Budget 2003 (Ny Indstilling) - Udsat i KFU den 31. januar 2002 (KFU 44/2002) - bilag tidligere fremsendt
Budget 2003 (Ny Indstilling) - Udsat i KFU den 31. januar 2002 (KFU 44/2002) - bilag tidligere fremsendt
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde torsdag den 7. februar 2002
1. Budget 2003 (Ny Indstilling) - Udsat i KFU den 31. januar 2002 (KFU 44/2002) - bilag tidligere fremsendt
(KFU 50/2002)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at udarbejde et forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag for år 2003 inden for en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 688,172 mio. kr.
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter indtil videre at anvende en model, hvor administrationsudgifter indgår forholdsmæssigt med dobbelt så stor vægt, som udvalgets indkøbs- og øvrige bruttoudgifter (jf. model D i sagsbeskrivelsen), som fordelingsnøgle til indhentningen af det sparekrav på 10,471 mio. kr., som Økonomiforvaltningen har indstillet til Økonomiudvalget.
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at etablere en intern omstillingspulje på 7,038 mio. kr. Finansiering af bidraget til denne pulje finansieres dels ved tilbageførslen af de udskudte anlægsmidler fra budget 2002, dels ved at indhente yderligere besparelser på 5,228 mio. kr., hvilket svarer til ca. 50% af Kultur- og Fritidsudvalgets sparekrav.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2002
Følgende supplerende materiale var omdelt til medlemmerne:
- Økonomiudvalgets beslutning af 29. januar 2002 vedrørende sagen Budget 2003 ("budgetindkaldelsescirkulæret")
Udvalget besluttede at udsætte sagen med henvisning til, at Økonomiudvalget på sit møde den 29. januar 2002 havde udsat indstillingen om budgetindkaldelsescirkulæret. Udvalget konstaterede, at der i nødvendigt omfang må indkaldes til et ekstraordinært udvalgsmøde, såfremt Økonomiudvalget træffer beslutning i sagen den 5. februar 2002.
RESUME
Økonomiudvalget behandler den 29. januar 2002 en indstilling om indkaldelse af forslag til budget 2003. Af indstillingen fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde et budgetbidrag for år 2003 inden for en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 688,172 mio. kr.
Denne indstilling er baseret på den indstilling, som Økonomiudvalget behandlede den 5. februar 2002.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget behandlede den 5. februar 2002 en indstilling om indkaldelse af forslag til budget 2003. Af indstillingen fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde et budgetbidrag for år 2003 inden for en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 688,172 mio. kr.
Budgettet for 2003 er fremkommet ved at korrigere det vedtagne budget for 2002 for rammekorrektioner, pris- og lønfremskrivninger og besparelser.
Tabel 1 viser en opgørelse over, hvordan budgettet er fremkommet – fordelt på budgetområder i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Tabel 1 Kultur- og Fritidsudvalgets nettodrifts- og anlægsudgifter i budget 2002 i 1.000 kr.
Model D |
Vedtaget budget 2002 |
Rammekorrektioner |
Besparelser |
Pris- og lønfremskrivning |
Budgetramme 2003 |
Sekretariat |
23.047 |
0 |
-672 |
490 |
22.865 |
Økonomi |
17.097 |
0 |
-393 |
401 |
17.105 |
Personale |
11.118 |
141 |
-274 |
177 |
11.162 |
Idrætssekretariatet |
1.468 |
0 |
-26 |
30 |
1.472 |
Københavns Idrætsanlæg |
128.965 |
6.239 |
-2.279 |
3.729 |
136.654 |
Byens Huse |
30.875 |
13.143 |
-735 |
1.268 |
44.551 |
Kulturudvikling |
120.103 |
-16.944 |
-2.469 |
2.459 |
103.149 |
Bibliotekerne |
179.235 |
2.977 |
-3.970 |
4.229 |
182.471 |
FOS |
159.920 |
-14.485 |
-2.747 |
3.791 |
146.479 |
Ejendomsdrift |
6.859 |
1.093 |
-2.134 |
-529 |
5.289 |
Anlæg |
49.895 |
-38.249 |
-1.810 |
85 |
9.921 |
I alt |
728.582 |
-46.085 |
-17.509 |
16.130 |
681.118 |
Omdisponerings-pulje |
0 |
7.038 |
16 |
7.054 |
|
KFUs budgetramme |
728.582 |
-46.085 |
-10.471 |
16.146 |
688.172 |
Rammekorrektioner
Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme er blevet korrigeret med –46,085 mio. kr. i forhold til en række beslutninger i Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget. Desuden er konsekvenserne af den nye organisering af fritidsområdet indarbejdet som omflytninger inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme
Personale: 0,141 mio. kr.
