Mødedato: 06.06.2002, kl. 11:00

Sjællandsgades Badeanstalt

Sjællandsgades Badeanstalt

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. juni 2002

 

11. Sjællandsgades Badeanstalt

(KFU 233/2002)

INDSTILLING

Kultur- og fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget - på baggrund af, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har givet udtryk for, at man ikke ønsker at overtage Sjællandsgades Badeanstalt – tager stilling til, hvorvidt udvalget ønsker at indstille, at Sjællandsgades Badeanstalt lukkes i forbindelse med genåbningen af Øbro-hallen, jf. det af Leslie Arentoft til mødet den 18. april 2002 stillede forslag.

 

RESUME

På Kultur- og fritidsudvalgets møde d. 18.april 2002 blev behandlet et forslag fra Leslie Arentoft (V) om, at Sjællandsgade Badeanstalt lukkes i forbindelse med genåbningen af Øbro-Hallen.

På mødet tiltrådte et flertal procedureforslag fremsat af Jens Kjær Christensen (Ø) om, at det pålægges forvaltningen at udarbejde et forslag til fortsat drift af Sjællandsgades badeanstalt, hvor forudsætningen er at badeanstalten fremover rettelig bør placeres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I den forbindelse har sagen været drøftet på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 29.maj d.å. I brev af 30 maj 2002 meddeler borgmester Bo Asmus Kjeldgaard at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har drøftet sagen og vurderer, at det ikke er i overensstemmelse med den opgavefordeling, der er fastlagt i styrelsesvedtægten, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen driver en badeanstalt.

På denne baggrund finder kultur- og fritidsforvaltningen ikke mulighed for at fremkomme med forslag til videreførelse af badeanstalten i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi.

 

SAGSBESKRIVELSE

I budgetforslag 2003 er der fra KI (Københavns Idrætsanlæg ) indarbejdet forslag fra KI`s bestyrelse om at Sjællandsgade Bad lukkes fra 1.januar 2003 i forbindelse med at Øbro Hallen på dette tidspunkt atter er taget i anvendelse.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med de besparelser som KI i 2003 skal udmønte.

Leslie Arentoft har i medlemsforslag, som blev behandlet på Kultur- og fritidsudvalgets møde d. 18.april 2002 anført at Sjællandsgade Badeanstalt må karakteriseres som et tilbud til de københavnske borgere, som tiden er løbet fra, og som efterspørges mindre og mindre. Forslaget går ud på at badeanstalten nedlægges i forbindelse med at Øbro Hallen genåbnes i indeværende år med nye tidssvarende faciliteter. Derved har man også mulighed for at tilbyde personalet på Sjællandsgade Badeanstalt alternativ beskæftigelse.

Repræsentanter fra Brugergruppen Sjællandsgade havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen. Repræsentanterne udleverede en underskriftsindsamling med ca. 1.900 underskrifter med opfordring til at bevare badet.

Der blev begæret afstemning om følgende af Jens Kjær Christensen (Ø) fremsatte procedureforslag : Forvaltningen pålægges at udarbejde et forsalg til fortsat drift af Sjællandsgades Badeanstalt, hvor forudsætningen er at badeanstalten fremover rettelig bør placeres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Et flertal stemte for procedureforslaget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har herefter drøftet sagen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som har lagt sagen frem til drøftelse for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 29.maj 2002.

Af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 29.maj 2002 fremgår det bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med den opgavefordeling, der er fastlagt i Styrelsesvedtægten, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen driver en badeanstalt.

Videre fremgår det, at det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at badeanstalten ikke egner sig til at blive omlagt til værested for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens særlige målgrupper ( f.eks. psykisk syge ).

Desuden fremgår det at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke umiddelbart har plads i budgettet til at overtage hverken lokalerne eller aktiviteterne vedrørende Sjællandsgade Badeanstalt.

I brev af 30 maj 2002 har borgmester Bo Asmus Kjeldgaard oplyst, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget nu har drøftet forslaget om at få overført Sjællandsgade Badeanstalt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen evt. som et værested.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vurderer, at det ikke er i overensstemmelse med den opgavefordeling, der er fastlagt i styrelsesvedtægten, at Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen driver en badeanstalt.

På denne baggrund finder Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke mulighed for at fremkomme med forslag til videreførelse af badeanstalten i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder medlemsforslaget stillet af Leslie Arentoft er det forvaltningens opfattelse, at sagen – under hensyn til, at en lukning af badeanstalten pr. 1. januar 2003 er indeholdt i det budgetforslag fra Kultur- og Fritidsudvalget, der forelægges Borgerrepræsentationen – må forelægges Borgerrepræsentationen til afgørelse.

Som nævnt indeholder det til Økonomiudvalget oversendte budgetforslag en forudsætning om, at badeanstalten lukkes pr. 1. januar 2003.

Sjællandsgade Badeanstalt

Sjællandsgade Badeanstalt er den sidste tilbageværende kommunale varmbadeanstalt.

Sjællandsgade Badeanstalt er opført til sit formål og lader sig ikke uden en større ombygning anvende til andet formål.

Sjællandsgade Badeanstalts besøgstal har de senere år været faldende. Siden besøgstallet toppede i 1998, er besøgstallet faldet med 40% - dette på trods af, at Øbro Hallen har været lukket siden oktober 1997.

Antal besøgende i Sjællandsgade Badeanstalt

År

1997

1998

1999

2000

2001

Besøgstal

87.924

91.557

82.189

69.508

55.035

Besøgstallet har været faldende trods forskellige tiltag i Sjællandsgade Badeanstalt for at tiltrække flere besøgende: indretning af motionsfaciliteter, forbedringer af kurbadefaciliteterne, samt reklamefremstød i lokale blade og foldere.

Årsagerne til det faldende besøgstal skal bl.a. ses i den øgede konkurrence; DGI-Byen åbnede i 2000, antallet af boliger uden adgang til bad på Nørrebro er faldende – samlet set med 34,5% fra 1990 til 2001 (fra 14.531 til 9.515).

 

ØKONOMI

Økonomien i Sjællandsgade Badeanstalt

Udviklingen i de økonomiske nøgletal for Sjællandsgade Badeanstalt:

 

1997

kr.

1998

kr.

1999

kr.

2000

kr.

2001

kr.

Budget 2002

kr.

Indtægter

1.051.274

1.227.404

1.078.017

905.940

789.624

819.336

Løn

2.651.382

2.745.038

2.791.937

2.798.681

2.911.493

3.070.492

Vedligeholdelse

461.304

192.519

180.483

740.582

286.896

113.363

Energi

800.239

930.984

955.180

923.155

837.088

935.000

I alt

4.166.693

4.058.433

4.164.250

4.705.993

4.204.702

4.402.255

Nettoud-giftsramme

3.115.419

2.831.029

3.086.233

3.800.053

3.415.078

3.582.919

Gennemsnitsudgiften pr. besøgende var i 1997 35.- kr. og i 2001 62.-kr. .

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har været hørt i sagen.

 

BILAG

1. Leslie Arentofts medlemsforslag

2. Kopi af beslutningsprotokol d. 18.april 2002

3. Kopi af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling til familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 29.maj 2002

4. Kopi af brev af 30 maj 2002 fra Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard om Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets drøftelse d. 29.maj 2002.

5. kopi af mail af 8.maj 2002 fra Claus Pedersen, repræsentant for brugergruppen på Sjællandsgade Badeanstalt med forslag til videreførelse af badet.

 

Olga Brüniche-Olsen

/Preben Rohde

 

 

 

Til top