Mødedato: 06.06.2002, kl. 11:00

Godkendelse og underskrivelse af legatregnskaber 2001

Godkendelse og underskrivelse af legatregnskaber 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. juni 2002

 

17. Godkendelse og underskrivelse af legatregnskaber 2001

(KFU 229/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget som bestyrelse godkender 52 legatregnskaber for 2001

at samme regnskaber underskrives af Udvalget til underskrivelse af legatregnskaber.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget udgør bestyrelsen for de 52 legater, der fremgår af vedlagte fortegnelse. Bestyrelsen skal godkende regnskaberne, der herefter skal underskives af det nedsatte underudvalg til underskrivelse af legatregnskaber. Regnskaberne skal i underskrevet stand efterfølgende vedlægges selvangivelsen for de enkelte legater.

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget udgør bestyrelsen for de 52 legater, der administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Legatregnskaberne skal godkendes af bestyrelsen og som udgangspunkt underskrives af den samlede bestyrelse på 11 medlemmer.

Civilretsdirektoratet har imidlertid den 12. november 1998 godkendt, at der nedsættes et underudvalg bestående af 3 medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget til at underskrive regnskaberne, når disse er godkendt af udvalget.

Det indstilles på den baggrund, at regnskaberne godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget og derefter underskrives af Udvalget til underskrivelse af legatregnskaber.

Selvangivelserne skal indgives senest den 30. juni 2002.

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

BILAG VEDLAGT

1. Fortegnelse over de 52 legater.

BILAG FREMLAGT

Regnskaberne udsendes ikke på grund af omfanget, men vil være fremlagt i Sekretariatet inden mødet og i mødesalen på mødet.

 

 

Olga Brüniche-Olsen

/ Birgitte Rasmussen

 

 

Til top