- Rådighedsløn: 0,141 mio. kr.
Økonomiudvalget har besluttet at fordele puljen til rådighedsløn (ØU 9/2001). Der bliver overført 141.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget.
Københavns Idrætsanlæg: 6,239 mio. kr.
- Østerbro svømmehal: -1,240 mio. kr.
Den 16. marts 2000 bevilligede Borgerrepræsentationen (BR 99/2000) en anlægsbevilling på 14,2 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med renoveringen af Østerbro Svømmehal. Bevillingen blev finansieret med 10 mio. kr. på kommunens kasse, og 4,2 mio. kr. ved at Kultur- og Fritidsudvalget optog et lån på 4,2 mio. kr. Lånet på de 4,2 mio. kr. afdrages med 1,24 mio. kr. i årene 2003-2006. Kultur- og Fritidsudvalgets ramme reduceres derfor med 1,24 mio. kr. i budget 2003.
- Omorganisering af fritidsområdet: 7,479 mio. kr.
Tilskuddet til Københavns Idrætsanlæg, forøges med 7,479 mio. kr. som følge af, at Motorbanen, Nørrebrohallen, Grøndal Centret, Remisen, Svanemøllehallen og Sleep-In overføres fra KUC til KI.
Byens Huse: 13,143 mio. kr.
- Omorganisering af fritidsområdet: 13,143 mio. kr.
Tilskuddet til Byens Huse forøges med 13,143 mio. kr. som følge af tilførslen af bydelshusene Østerbrohuset, Valby Medborgerhus, Karens Minde, Blågården og Kapelvej 44, afståelse af ovennævnte idrætsanlæg til KI samt afståelse af Pumpehuset.
Kulturudvikling: -16,944 mio. kr.
- Ungdomskulturhuset: 2,784 mio. kr.
I forbindelse med bodelingen, som følge af bydelsforsøgets ophør, blev det besluttet at videreføre Ungdomskulturhuset på Indre Østerbro. Derfor forøges Kultur- og Fritidsudvalgets ramme med 2,784 mio. kr.
- Kulturbro: -13,011 mio. kr.
Kulturbro 2000 er en fond, der har til formål at udvikle det regionale kultursamarbejde med Skåne. Fonden har til opgave at arrangere en biennale for kunst og kultur af international klasse. Da der ikke afholdes en biennale i 2003, reduceres Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme med 13,011 mio. kr.
- Omorganisering af fritidsområdet: -6,717 mio. kr.
Som følge af at bydelsmedborgerhuse overføres fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Byens Huse, og Pumpehuset udskilles af KUC, reduceres Kulturudviklings budgetramme med 6,717 mio. kr.
Bibliotekerne: 2,977 mio. kr.
- Lov om biblioteksvirksomhed (DUT): 2,977 mio. kr.
Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed medførte en udvidelse af de kommunale forpligtelser ved indførelsen af det udvidede biblioteksbegreb. Det udvidede biblioteksbegreb ligestiller trykte materialer med digitale medier. Merudgifterne i år 2003 skønnes at være 2,977 mio. kr., som kommunen får DUT-kompensation for.
FOS: -14,485 mio. kr.
- Overførsel af budget vedrørende væresteder: -0,580 mio. kr.
