Ansattes adgang til at overvære møder i Kultur- og Fritidsudvalget samt ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden (2. behandling)
Ansattes adgang til at overvære møder i Kultur- og Fritidsudvalget samt ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden (2. behandling)
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. juni 2001
29. Ansattes adgang til at overvære møder i Kultur- og Fritidsudvalget samt ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden (2. behandling)
(KFU 212/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget fremsender nærværende indstilling tillige med beslutningsprotokollen fra udvalgets møde som udvalgets udtalelse i anledning af Borgerrepræsentationens Sekretariats skrivelse af 22. marts 2001,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ændringen af § 12 i udvalgets forretningsorden, jf. sagsbeskrivelsen (2. behandling).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2001
Tiltrådt
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2001
Udvalget tiltrådte det 2. at.
Ændringen af forretningsordenen er dermed vedtaget.
RESUME
Nærværende indstilling indeholder forslag til en udtalelse til Borgerrepræsentationens Sekretariat i anledning af henvendelse af 22. marts 2001 fra Borgerrepræsentationens Sekretariat vedrørende Indenrigsministeriets udtalelse om kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Endvidere indeholder indstillingen et forslag til ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden med henblik på at muliggøre, at Kultur- og Fritidsforvaltningens samlede direktion fremover kan overvære udvalgets møder.