Mødedato: 06.06.2002, kl. 11:00

Udgifter til partistøtte - tillægsbevilling

Udgifter til partistøtte - tillægsbevilling

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 6. juni 2002

 

13. Udgifter til partistøtte - tillægsbevilling

(KFU 228/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen som konsekvens af øgede udgifter til partistøtte bevilger en tillægsbevilling på 0,647 mio. kr. i 2002 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 6.40.1.

at Økonomiudvalget tilvejebringer kassemæssig dækning for tillægsbevillingen

at der indarbejdes et blivende rammeløft på 0,676 mio. kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

I henhold til lov om økonomisk støtte til politiske partier (lov 383 af 14. juni 1995), udbetaler Københavns Kommune hvert år støtte til de partier, der har fået mindst 500 stemmer ved valg til Borgerrepræsentationen. Partistøtten udbetales som et beløb pr. stemme. Beløbet reguleres hvert år pr. 1. januar med Finansministeriets satsreguleringsprocenten.

Kultur- og Fritidsudvalget overtog pr. 1 januar 1998 opgaven om partistøtte fra Overborgmesterens Afdeling. I den forbindelse blev der overført et budget på 1,565 mio. kr., hvilket svarer til 1,714 mio. kr. i 2002.

Ved kommunalvalget i 2001 blev der afgivet 74.612 flere stemmer end ved kommunalvalget i 1997. Dette bevirker en stigning i udbetalt partistøtte. Udgiften til partistøtte er steget fra 1,725 mio. kr. i 2001 til 2,361 mio. kr. i 2002. Da budgettet i 2002 er 1,714 mio. kr. medfører de lovbestemte afholdte udgifter i 2002 en merudgift på 0,647 mio. kr.

For 2003 er udgifterne beregnet til 2,437 mio. kr., hvilket svarer til en merudgift på 0,676 mio. kr. i forhold til det fremskrevne budget på 1,761 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at da udgiften er lovbundet og Kultur- og Fritidsudvalget dermed ikke har indflydelse på udgiftens størrelse,

  • at Økonomiudvalget tilvejebringer kassemæssig dækning for merudgiften på 0,647 mio. kr. i 2002.
  • at der indarbejdes et blivende rammeløft på 0,676 mio. kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget skal finansiere merudgiften vil det betyde forringelser på udvalgets øvrige områder.

Fremover skal rammebevillingen korrigeres, såfremt lovgrundlaget for partistøtte eller stemmetallet ved kommunalvalg ændres.

 

 

Til top