Økonomiudvalget har tiltrådt indstilling om at overføre det samlede tilskudsbudget på 110.000 kr. til værestedet "Fisken" overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2002, og at det samlede tilskudsbudget på 470.000 kr. til værestederne Cafe Offside, Netværkstedet Offside, Værestedet ved Lille Skole for Voksne og Indvandrer Kvindecentret overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2002. Som følge heraf reduceres Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme med 0,58 mio. kr.
- Omorganisering af fritidsområdet: -13,905 mio. kr.
Som følge af omorganiseringen af fritidsområdet reduceres FOS's lokaletilskudsbudget med 13,905 mio. kr.
Ejendomsdrift: 1,093 mio. kr.
- Overførsel af grund fra FAF: -0,027 mio. kr.
Pr. 1. december 2001 overførtes en grund beliggende på Frederikssundsvej 277 fra Kultur- og Fritidsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ressortområde, idet der ønskes opført en daginstitution på grunden. Da Kultur- og Fritidsudvalget herefter ikke skal afholde udgiften til ejendomsskatter, overføres udgifterne til ejendomsskatter til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (BR 632/01). Som følge heraf reduceres Kultur- og Fritidsudvalgets ramme med 27.000 kr.
- Vandrensninganlæg på Østre Gasværk: 1,120 mio. kr.
Borgerrepræsentationen har besluttet at etablere et fuldskalaanlæg til rensning af det forurenede grundvand under Østre Gasværks grunden (BR 601/01). Den afledte driftsudgift på 1,12 mio. kr. indarbejdes i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
Anlæg: -38,249 mio. kr.
- Nyt bibliotek på Kirsebærhavens skole: -13,0 mio. kr.
I budget 2002 blev der afsat 13 mio. kr. til etablering af et nyt bibliotek på Kirsebærhavens skole. Anlægsbudgettet videreføres ikke i budget 2003, hvilket betyder, at Kultur- og Fritidsudvalgets ramme reduceres med 13,0 mio. kr.
- Forbedringer af kultur- og idræt i København: -27,0 mio. kr.
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetforliget for budget 2002 at etablere en pulje på 27 mio. kr. til forbedring af kultur og idrætsfaciliteterne i kommunen. Puljen videreføres ikke i budget 2003, hvilket betyder, at rammen reduceres med de 27 mio. kr.
- Tilbageførsel af udskudte anlægsudgifter fra budget 2002: 1,751mio. kr.
For at skabe balance i Københavns Kommunes budget 2002 besluttede Borgerrepræsentationen at udskyde udvalgenes anlægsudgifter med 81 mio. kr. til 2003. I den forbindelse blev Kultur- og Fritidsudvalgets budget reduceret med 1,751 mio. kr. Beløbet tilbageføres i budget 2003.
Besparelser
Udvalgenes samlede omstillingsbidrag er i budgetforslag 2003 beregnet til 200 mio. kr. Af Økonomiudvalgets beslutning om budget 2003, som blev vedtaget af Økonomiudvalget den 5. februar 2002, fremgår, at udvalgenes bidrag til omstillingspuljen fordeles efter en ny model i forhold til den fordeling, der blev anvendt i budget 2002.
Udgangspunktet for fordeling af udvalgenes bidrag til omstillingspuljen er de 2 budgetanalyser af udgifterne til hhv. indkøb og administrative støttefunktioner, der blev gennemført i 2001. Analyserne indikerer effektiviseringspotentialer på de 2 områder.
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 5. februar 2002 at fastlægge et måltal for omstillingsbidraget på administration og indkøb på 95 mio. kr., fordelt med 25 mio. kr. på administration og 70 mio. kr. på indkøb. Det enkelte udvalgs andel af besparelsen er fordelt efter forvaltningens besparelsespotentiale. Såfremt udvalgene ikke kan nå måltallet, skal omstillingsbidraget findes på udvalgenes øvrige områder. Derudover besluttede Økonomiudvalget et omstillingsbidrag på 105,0 mio. kr. på øvrige udgiftsområder. Økonomiudvalget pointere, at udvalget lægger vægt på, at de enkelte udvalg gennemfører en prioriteringsproces, der fokuserer på ændret organisation og arbejdstilrettelæggelse, og så vidt muligt fritager vitale serviceområder over for borgerne for besparelser.
