Mødedato: 06.12.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Fordeling af restmidler fra udvalgets ikke-prioriterede midler 2012

Se alle bilag
Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget udmønter resterende ikke-prioriterede midler på budget 2012.
Samtidig skal udvalget tage stilling til, at de afsatte 50.000 kr. til åbningen af Amager Skatepark finansieres af de ikke-prioriterede midler i 2013 i stedet for 2012.

Dagsordenens punkter 5, 6, 7, 8, 9 og 10 behandles under et.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til udmøntning af ikke-prioriterede midler i 2012
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at de afsatte 50.000 kr. fra de ikke-prioriterede midler i 2012 i stedet afsættes fra de ikke-prioriterede midler i 2013.  
  3. at der anvises dækning for beløbet på i alt 1,032 mio. kr. (p/l 2012) på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling Kultur og Fritid, funktion 3.35.64.1 – Andre kulturelle opgaver.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede den 22. november 2012 forvaltningen om en oversigt med forslag til projekter, som Kultur- og Fritidsudvalget kan tilgodese med de resterende ikke-prioriterede midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2012.

Hertil kommer, at Amager Skatepark ikke kan anvende de 50.000 kr. fra de ikke-prioriterede midler i år, som Kultur- og Fritudsudvalget afsatte til et åbningsarrangement den 11. oktober 2012. På grund af udfordringer i forbindelse med den endelige brandgodkendelse forventes Amager Skatepark først at åbne i foråret 2013. Af hensyn til de begrænsede bevillingstekniske muligheder for overførsel mellem årene, foreslås beløbet tilbageført i 2012 og genbevilget fra de frie midler i 2013.

Løsning

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingens andet at-punkt, vil der være 1,032 mio. kr. tilbage i Kultur- og Fritidsudvalgets ikke-prioriterede midler for 2012.

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede den 22. november 2012 om en oversigt over projekter, der kan tilgodeses med de resterende ikke-prioriterede midler for 2012. Kriterierne for oversigten er, at sagen tidligere har været behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget. 

Oversigten indeholder:
  • Ansøgt/kr - det oprindeligt ansøgte beløb.
  • Tidligere tilskud - angiver hvor meget der tidligere måtte være afsat til projektet i Kultur- og Fritidsudvalget
  • Indstillet/kr - er Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til fordeling af de ikke-prioriterede midler for 2012.

Det bemærkes, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke har været i dialog med alle projekter om, hvorvidt yderligere tilskud kan anvendes helt i 2012.

Ansøgning   Ansøgt/kr. Tidl. tilskud/kr.  Indstillet/kr. 
Fotografisk Center -  Hjælp til varmeregning 50.000   50.000
Københavns Projekthus -  Midler til etablering 660.000   220.000
Images Festival Tilskud 350.000   100.000
Markering af Kierkegaard 2013.  - Golden Days -  De 250.000 er en revideret ansøgning. 1.940.000   250.000
Kierkegaard Markering 2013 - Københavns Museum.  Udstilling: 'S.A. Kierkegaard: Kærlighedens gerninger - og genstande'. 1.460.000 Kulturpuljen: 0,6 mio. kr. i 2013. 0
Sculptures in Copenhagen -  Projekt hvor Københavns skulpturer bliver levende og 'taler'. 80.000   0
Galore -  Tilskud til videreudvikling af Galore i 2013. 200.000   112.000
Challenge Copenhagen 2013 WOCO har tilrettet budget efter lavere tilskud. 500.000 Kulturpuljen: 300.000 kr. i 2013.  0
UCI World Cycling Tour - Copenhagen Gran Fondo 2013-2015 WOCO har tilrettet budget efter lavere tilskud. 500.000 Kulturpuljen: 300.000 kr. i 2013.  0
VM i badminton 2014   2.000.000 Kulturpuljen: 700.000. kr. i 2014.  300.000
VM i halvmaraton 2014   1.500.000 Kulturpuljen: 200.000 kr. i 2013 og 700.000 kr. i 2014.   0
Distortion   1.960.000 Kulturpuljen: 1 mio. kr. i 2013  0
Wundergrund Festival   600.000 Kulturpuljen: 500.000 kr.  i 2013  0
Frost Festival   250.000 Kulturpuljen: 200.000 kr. i 2013  0
Jazz festivalen Fik tilskud til ét af de ansøgte projekter.  450.000 150.000 0
Art Freq   600.000 175.000 0
Jazz, film og Golden Days   225.000 0 0
Jazzhus Montmatre   300000 i tre år 120.000 i 2012 0
Frost   250.000 Kulturpulje: 100.000 kr. i 2013 0
Wundergrund   600.000 Kulturpulje: 500.000 i 2013  0
Jødisk Film festival   150000 Kulturpulje: 100.000 kr. i 2013 0
Fotografisk Center Dækning af øgede udgifter til nye lokaler - 'øget husleje'. 1.176.000 0 0
Pumpehuset   1.200.000 1.100.000 0
I alt:       1.032.000

