Temadrøftelse om ny idrætsplan
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen, på baggrund af udvalgets tilkendegivelser, arbejder videre med den nye idrætsplan.
Problemstilling
Den nye idrætsplan skal først og fremmest understøtte og styrke idrættens egenværdi, dvs. bidrage til, at flere københavnere oplever glæden ved kropslig dannelse, inkluderende idrætsfællesskaber, fordybelse og dygtiggørelse, oplevelser gennem hele livet og demokratiseringen i foreningerne. Men idrætsplanen sigter også mod at skabe fysisk, mental og social livskvalitet, velvære og udvikling til gavn for både den enkelte og samfundet.
Løsning
Formålet med 'Byens Puls - en plan for udviklingen af idrætten i København' (bilag 1) er at sætte rammen for udviklingen af idrætten i København med afsæt i Kultur- og Fritidspolitikken, hvor idrætten står som et stærkt og gennemgående tema. Idrætsplanen sigter mod at:
- Øge antallet af fysisk aktive voksne.
- Øge antallet af børne- og ungemedlemmer i foreningerne.
- Fastholde, øge og forankre Københavns styrkeposition som spydspids på det idrætssociale område.
- Øge kapacitetsudnyttelsen på idrætsanlæggene og udnyttelsen af naturen, havnen og byens rum.
- Fastholde og øge Københavns styrkeposition som idrætshovedstad for events og eliteidræt.
En værdibaseret og fleksibel plan
Idrætsplanen er funderet i nogle grundlæggende idrætsprincipper og -værdier, der tager udgangspunkt i foreningsliv, rummelighed og fællesskaber, men det er samtidig en plan, der kontinuerligt skal tilpasse sig den nyeste viden og de mange og skiftende behov og ønsker blandt københavnerne. Behov, ønsker og ideer, der eksempelvis viser sig i arbejdet med udviklingen af den nye Kultur- og Fritidspolitik, vil således let kunne inkorporeres i idrætsplanen og forvaltningens videre arbejde.
At planen skal formuleres, afstemmes, vedtages og udleves i samspil med de mange og forskellige interessenter og aktører på idrætsområdet betyder også, at mål og handlinger skal gennemføres sammen med relevante aktører. Kultur- og Fritidsforvaltningen kommer ikke langt alene, og udlevelsen af planens potentialer kræver et godt og stærkt samarbejde med de andre forvaltninger, idrættens hovedorganisationer, NGO-verdenen og andre idrætsaktører.
Flere med
Oplægget til idrætsplanen involverer ét særligt kursskifte i forvaltningens tilgang til indsatser og samarbejdspartnere. Hvor der tidligere har været et ret entydigt fokus på børn og unge, åbner idrætsplanen op for at omfatte hele aldersspektret, og omfatter derfor også de københavnske førskolebørn, de unge voksne, de inaktive/motionsuvante voksne, de udsatte voksne og de ældre. Men forvaltningen starter på ingen måde forfra, de velafprøvede metodikker på børneområdet kan med fordel udvides til også at omfatte andre målgrupper.
Tematikker
Idrætsplanen centrerer sig om følgende syv tematikker, som er yderligere beskrevet og eksemplificeret med konkrete handlinger i bilag 1:
- Idræt, motion, bevægelse
- Foreningsliv og fællesskaber
- Idrætssociale indsatser
- Faciliteter og byrum
- Talent og eliteidræt
- Sportevents
- Verdensby og idrætshovedstad
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsvalget godkender indstillingen, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med interne og eksterne aktører på idrætsområdet, arbejde videre med og yderligere konkretisere og målsætte idrætsplanen i overensstemmelse med Kultur- og Fritidsudvalgets tilkendegivelser og processen med den kommende kultur- og fritidspolitik.
Mette Touborg
/Thomas Bach
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2018:
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.