Kultur- og Fritidsudvalgets studietur i maj 2008
Kultur- og Fritidsudvalgets studietur i maj 2008
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 7. februar 2008
Fraværende
Sager til beslutning
16. Kultur- og Fritidsudvalgets studietur i maj 2008(KFU 49/2008)
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til udvalgets studietur i
maj 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, 1.
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at udvalgets
studietur i dagene 19. – 22. maj 2008 har Edinburgh og Glasgow som
destination. |
Problemstilling
På sit møde den 20. december 2007 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at der gennemføres en studietur for udvalget i dagene 19. til 22. maj 2008.
Med hensyn til destination er der udtrykt ønske om en
studietur til Edinburgh og Glasgow i Skotland.
Løsning
Indhold
Både Glasgow og Edinburgh indeholder en række besøgsmål af særlig interesse for Kultur- og Fritidsudvalget.
Glasgow har netop renoveret sit hovedbibliotek, ligesom der er eksempler på nye biblioteker. Endvidere var byen sportshovedstad i 2003 og har på idrætsområdet udfordringer og ambitioner, der til dels ligner Københavns. Hertil kommer, at Glasgows status om europæisk kulturby i 1990 var startskuddet til en radikal forandring af byen, fra nedslidt industriby til en moderne kulturmetropol. Endelig er byen i gang med at etablere en samlet organisation for byens mange kulturelle og idrætslige tilbud.
Edinburgh er især kendt for sine store festivaler, herunder den internationale Edinburgh festival, som finder sted i august. Byen har en meget stor, selvstændig festivalorganisation, som driver de mange festivaler.
Hertil kommer at begge storbyer har et stort udbud af interessante kulturinstitutioner.
Flytider
Fra København er 2 daglige flyforbindelser til Edinburgh og 1 til Glasgow. Afhængig af tilrettelæggelsen af studieturen kan der peges på følgende tider:
Afgang fra København mandag den 19. maj 2008:
Til Glasgow:
· kl. 19.45 – ankomst kl. 20.45.
Til Edinburgh:
· kl. 10.15 – ankomst kl. 11.10.
· kl. 19.45 – ankomst kl. 20.40
Hjemkomst København torsdag den 22. maj 2008
Fra Glasgow:
Kl. 16.05 – ankomst kl. 19.05
Fra Edinburgh:
Kl. 10.00 – ankomst kl. 12.55
Kl. 16.15 – ankomst kl. 19.10
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil vende tilbage med en indstilling, der
fastlægger det nærmere indhold for studieturen samt økonomien i turen.
Bilag
Ingen
Carsten Haurum
/Thomas
Jakobsen