Mødedato: 07.03.2002, kl. 16:00

Foreningen KULTURHAVN - tilskud til afholdelse af KULTURHAVN 2002

Foreningen KULTURHAVN - tilskud til afholdelse af KULTURHAVN 2002

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 7. marts 2002

 

9. Foreningen KULTURHAVN - tilskud til afholdelse af KULTURHAVN 2002

(KFU 122/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver 200.000 kr. til afholdelse af KULTURHAVN 2002 på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 0.30.1

at den kassemæssige dækning for driftsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur- og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpuljen 2002).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2002

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

Repræsentant fra Kulturhavn 2002:

  • Nanna Sørensen

Der blev begæret afstemning om forvaltningens indstilling.

Et flertal (Hellen Hedemann , Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Helle Sjelle, Karin Storgaard, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingen.

Ingen stemte imod.

Martin Geertsen og Leslie Arentoft undlod at stemme.

Jens Kjær Christensen ønskede tilført beslutningsprotokollen, at udvalget forudsætter, at der alene er tale om en mellemfinansiering af de 200.000 kr. over Idræts- og Kulturpuljen, og således at når beløbet efterfølgende er finansieret fra overførslerne fra budget 2001 til budget 2002 vil beløbet tilbageføres Idræts- og Kulturpuljen.

Martin Geertsen ønskede tilført beslutningsprotokollen, at Venstre undlod at stemme fordi det bevilgede tilskud er for lille i forhold til projektets samlede tilskudsbehov.

 

RESUME

På udvalgsmødet den 21. februar 2002 blev der fremsat ønske om, at underskudsgarantien på 200.000 kr. vedrørende "Kunstsport 2002" overføres til KULTURHAVN 2002.

Foreningen KULTURHAVN 2002 har to gange søgt Kultur- og Fritidsudvalget om midler til at afvikle en festival i havnen i perioden 1. til 4. august 2002. Udvalget bevilligede den 8. november 2001 250.000 kr. til projektet. Disse midler anvendes til løn til en projektleder.

I forbindelse med udmøntningen af Kultur- og Idrætspuljen i 2002 har foreningen søgt om yderligere 250.000 kr. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede ikke at prioritere projektet i forbindelse med udmøntningen af puljen.

Parallelt hermed har foreningen søgt Økonomiudvalget om støtte, hvilket der er givet afslag på med begrundelsen, at der ikke inden for Økonomiudvalgets område er midler til tilskud til projekter af denne karakter.

Projektlederen arbejder på nuværende tidspunkt målrettet på at tilvejebringe eksterne midler til finansiering til projektet. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at få sponsorater uden et dokumenteret kommunalt engagement i finansieringen af selve projektet.

Overførselsforslaget bliver først forelagt Borgerrepræsentationen den 30. maj 2002, hvorfor det indstilles, at et tilskud til Kulturhavn 2002 mellemfinansieres over Idræts- og Kulturpuljen.

På den baggrund indstilles det, at der anvendes 200.000 kr. fra Kultur- og Idrætspuljen i 2002 til projektet. Midlerne kan afsættes i den del af puljen, der vedrører omorganiseringen af KI/Byens Huse. Dette sker med henvisning til, at indstillingen vedrørende konto 0.35.1: Andre fritidsfaciliteter (Byens Huse) (3.115.000 kr.) blev udsat på mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 21. februar 2002.

Beløbet forventes efterfølgende at kunne finansieres fra overførslerne fra budget 2001 til budget 2002. Forventningen om midler til overførsler fra budget 2001 er blandt andet baseret på Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 21. februar 2002 om ikke at overføre en underskudsgaranti på 200.000 kr. til 2003 vedrørende eventen "Kunst Sport 2002".

 

 

Til top