Håndtering af idrætsanlæggenes debitorer
Håndtering af idrætsanlæggenes debitorer
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. februar 2008
Afbud:
·
Karin Storgaard (Sygdom)
Sikandar Malik Siddique mødte kl. 15.55 efter
behandlingen af punkt 2.
Manu Sareen mødte kl. 16.10 under 2. foretræde.
7. Håndtering af idrætsanlæggenes debitorer (KFU 38/2008)
INDSTILLING OG BESLUTNING
På baggrund af erfaringerne med tab på debitorer for både Københavns
Idrætsanlæg og Københavns Kommune inden for de seneste år, tages der nu skridt
til at begrænse lignende situationer fremover.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fri
tidsforvaltningen indstiller, Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2008: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Københavns Kommune står p.t. til at miste mellem ca. 200.000
kr. og 250.000 kr. i forbindelse med en lejers økonomiske vanskeligheder.
Københavns Idrætsanlæg måtte i 2004 afskrive et tab på ca. 800.000 kr. under
lignende omstændigheder.
Udvalget har anmodet forvaltningen om at sørge for, at
lignende situationer undgås i videst muligt omfang.
Løsning
Overordnet set er det forvaltningens intention at fokusere
mere på, om regninger, husleje mv. betales rettidigt. Der vil blive sendt en
instruks til alle idrætsanlæg om, at Fritid & Idræt skal orienters, hvis en
klub eller en forening kommer i restance med væsentlige beløb. Herefter vil der
blive truffet beslutning om, hvordan sagen skal håndteres.
Det skal nævnes, at der inden for de seneste år kun har
været væsentlige tab på en enkelt debitor.
Forvaltningen kan opstille to muligheder for at undgå at
lide tab eller i hvert fald begrænse tab mest muligt.
Mulighed nr. 1 er, at der generelt indføres
forudgående betaling både på løbende forhold, såsom husleje, baneleje,
elektricitet og lign. og på enkeltstående begivenheder, som fx halleje til
større arrangementer. Dette vil effektivt sikre kommunens krav og begrænse tab
til et minimum.
Forvaltningen finder imidlertid, at de aktuelle økonomiske
vanskeligheder for en enkelt debitor ikke bør have en negativ effekt for de
selskaber og foreninger, som betaler til tiden.
Forvaltningen indstiller på denne baggrund mulighed nr. 2,
nemlig at der kun stilles krav om forudbetaling efter en konkret vurdering i
situationer, hvor vedkommende har vist sig som en dårlig betaler. På den måde
berøres ikke flere klubber end højst nødvendigt.
Dette tiltag vil ikke udelukke, at kommunen lider tab på
dårlige betalere, men tiltaget vil have en begrænsende effekt.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen.
Videre proces
Der udarbejdes en instruks om håndtering af dårlige betalere
til idrætsanlæggene i overensstemmelse med ovenstående indstilling.
Bilag
Ingen.
/