Mødedato: 07.06.2001, kl. 15:00

Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Haraldsgade 99

Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Haraldsgade 99

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. juni 2001

 

25. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Haraldsgade 99

(KFU 218/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 10 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Haraldsgade 99.

 

RESUME

Told- og Skattestyrelsen har i henhold til § 9 i Lov om gevinstgivende spilleautomater anmodet Københavns Kommune om en vejledende indstilling til, at der opsættes 10 spilleautomater i ejendommen Haraldsgade 99.

Københavns Politi har ingen indvendinger mod den påtænkte etablering og oplyser, at stedet i øjeblikket drives under navnet Kiosk 99 i medfør af næringsbrev som restauratør og hotelvært uden servering af stærke drikke uden opstilling af gevinstgivende spilleautomater.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at der er særlige hensyn, der taler imod den påtænkte etablering.

SAGSBESKRIVELSE

Den 1. januar 2001 trådte Lov om gevinstgivende spilleautomater i kraft. Loven gælder for alle gevinstgivende spilleautomater, der opstilles i spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter med alkoholbevilling og administreres af Told- og Skattestyrelsen. Kommunen skal i henhold til lovens § 9 afgive en vejledende indstilling.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i sit møde den 26. oktober 2000, at alle ansøgninger om etablering af spillehaller i kommunen skal forelægges udvalget, da der kan være særlige lokale hensyn som f.eks. nærheden til skoler, ungdomsklubber m.v., der bør indgå i vurderingen af, om kommunen kan anbefale etablering af en spillehal.

Larthel Olsen har i udateret ansøgning søgt om tilladelse til at opstille 10 gevinstgivende spilleautomater i en spillehal i ejendommen Haraldsgade 99.

Told- og Skattestyrelsen har herefter i brev af 23. april 2001 anmodet om en indstilling fra kommunen senest den 15. maj 2001 og samtidig meddelt, at hvis svar ikke afgives inden fristens udløb, betragtes kommunens accept af tilladelse som afgivet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 25. april 2001 meddelt Told- og Skattestyrelsen, at Kultur- og Fritidsudvalget behandler ansøgningen i mødet den 17. maj 2001, og at indstilling fremsendes umiddelbart herefter. Idet politiets udtalelse ikke blev modtaget tidsnok i forhold til dette møde, blev Told- og Skattestyrelsen den 14. maj 2001 orienteret om, at sagen først kunne blive behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 7. juni 2001.

Københavns Politi har den 15. maj 2001 meddelt, at man ikke har indvendinger mod den påtænkte etablering og oplyser, at stedet i øjeblikket drives under navnet Kiosk 99 i medfør af næringsbrev som restauratør og hotelvært uden servering af stærke drikke og uden opstilling af gevinstgivende spilleautomater.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at der er særlige lokale hensyn, der taler imod den påtænkte etablering.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

  1. Udateret ansøgning fra Larthel Olsen
  2. Høringsbrev af 23. april 2001 fra Told- og Skattestyrelsen
  3. Udtalelse af 15. maj 2001 fra Københavns Politi, Narkotika- og Bevillingsafdelingen
  4. Kort med angivelse af spillehallens beliggenhed

 

Ida Munk

/Birgitte Rasmussen

 

 

Til top