Nye vejledende kriterier for Klubhuspuljen
Indstilling og beslutning
1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender "Nye vejledende kriterier for Klubhuspuljen".
Problemstilling
Løsning
I revisionen af de vejledende kriterier for Klubhuspuljen (bilag 1) er der præciseret/ændret på:
- Målgruppe for puljen.
- Beløb der kan ansøges.
- Hvad der kan søges tilskud til.
Målgruppe for puljen
I forslag til nye retningslinjer præciseres det, at det alene er godkendte frivillige folkoplysende foreninger, der kan søge puljen.
Godkendte frivillige folkeoplysende foreninger (jf. folkeoplysningsloven kap. 5) er de frie folkeoplysende foreninger, der rummer idræt, idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Det er typisk spejdere, politiske ungdomsorganisationer og idræts- og kulturelle foreninger.
Beløb der kan ansøges
For fortsat at sikre, at det er projekter af en vis størrelse, der får midler fra puljen, er der indføjet en minimumsgrænse for projekter på 250.000 kr. inklusive egenfinansiering. Omdrejningspunktet for Klubhuspuljen har hidtil været større nybyggerier og gennemgribende renoveringer.
Hvad der kan søges tilskud til
Klubhuspuljemidlerne skal komme det samlede foreningsliv i København til størst mulig gavn. Det betyder, at midlerne kan anvendes til såvel renovering som til nye aktivitets- og samlingsfaciliteter.
Hermed præciseres, at omdrejningspunktet for puljen er klubhuse og foreningslokaler med henblik på at styrke rammerne for fælleskabet i foreningerne. Det sker ud fra en forståelse af, at samværsfaciliteter er et fundament for foreningsarbejde. Foreningslivet skaber møder mellem mennesker. Det skaber dermed det rum, hvor også sideeffekterne af deltagelsen kan udfolde sig - f.eks. i form af aktiviteter, der medvirker til integration og forebygger negativ social arv.
De vejledende kriterier tilføjes derudover, at "Kultur- og Fritidsudvalget foretager et samlet skøn over de indkomne ansøgninger. Klubhuspuljen skal samlet set komme det københavnske foreninger til størst mulig gavn".
Det prioriteres ud fra:
· at det ansøgte projekt medfører en markant forbedring af faciliteten
· at ansøger har et stort lokalt engagement
· at projektet opnår medfinansiering, der kan give projektet et yderligere løft
· at mange børn og unge får gavn af forbedringerne
Kultur- og Fritidsudvalget kan som hidtil i særlige tilfælde fravige de vejledende kriterier.
Medfinansiering og ansvar
Forudsætningen om 10 procent medfinansiering fra foreningen fastholdes. Herudover fastholdes det, at det stadig er foreningens ansvar at indhente de nødvendige tilladelser, og at gældende krav i f.eks. lokalplaner m.m. overholdes.
Øvrige indholdsmæssigeændringer
Der er desuden ændret i sproglige formuleringer, og den samlede ansøgningsprocedure er præciseret.
Økonomi
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil frem mod ansøgningsfrist for "Klubhuspuljen 2014" (efteråret 2013) arbejde med ansøgningsform og formidling af de "Nye vejledende kriterier for Klubhuspuljen".
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.