Mødedato: 07.03.2002, kl. 16:00

Fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver - UDSAT SAG (KFU 32/2002 og KFU 74/2002). Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

Fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver - UDSAT SAG (KFU 32/2002 og KFU 74/2002). Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. marts 2002

 

6. Fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver - UDSAT SAG (KFU 32/2002 og KFU 74/2002). Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

(KFU 112/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder indstillingen fra Københavns Kommunes Lokalhistoriske Arkivudvalg om fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver i København for 2002

at der anvises dækning for beløbet på 235.000 kr. på konto 3.60.1 Museer (Lokalhistoriske arkiver).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2002

Sagen blev udsat med henblik på at undersøge lokalarkivernes huslejeforhold.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2002

Forvaltningen havde inden mødet udsendt et notat vedrørende huslejeforholdene for de lokalhistoriske arkiver i bydelene.

Udvalget besluttede at udsætte indstillingen for så vidt angår Vanløse Bydels-Historiske Arkiv, idet forvaltningen blev anmodet om at fremkomme med en særskilt indstilling om Vanløse Bydels-Historiske Arkiv; indstillingen skal tage særskilt højde for huslejeproblematikken.

Den øvrige del af indstillingen blev tiltrådt.

RESUME

Arkivudvalget har på møde den 24. oktober 2001 udarbejdet indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget om fordeling af rammebevillingen på 235.000 kr. i 2002 til kommunens lokalhistoriske arkiver.

Arkivudvalgets beretning og regnskab for 2000 er samtidig indsendt.

 

SAGSBESKRIVELSE

I h. t. § 3, stk. 3 i vedtægterne afgiver Arkivudvalget indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget om fordeling af tilskud til de tilskudsberettigede arkiver og til løsning af fællesopgaver.

11 lokalhistoriske arkiver har indsendt ansøgning om støtte i 2002. Det ansøgte beløb er 255.400 kr. Arkivudvalgets indstilling fremgår af nedenstående oversigt:

Navn:

Søger støtte til:

Beløb:

Indstilling:

Begrundelse:

Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev

Tilskud ved etablering af arkiv til inventar og opbevaringsbokse

10.000 kr.

Ansøgningen imødekommes.

 

Lokalhistorisk Arkiv Kongens Enghave

Projekt: Præmiekonkurrence for bydelens børn og unge

20.000 kr.

Ansøgningen imødekommes.

 

Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

ADSL, overheadprojektor, lærred, diasprojektor, båndoptager, foredrag

15.900 kr.

12.700 kr.

til telefonforbindelse, overhead, lærred, dias og båndoptager.

En telefonforbindelse må kunne dække arkivets behov. Da arkivet har uforbrugte midler fra 2001 til foredrag, er dette beløb fratrukket.

Sundby Lokalhistoriske Forening

Tilskud til udgivelse af tidsskrift og et læseapparat med tilhørende kopifunktion.

27.000 kr.

20.000 kr.

til et læseapparat med software.

Nødvendig prioritering.

Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv

Lokaleudgifter

43.000 kr.

Ansøgningen imødekommes.

(videreførelse af bydelens hidtidige tilskud)

 

Christianshavns Lokalhistoriske Forening

Tilskud til opmagasinering, affotografering, kontingent, fotokopier og skrivemaskine

8540 kr.

8379 kr.

Der gives ikke tilskud til kontingent.

Bispebjerg Lokalhistoriske Forening

Trykning af historisk notat

8.500 kr.

Ansøgningen imødekommes.

 

Østerbro Lokalhistoriske Arkiv

Tilskud til husleje, varme, kontorartikler, forsikringer, kontingenter og arkiveringsmateriale

61.000 kr.

58.161 kr.

(videreførelse af bydelens hidtidige tilskud)

Der gives ikke tilskud til kontingenter. Grundet nødvendig prioritering fratrækkes 2339 kr. i tilskuddet til kontorartikler.

Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Tilskud til husleje, årsskrift, affotografering og udstillingsstande

17.500 kr.

14.000 kr.

 

Da arkivet har uforbrugte midler fra 2001 til affotografering og årsskrift.

Vanløse Bydels-Historiske Arkiv

Tilskud til materialer, depotleje, kontingenter, affotografering forsikringer og udstilling

30.560 kr.

26.860 kr.

Der gives ikke tilskud til rengøring, kontingenter og administration.

Islandsbrygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Tilskud til lamineringsmaskine, film, scanner og videoredigeringsmaskine

13.400 kr.

Ansøgningen imødekommes.

På mødet den 24. oktober 2001 i Arkivudvalget var der inden behandlingen af ansøgningerne enighed om, at udvalget ikke ønsker at bevilge midler til drift.

Indstillingen beløber sig til i alt 235.000 kr., hvilket er det beløb, der er afsat på budget 2002 til formålet, indregnet 75.000 kr., der er overført fra bydelene og øremærket til husleje til de gamle bydelsarkiver.

Det indstilles, at Arkivudvalgets indstillinger følges.

Arkivudvalgets beretning og regnskab for 2000 er vedlagt til orientering (bilag 1 og 2).

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget miljøvurdering.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på 235.000 kr. på konto 3.60.1 Museer (Lokalhistoriske arkiver).

Budget 235.000 kr.

Indstillet 235.000 kr.

Til rest 0 kr.

BILAG

1. Beretning for Arkivudvalget for 2000 – tidligere udsendt

2. Arkivudvalgets regnskab for 2000 – tidligere udsendt

3. Notat af 28. februar 2002 fra Kulturudvikling vedr. huslejeforhold Vanløse Bydels-Historiske Arkiv – nyt bilag

 

Ida Munk

/ Merete Evers

 

 

Til top