Temadrøftelse om Idrætsplan for Københavns Kommune
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte mulige temaer og prioriteringer for den kommende Idrætsplan inden den endeligt behandles i foråret 2024.
Københavns Kommune skal have en idrætsplan, da der er et ønske om, at flere københavnere skal være fysisk aktive og fællesskaberne skal styrkes.
I denne temadrøftelse skal udvalget drøfte prioriteringer for planen bl.a. med afsæt i en række idrætspolitiske dilemmaer:
- Udvidelse af fokus på børn, unge og foreninger til også at omfatte voksne og ældre samt kommerciel og selvorganiseret idræt.
- Klassisk facilitetsudvikling suppleret med nytænkning der i højere grad også fremmer hverdagsmotion.
- Frivillighed som foreningernes eget ansvar eller med kommunen som medudvikler
- Idræt som mål i sig selv eller også som en del af en bredere kommunal velfærdsdagsorden
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter temaer og prioriteringer i Idrætsplanen, og hermed sætter en retning for forvaltningens arbejde med planen
Problemstilling
De københavnske børn og voksne er mindre foreningsaktive sammenlignet med resten af landet. Voksne københavnere har generelt et lavt fysisk aktivitetsniveau i fritiden, men er de mest aktive på landsplan pga. cykling og gang til uddannelse/arbejde. Kun halvdelen af voksne københavnere lever op til WHOs minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet.
Med vedtagelsen af Københavns Kommunes nye Kultur- og fritidspolitik blev det besluttet, at der skal udarbejdes en idrætsplan med det formål at gøre flere københavnere fysisk aktive og sikre stærke og betydningsfulde fællesskaber, som motiverer og udvikler til deltagelse.
Idrætsplanen skal formulere målsætninger for idrætten i byen og virke som et prioriteringsværktøj blandt de mange potentialer og udviklingsmuligheder, der findes. Samtidig skal Idrætsplanen sikre et politisk og fagligt afsæt for udviklingen af idrætten i København.
Løsning
De positive aspekter ved fysisk aktivitet er velkendte. Undersøgelser viser, at idræt, bevægelse og fysisk aktivitet afføder en lang række langsigtede effekter, f.eks. glæde, bedre fysisk og mental sundhed samt højere grad af inddragelse i sociale fællesskaber, ligesom fysisk aktivitet f.eks. påvirker børns læring, unges trivsel, voksnes beskæftigelsesmuligheder og ældres livskvalitet.
Københavnerne er fysisk aktive i hverdagen og møder idrætstilbud på mange forskellige måder. Vi bevæger os på cykel og til fods på vej til skole, institution og arbejde, og er aktive i både det frivillige foreningsliv, hos private idrætsaktører, kommunale bevægelses- og idrætstilbud og i den selvorganiserede idræt. Vi må samtidig konstatere, at der også er en gruppe af københavnere, som ikke er fysisk aktive. Foreningslivet og breddeidrætten er en grundpille i samfundet og afgørende for københavnernes idrætsglæde, fællesskaber, sundhed og trivsel. Foreningerne samler københavnerne og fremmer mødet på tværs af generationer og kulturelle skel. Som storby er København dog særlig på visse områder og nye idrætstendenser vinder frem. Fx dyrker voksne københavnere i høj grad selvorganiseret idræt og mange unge og voksne bruger private idrætsudbydere. Begge organiseringsformer opleves som attraktive og fleksible.
|
Idrætspolitiske dilemmaer til drøftelse
1.Data og undersøgelser påviser, at vi ikke kan nøjes med at prioritere børn og unge i det folkeoplysende foreningsliv, hvis vi skal have flere fysisk aktive københavnere. Det er derfor relevant at drøfte, i hvor høj grad Idrætsplanen også skal vægte øvrige målgrupper end børn og unge? F.eks. inaktive og/eller udsatte voksne samt ældre. Der er et stigende antal ældre københavnere og fysisk aktivitet er afgørende for flere sunde leveår og positive fællesskaber. 1.a. København er kendetegnet ved stor variation i idrætsorganisering og bevægelsesfællesskaber udover dem man finder i idrætsforeningerne. I hvor høj grad skal samarbejde med fx den private og selvorganiserede idræt prioriteres i arbejdet med at realisere målsætningen om flere fysisk aktive københavnere? Og hvor meget skal hverdagsmotion (som cykling og gang) og kommunens egne bevægelsestilbud (idræt i skolen og sundhedstilbud) på tværs af forvaltninger indtænkes i idrætsplanen?
