i samarbejde med andre kommuner, om der skal nedsættes et lokalt kulturmiljøråd.

Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg, der er nedsat i h.t. lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov nr. 429 af 10. juni 1997, er i dag det eneste tværfaglige organ, der rådgiver offentlige myndigheder med henblik på at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning i hovedstadsområdet på tværs af de to kommuners forvaltninger.

Det indstilles derfor, at rådet fortsætter efter 1. januar 2007, og at forslag til vedtægter godkendes.

 


 < /o:p>

Til top