Mødedato: 07.03.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

IFLA konference 2013 i Singapore - KFU deltagelse

Det skal besluttes om medlemmer af udvalget skal deltage i IFLA-konferencen, der afholdes den 17. - 23. august 2013 i Singapore.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder et eller flere medlemmer af udvalget om at deltage i årets International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA)-konference i Singapore i perioden 17. – 23. august 2013

Problemstilling

Københavns Kommune er medlem af International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA), der i år holder sin årlige internationale bibliotekskonference i Singapore den 17.- 23. august 2013. Konferencen har de foregående år været afholdt i, Quebec, Durban, Seoul, Oslo, Berlin, Milano, Gøteborg, Puerto Rico og Helsinki. I lighed med tidligere år kan et eller flere medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget deltage i konferencen.

Løsning

IFLA-konferencen er årets største internationale bibliotekskonference, der normalt tiltrækker flere tusinde fagfolk og biblioteks- og kulturinteresserede politikere fra hele verden. Temaet i år er "Future Libraries: Infinite Possibilities". Flere oplysninger om konferencen findes på http://conference.ifla.org/ifla79 herunder også det foreløbige program.

Formålet med at deltage er at præsentere og få inspiration til udviklingen af Københavns Biblioteker og Kultur- og Fritidsforvaltningen, og konferencen byder på flere interessante sessioner, som er aktuelle i forhold til denne udvikling. Københavns Biblioteker har i 2013 bl.a. fokus på digitalisering af fysiske materialer, e-bøger: rettigheder og forretningsmodeller, udvidet åbningstid, digital folkeskole, digital formidling, fælles bibliotekssystem på folke- og skolebibliotekerne i København, Danskernes Digitale Bibliotek og meget mere. IFLA giver mulighed for at indhøste erfaringer og viden om den internationale biblioteksudvikling, og i relation til de indsatsområder, som der er fokus på i Københavns Biblioteker indeholder årets konference en række interessante sessioner ifølge det foreløbige program, fx:

  • Public Libraries with Metropolitan Libraries.Exploring an e-book future (e-book lending models, copyright and other issues.)
  • Acquisition and Collection Development. Collaboration in Collections: Libraries, Users and Information Providers.
  • PAC Strategic Programme. From paper preservation to digital preservation: Innovations in Asia.
  • Libraries for Childen and Young Adults. Future Libraries – Future Librarians – Future Skills: Directions for the education and training of children’s and youth librarians – the challenge of identifying competencies and encouraging professional development in the digital age.
  • Reference and InformationServices. Change as a constant: infinite possibilities for reference and information services.
  • Information Technology. Inspiring solutions emerging from open source.

Såfremt det besluttes, at udvalget som helhed skal deltage på IFLA-konferencen, skal deltagelsen ske efter anmodning fra Borgerrepræsentationen.

Dato for afrejse og hjemkomst planlægges nærmere.


Økonomi

Udgifterne til rejsen afholdes indenfor rammerne (konto 6.42.41.1 Kommunalbestyrelsen. Studie- og tjenesterejser).

Videre proces

Tilmelding skal ske til Sekretariatet.

 

 

         Carsten Haurum

                                                                  /Jakob Heide Petersen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2013:

Kultur- og Fritidsudvalget bemyndigede borgmesteren til at modtage navne på medlemmer, der på udvalgets vegne deltager i IFLA i perioden 17.-23. august 2013.
Til top