2. Idrætten har en egenværdi i form af glæde, fællesskab, personlig udvikling og mestring af færdigheder men har f.eks. også betydning for sundhed, trivsel og læring. I hvor høj grad skal velfærdsdagsordenerne spille ind i udviklingen af idrætten I København?
3. Frivilligheden er grundstenen i foreningsidrætten og kommunen støtter den frivillige foreningsbaserede organisering gennem tildeling af tilskud og faciliteter. Foreningslivet peger selv på, at der er udfordringer ift. frivilligheden, og kultur- og fritidspolitikken indeholder initiativ om at kortlægge potentialer og udfordringer for rekruttering af frivillige på idrætsområdet. I hvor høj grad skal Københavns Kommune fremover spille en mere aktiv og udviklende rolle i organisering og frivillighed i idrætten?
4. Meget idrætsaktivitet kræver en specifik facilitet for at kunne udfoldes. Med storbyens befolkningssammensætning og begrænsede plads løses udfordringen med inaktivitet ikke kun ved klassisk facilitetsudvikling. I hvor høj grad skal foreningsidrættens ønsker og behov i facilitetsudviklingen suppleres med afsæt i data og tendenser udenfor foreningsidrætten? |
På baggrund af ovenstående har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et forslag til centrale temaer og mulige prioriteringer i den kommende Idrætsplan.
Det skal her tilføjes, at Idrætsplanen skal ses i sammenhæng med Investeringsplan for kultur- og idrætsfaciliteter og Plan for fremtidens svømmetilbud ift. facilitets- og kapacitetsudbygning og behandler derfor ikke selvstændigt etableringen af nye idrætsfaciliteter. Faciliteternes stand har betydning for brugernes oplevelse og brug. Dette aspekt adresseres specifikt i Vedligeholdelsesplan for kultur- og idrætsfaciliteter.
Mulige temaer for Idrætsplanen
Hvis der fortsat skal kunne leveres idræts- og bevægelsestilbud af høj kvalitet til københavnerne, er der behov for en langsigtet prioritering af, hvilke udfordringer og potentialer, som kommunen bør arbejde med, og hvilke målgrupper, der skal vægtes.
På baggrund af erfaringer, dialog med interessenter og relevant data anbefaler Kultur- og Fritidsforvaltningen at følgende udviklingsområder indgår i Idrætsplanen:
- Udvalgte målgrupper
- Frivillighed
- Faciliteter
- Events og eliteidræt
Idrætsplanen vil både bygge på eksisterende tiltag samt have øje for udfordringer og potentialer, som kræver ny viden, ændrede måder at gå til opgaveløsningen og evt. nye investeringer. Indenfor de enkelte temaområder vil Idrætsplanen foreslå forskellige konkrete indsatser. Inspiration til enkelte af disse kan findes i bilag 1.
Inddragelse af interessenter
Kultur- og Fritidsforvaltningen har gennemført dialogmøder med idrættens hovedorganisationer, københavnske idrætsforeninger, fitnessbranchen, eliteidrætsaktører, gadeidrætsorganisationer, aftenskoleområdet, vidensorganisationer mm. Inputs fra møderne er indarbejdet i de beskrevne dilemmaer og potentialer. Frem mod Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af den endelige Idrætsplan vil øvrige interessenter blive inddraget, herunder andre relevante forvaltninger, råd og nævn samt lokaludvalgene.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Det er forventningen, at den endelige Idrætsplan vil danne grundlag for budgetnotater ifm. kommende års budgetforhandlinger.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse vil sætte retningen for forvaltningens videre arbejde med at udarbejde den endelige Idrætsplan. Kultur- og Fritidsudvalget forelægges Idrætsplanen til godkendelse i løbet af foråret 2024.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 07. marts 2024
Indstillingen blev drøftet og forvaltningen blev bedt om at arbejde videre på baggrund af udvalgets drøftelser.