Mødedato: 07.06.2007, kl. 16:00

Puljen til lokal tv og radio projekter - ansøgninger

Se alle bilag

Puljen til lokal tv og radio projekter - ansøgninger

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. juni 2007

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Puljen til lokal tv og radio projekter - ansøgninger

(KFU 331/2007)

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om tilskud fra puljen til lokal tv og radio projekter på baggrund af de indkomne ansøgninger.

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

 

Radio-projekter

Integration (tilskud/afslag)

1. 32.000 kr. til Station København til 8 programmer under projektet "Rollemodellerne – integration i praksis.

2. 50.000 kr. til Station Iran Zamin til 12 programmer under projektet "Integration gennem oplysning og kulturdialog.

3. afslag til Radio Kosovas Stemme om støtte til en afslutningsfest i forbindelse med integrations programmer for og af børn og unge.

 

Børn og unge (tilskud)

4. 32.000 kr. til Christiania Radio til en række udsendelser af unge om sociale aktiviteter på Christiania.

5. 30.000 kr. til Den Grønne Kanal til 58 timers udsendelser under projektet "Ung og Demokrat".

6. 30.000 kr. til Radio Vesterbro "Vesterbros Stemmer" om støtte til Radioværksted for børn og unge til ugentlige programmer af 30 min.

 

Lokaldemokrati (afslag)

7. afslag til Christianshavnskanal om støtte til projektet "Kanalrundfart".

8. afslag til Nørrebro Radio "Byens Lyd" om støtte til projektet "Talerøret".

 

Byudvikling, bymiljø (afslag)

9. afslag til Radio Jazz til Jazz live optagelser fra lokale spillesteder.

10. afslag til Bispebjerg Lokal radio om støtte til en række udsendelser "Gamle Guldkorn".

 

TV- projekter

Integration (tilskud/afslag)

11. 51.000 kr. til TV-SALAM til 7 programmer under projektet "Den demokratiske Beslutningsproces".

12. afslag til Qaran Media om støtte til etablering af station og drift af integrationsfremmende oplysningsudsendelser.

13. afslag til Canal Africa om støtte til integrationsprojekt, hvor 8 arbejdsløse oplæres i storytelling og medieteknik.

 

Lokaldemokrati (tilskud/afslag)

14. 40.000 kr. til Airport TV til en programserie med titlen "Det sker i Sundby".

15. afslag til TV- Gaderummet "Regnbuen" om støtte til optagelses-, redigerings-, og sendeudstyr.

16. afslag til Station Øresund til 2 udsendelser om lokalt demokrati.

17. afslag til Kanal 1 til projektet "Rådhuset".

 

Byudvikling, bymiljø (tilskud/afslag)

18. 35.000 kr. til Nørrebro TV N-tv til projektet "Kvarterløftene på ydre Nørrebro.

19. afslag til Nørrebro TV N-tv til projektet Heimdalsgades Overbygningsskole og Rådmandsgade skole – integration i et belastet kvarter.

20. afslag til Bispbjerg Lokal TV til Projektet "Musikalske Venner.

 

2. at der anvises dækning for det samlede tilskud på 300.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver, puljen til lokal TV og radio

 

 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 18. januar 2007 at afsætte en pulje på 300.000 kr. til lokal tv og radio projekter med følgende retningslinier:

 

Puljen kan søges af ikke-kommercielle lokalradio- og tv-stationer, der

·        har Københavns Kommune som deres primære sendeområde

·        har haft regelmæssig udsendelsesvirksomhed i det seneste halve år

·        ikke har indtægter ved salg af sendetid   

·        ikke har fast samsending med andre radio- /tv-stationer

 

Der kan ydes støtte til projekter, der – i samarbejde med lokale foreninger og organ isationer –

·        sigter på at fremme integration

·        sigter på at fremme byudvikling og bymiljø

·        sigter på at fremme lokalt demokrati

·        udsendelser produceret af børn og unge - for børn og unge

 

og at tilskud til de enkelte projekter vil ligge i størrelsesordenen 25 – 150.000 kr.

 

Der er indkommet 20 ansøgninger, fordelt med 6 om støtte til integration, 3 om støtte til børn og unge, 6 om støtte til lokaldemokrati og 5 om støtte til byudvikling og bymiljø.

I alt er der blevet ansøgt om 1,15 mio. kr. Da der kun er 300.000 kr. i puljen, er det nødvendigt at prioritere midlerne.

 

Løsning
Forvaltningen baserer sine indstillinger om hhv. støtte og afslag på følgende overordnede betragtninger:

·       at alle fire kategorier - integration, byudvikling og bymiljø, lokalt demokrati samt udsendelser produceret af børn og unge for børn og unge - er repræsenterede blandt de indstillede projekter

·       at der indstilles både tv- og radioprojekter

·       at der er lagt vægt på projekter, der kombinerer flere af de fire kategorier, med henblik på at udvælge de projekter, der i videst muligt omfang vurderes at medvirke til at sikre udsendelser med et lokalt og vedkommende indhold.  

På den baggrund indstilles 8 ansøgninger til støtte og 12 til afslag, heraf 4, som falder uden for det primære formål med puljen.

 

Der indstilles uddelt 133.000 kr. til integration, 92.000 kr. til børn og unge, 40.000 kr. til lokaldemokrati og 35.000 kr. til byudvikling, bymiljø.

 

En uddybende beskrivelse af ansøgningerne og forvaltningens forslag til tilskud er vedlagt (bilag 1)

 

 

Økonomi

Budget 2007 incl. moms                       300.000 kr.

Indstillet                                                  300.000 kr.

Til rest                                                               0 kr.

 

 

Videre proces

Tilskud udbetales á 2 rater. 1. rate som en aconto-udbetaling og 2. rate, når forvaltningen har godkendt regnskabet.

 

 

Bilag

1. Forslag til tilskud

 

 

         Carsten Haurum

                                                                  /Merete Evers Dewilde

 

 

 

 


 

Bilag

Til top