Af indstillingen fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalgets sparekrav bliver i alt 10,471 mio. kr., hvilket er 1,106 mio. kr. større end udvalgets bidrag til omstillingspuljen i budget 2002.
Udvalgets omstillingsbidrag omfatter en måltal for besparelser på administration på 1,860 mio. kr., besparelser på indkøb på 4,629 mio. kr. og 3,982 mio. kr. på øvrige udgifter.
I lighed med sidste år foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at der etableres en omdisponeringspulje på ca. 50 % af Kultur- og Fritidsudvalgets sparekrav, svarende til 5,228 mio. kr. Dette betyder, at Kultur- og Fritidsforvaltningens budgetområder skal indhente en samlet besparelse på 15,699 mio. kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet beregninger af 4 forskellige modeller, som Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge at anvende til at fordele omstillingsbidraget efter:
Model A er den model, som blev anvendt sidste år. Modellen fordeler besparelserne efter bruttoudgifterne på tilskudsområderne og lønsummen på de øvrige områder som beregningsmodel. Tilskudsområderne er KI, Byens Huse, folkeoplysningstilskuddene og kulturtilskuddene.
Model B svarer til den model, som Økonomiudvalget har anvendt til at fordeling af effektiviseringsbidraget på de enkelte udvalg.
Til Økonomiudvalgets model skal bemærkes, at KFU sparepotentiale ifølge indkøbsundersøgelsen er på 2,1 mio. kr. samt på længere sigt yderligere 0,9 mio. kr. på administrationen . Det forudsættes, at elektronisk indkøb og fremsendelse af faktura kan finde sted. Hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket. Besparelsen på indkøb skal derfor fordeles på øvrige udgifter eller administration. I model C og D søges at tages hensyn til dette.
Model C fordeler besparelserne efter de principper, der lå til grund for Økonomiforvaltningens oprindelige model til fordeling af effektiviseringsbidrag i budgetforslag 2003 (fremgår af indstilling om principper for budgetforslag 2003), dog vægtes administrationsudgifter dobbelt i forhold til indkøbs- og øvrige bruttoudgifter.
Model C adskiller sig bl.a. fra model B ved, at der anvendes bruttoudgifter i stedet for nettoudgifter, og ved at der sker en vægtning af de 3 udgiftsblokke (administration, inkøb og øvrige udgifter). Ved at bruge bruttoudgifterne i stedet for nettoudgifter fås et udtryk for det aktivitetsomfang, der foregår i de enkelte budgetområder.
Set i forhold til model B, bliver målkravene for besparelser på administration ændret fra 2,789 mio. kr.(incl. Udvalgets egen omstillingspulje) til 2,546 mio. kr. For indkøbsområdet ændres målkravet fra 6,940 mio. kr. til 1,863 mio. kr. Endelig ændres øvrige udgifter fra 5,970 mio. kr. til 11,290 mio. kr.
Model D svarer til model C, men modellen tager i væsentlig højere grad hensyn til de indtægtsdækkede / konkurrenceudsatte virksomheder, idet der er taget hensyn til det indtægtsfinansierede områder.
Nedenstående tabel 2 viser de 4 modellers fordeling af omstillingsbidraget. Desuden er forvaltningens budgetområders samlede besparelser og prioriteringer i budget 1999-2002 opgjort i tabellen.
Intern omstillingspulje
Der foreslås etableret en omdisponeringspulje på 7,038 mio. kr., som Kultur- og Fritidsudvalget kan disponere over.