Hertil kommer en række projekter, hvor det umiddelbart vurderes, at det vil være vanskeligt at igangsætte noget allerede i 2012.
Parkmuseerne  Tre-årigt samarbejdsprojekt. Af det ansøgte beløb på 9,6 mio. kr. er 3,2 mio. kr. udgifter til anlæg 9.600.000   0
Krea festival  Kreativ vækstpakke 750.000 0 0
Copenhagen Cultural network   Kreativ vækstpakke 550.000 0 0
Digital københavner   Kreativ vækstpakke 1.000.000 0 0
Pocketwall app   Kreativ vækstpakke 2-5.000.000 0 0
Overkanten   Kreativ vækstpakke 200.000 0 0
Kulturfrivillige/volunteers  Ungepakke 500.000 0 0
Kulturfrivillige/OCN  Ungepakke 500.000 0 0
Bedre sammenhæng  Ungepakke 300.000 + 200.000  0 0

Økonomi

Der er pt. 0,982 mio. kr. i rest fra Kultur- og Fritidsudvalgets ikke-prioriterede midler for 2012.

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingens første at-punkt, vil de afsatte 50.000 kr. til åbningen af Amager skatepark gå tilbage til de ikke-prioriterede midler. Modsat afsættes 50.000 kr. fra udvalgets ikke-prioriterede midler i 2013 til åbningsarrangementet i foråret 2013.

Dermed vil der være et retsbeløb af ikke-prioriterede midler i 2012 på 1,032 mio. kr., der udmøntes med indstillingen. Finansiering af de 1,032 mio. kr. findes på udvalgets driftsbevilling Kultur og Fritid, funktion 3.35.64.1 – Andre kulturelle opgaver.

Videre proces

Tilskuddene fra de ikke-prioriterede midler udbetales efter nærmere aftale mellem arrangør og forvaltningen.
Carsten Haurum/
                            Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2012:

Dagsordenens punkter 5-10 blev behandlet under eet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen havde omdelt revideret oversigt over udvalgets ikke-prioriterede midler 2012, hvorefter der var 1.187.000 kr. til rådighed.

Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Jens Kjær Christensen stillede følgende forslag til fordeling:

Fotografisk Center:                                   50.000 kr.
Københavns Projekthus:                         220.000 kr.
Images Festival:                                      100.000 kr.
Kierkegaard - Golden Days                    250.000 kr.
Kierkegaard - Københavns Museum         62.000 kr.
Sculptures in Copenhagen                         80.000 kr.
Galore                                                    200.000 kr.
Jazz, film og Golden Days                       225.000 kr.
I alt                                                     1.187.000 kr.


Pia Allerslev, Leslie Arentoft og Susanne Møller stillede følgende forslag til fordeling:

Fotografisk Center:                                   50.000 kr.
Københavns Projekthus:                         220.000 kr.
Images Festival:                                      100.000 kr.
Kierkegaard - Golden Days                    250.000 kr.
Kierkegaard - Københavns Museum         75.000 kr.
Sculptures in Copenhagen                         80.000 kr.
Galore                                                    112.000 kr. 
VM i badminton 2014                            300.000 kr.
I alt                                                     1.187.000 kr.

Der blev begæret afstemning om det af A, F og Ø stillede forslag til fordeling:
Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Pia Allerslev, Leslie Arentoft og Susanne Møller) stemte imod.

Det af A, F og Ø stillede forslag til fordeling blev dermed godkendt. Det af V og C stillede forslag var dermed bortfaldet .  

Indstillingens 2. og 3. at-punkt blev godkendt.
Til top