Nyt medborgerhus på Havnefronten
Nyt medborgerhus på Havnefronten
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. juni 2001
15. Nyt medborgerhus på Havnefronten
(KFU 240/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1,2 mill. kr. til færdiggørelse af nyt medborgerhus på Havnefronten
at de resterende 0,7 mill. kr., som KUC har ansøgt om, findes inden for de eksisterende økonomiske rammer for byggeprojektet
at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2001
Udvalget udsatte sagen til mødet den 20. juni 2001 af tidsmæssige årsager.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 1. februar 2001 at prioritere 3,5 mill. kr. til færdiggørelse af et nyt medborgerhus på Havnefronten i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001.
På baggrund heraf besluttede Kultur- og Fritidsudvalget den 26. april 2001 at anbefale Borgerrepræsentationen at give en anlægsbevilling på 3,5 mill. kr. til færdiggørelse af medborgerhuset. Det fremgik af indstillingen, at der senere ville blive behov for en bevilling på yderligere ca. 2,1 mill. kr. grundet uforudsete merudgifter i forbindelse med spunsning og miljørensning af byggegrunden.
Miljøoprensningen er ved at være tilendebragt. KUC oplyser, at der fortsat tilbagestår opgaver vedrørende bygningsindretning mv. Udgifterne til disse opgaver betyder et udækket finansieringsbehov på 1,9 mill. kr. Alternativt må byggeprojektet beskæres, hvorved selskabsfløjen ikke kan færdigapteres.
Det indstilles, at bevilge 1,2 mill. til formålet af restbeløbet i idrætspuljen, hvorved stort set alle midler i puljen er forbrugt.