Puljen er fremkommet dels ved den yderligere besparelse på 5,228 mio. kr., som er foreslået ovenfor, dels ved at tilføre budgettet på 1,810 mio. kr. fra tilbageførslen af udskudte anlægsmidler fra budget 2002. I budgetforslag 2002 blev udskydelsen af anlægsmidler finansieret af den interne omstillingspulje. Den interne omstillingspulje i budgetforslag 2003 udgør herefter 7,038 mio. kr., hvilket svarer til 1% af Kultur- og Fritidsudvalgets nettobudget i 2003.
Tabel 2. Oversigt over besparelsesmodeller
1999-2002 |
Model A |
Model B |
Model C |
Model D |
|
Sekretariat |
915 |
-423 |
-505 |
-550 |
-672 |
Økonomi |
891 |
-199 |
-553 |
-322 |
-393 |
Personale |
63 |
-169 |
-276 |
-226 |
-274 |
Idrætssekretariat |
1.102 |
-31 |
-34 |
-21 |
-26 |
Københavns Idrætsanlæg |
-1.108 |
-2.848 |
-1.631 |
-1.868 |
-2.279 |
KUC/Byens Huse |
-1.476 |
-681 |
-526 |
-603 |
-735 |
Kulturudvikling |
-2.874 |
-2.828 |
-1.692 |
-2.025 |
-2.469 |
Bibliotekerne |
225 |
-2.285 |
-4.456 |
-3.255 |
-3.970 |
FOS |
-4.752 |
-3.785 |
-1.879 |
-2.251 |
-2.747 |
Ejendomsdrift |
-26.122 |
-2.450 |
-3.551 |
-4.578 |
-2.134 |
Anlæg |
1.113 |
0 |
-596 |
0 |
0 |
I alt |
-32.023 |
-15.699 |
-15.699 |
-15.699 |
-15.699 |
Overført fra anlæg |
1.810 |
1.810 |
1.810 |
1.810 |
|
Intern omstillingspulje |
7.038 |
7.038 |
7.038 |
7.038 |
|
Kultur- og Fritidsudvalget, i alt |
-32.023 |
-10.471 |
-10.471 |
-10.471 |
-10.471 |
Pris- og lønfremskrivning
Forslaget til budget 2003 skal udarbejdes i løn- og prisniveau 2003. Der er forudsat en løn- og prisfremskrivning på henholdsvis 3,5% og 2,7%. Økonomiudvalget har tiltrådt at tilbageholde en pulje på 1,5 procentpoint af lønstigningen til udmøntning efter overenskomstforhandlingerne i 2001. Derfor korrigeres udvalgenes lønfremskrivning til 2,0%.
Formkrav
I indstillingen til Økonomiudvalget fremgår, at der er udarbejdet nye formkrav til tekstbemærkninger. Hensigten med de nye formkrav er at bidrage til at styrke arbejdet med målsætninger. Dette betyder blandt andet, at udvalgenes væsentlige serviceområder på sigt skal være dækket af målsætninger, og at der skal være en større integration af økonomi og mål i budgetmaterialet. Der skal fokuseres på udviklingstendenser og på de initiativer og prioriteringer, som udvalget beslutter i forbindelse med budgetforslaget.
Tidsplan
Kultur- og Fritidsudvalget skal senest den 1. maj 2002 sende udvalgets budgetbidrag til Økonomiudvalget. Med udgangspunkt i denne tidsfrist, kan følgende tidsplan for budgetforslag 2003 opstilles:
Dato |
|
Behandling af principper for budgetforslag 2003 |
31. januar 2002 |
Budgetseminar |
21./22. marts 2002 |
Behandling af udvalgets endelige budgetforslag |
18. april 2002 |
MILJØVURDERING
De miljømæssige konsekvenser af budgetforslag 2003 er ikke vurderet.
ØKONOMI
-
HØRING
Der er ikke foretaget høring.
BILAG
1. Indstilling til Økonomiudvalget om Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2003 og budgetoverslag 2004-2006 (ØU23/2002) inklusive bilag. (KFU har modtaget bilaget i forbindelse med mødet den 31. januar 2002)
Ida Munk
/ Olga Brüniche-Olsen