Mødedato: 07.09.2006, kl. 15:00

Anmodning om bevillingsmæssige ændringer for 2006

Se alle bilag

Anmodning om bevillingsmæssige ændringer for 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. september 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

18.      Anmodning om bevillingsmæssige ændringer for 2006

(KFU 379/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der foretages bevillingsmæssiger ændringer i 2006 i henhold til bilag 1

at Kultur- og Fritidsudvalgets servicebudget for 2006 reduceres med 25,444 mio. kr., der samtidig overføres til 2007 i henhold til bilag 2

 

 

RESUME

Bevillingsmæssige ændringer for 2006

Bilag 1 indeholder 2 forslag til bevillingsmæssige flytninger mellem bevillingsområdet "Kultur og Fritid" og "Københavns Ejendomme" på henholdsvis 426.000 kr. og 2 mio. kr. De 2 mio. kr. konverteres fra drift til anlæg. Herudover indeholder skemaet en teknisk omflytning af 150.000 kr. fra Børne- og Ungdomsudvalget  til Kultur- og Fritidsudvalget, Bibliotekerne.

Forslag til reduktion af serviceudgifterne i 2006 og samtidig overførsel til 2007

Med baggrund i Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007 har Borgerrepræsentationen den 18. maj 2006 besluttet, at udvalgene i deres indberetning af halvårsregnskabet (august-prognosen) skal anvise, hvor udvalgets budget for 2006 kan reduceres med et beløb svarende til det beløb, som udvalget bidrager med i forøgelsen af de budgetterede serviceudgifter. Servicebudgettet er defineret som driftsbudgettet pr. 15. februar 2006. Det er samtidig besluttet, at det beløb, udvalgets budget reduceres med i 2006, reserveres til udvalgets budget for 2007 (BR281/06).

 

Kravet til budgetreduktion er for Kultur- og Fritidsudvalget beregnet til 25,4 mio. kr., hvoraf en væsentlig del stammer fra bevillingsoverførsler fra 2005.

 

Bilag 2 indeholder forslag til reduktion af servicebudgettet for 2006 og samtidig overførsel til 2007.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Bevillingsmæssige ændringer f or 2006

Bilag 1 indeholder 2 forslag til bevillingsmæssige flytninger mellem bevillingsområdet "Kultur og Fritid" og "Københavns Ejendomme" på henholdsvis 426.000 kr. og 2 mio. kr. Der er i begge tilfælde tale om bevillinger, der af tidsmæssige grunde ikke blev indarbejdet som permanente ændringer i budget 2006. De 2 mio. kr. konverteres i forbindelse med flytningen fra drift til anlæg.

Herudover indeholder skemaet en teknisk omflytning af 150.000 kr. fra Børne- og Ungdomsudvalget  til Kultur- og Fritidsudvalget, Bibliotekerne. Der er tale om en budgetpost, som blev fejlplaceret i forbindelse med bydelsforsøgenes ophør. I den mellemliggende tid har bevillingerne været flyttet for et år ad gangen.

Overførslen er clearet med Børne- og Ungdomsforvaltningen, der indberetter et tilsvarende beløb til afgivelse.

Forslag til reduktion af serviceudgifterne i 2006 og samtidig overførsel til 2007

Folketinget har den 30. maj 2006 som opfølgning på statens aftale med KL om den kommunale økonomi i 2006 vedtaget Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007.

 

Loven bestemmer, at der modregnes et beløb i statens tilskud til kommunerne i 2007, såfremt kommunernes regnskaber for 2006 viser et højere niveau for serviceudgifterne i 2006 end det niveau, der er forudsat i kommunernes revurderede budgetter for 2006 pr. 15. februar 2006.

 

Borgerrepræsentationen har den 18. maj 2006 i anledning af loven besluttet, at udvalgene i deres indberetning af halvårsregnskabet (august-prognosen) skal anvise, hvor udvalgets budget for 2006 kan reduceres med et beløb svarende til det beløb, som udvalget bidrager med i forøgelsen af de budgetterede serviceudgifter. Det er samtidig besluttet, at det beløb, udvalgets budget reduceres med i 2006, reserveres til udvalgets budget for 2007 (BR281/06).

 

Med de tillægsbevillinger, der er givet siden 15. februar 2006, har Kultur- og Fritidsudvalget en budgetmæssig overskridelse på 25,4 mio. kr. En væsentlig del af disse tillægsbevillinger stammer fra bevillingsoverførsler fra 2005.

 

Overskridelsen fordeler sig i hovedtal således (mio. kr.):

 

Københavns Ejendomme                                                           19,16

Kunst & Kultur                                                                           1,78

Fritid & Idræt                                                                              2,27

Stabsfunktionerne (alt vedrører Økonomi)                                    2,23

                                                                                          I alt 25,44

 

Bilag 2 indeholder forslag til reduktion af servicebudgettet for 2006 og samtidig overførsel til 2007.

Bilaget angiver, hvor bevillingerne ønskes placeret i 2007. Det svarer ikke fuldstændig til det sted, hvor bevillingen er placeret i 2006, idet visse af de formål, beløbene er afsat til i 2006, ikke er aktuelle i 2007.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

2 beløb på henholdsvis 426.000 kr. og 2 mio. kr. omplaceres fra Kultur og Fritid til Københavns Ejendomme. De 2 mio. kr. konverteres samtidig fra drift til anlæg. Samtidig overføres fra Børne- og Ungdomsforvaltningen en bevilling på 150.000 kr.

Der stilles forslag om reduktion af servicebudgettet i 2006 med 25,444 mio. kr.

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

Sagen om overførsel af 150.000 kr. til Bibliotekerne er aftalt med Børne- og Ungdomsforvaltningen.

BILAG

1. Forslag til bevillingsmæssige ændringer i 2006

2. Forslag reduktion af serviceudgifterne i 2006 og samtidig overførsel til 2007

 

 

Carsten Haurum

/Olga Brüniche-Olsen

 


 

Til top