Mødedato: 06.05.2004, kl. 16:00

Godkendelse af dagsordenen

Godkendelse af dagsordenen

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 6. maj 2004

 

 

1.      Godkendelse af dagsordenen

(KFU 149/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. maj 2004

På forslag fra borgmesteren besluttede udvalget at dagsordenens punkt 4 (Fortrolig sag om Øksnehallen – KFU 147/2004) behandles umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

 

Udvalget tilsluttede sig et forslag fra borgmesteren om optagelse af et nyt dagsordenspunkt 5 a – Orientering om øvelokaler i bunkers (KFU 159/2004).

 

På foranledning fra Jens Kjær Christensen blev det præciseret, at indstillingen i sag nr. 5 (Indretning af øvelokaler i bygning 68 i Brune Kødby (KFU 153/2004)) tillige udgør f orvaltningens indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til det af Borgerrepræsentationen den 5. februar 2004 til Kultur- og Fritidsudvalget henviste forslag til beslutning stillet af Enhedslisten om øvelokaler på Halmtorvet.

 

Udvalget godkendte at følgende repræsentant fra brugerne af Bavnehøj Friluftsbad fik foretræde for udvalget i sag nr. 7 (Idrætspolitisk Redegørelse 2004 – KFU 155/2004):

Margrethe Nielsen

Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen). Pernille Vange overværede foretrædet.

 

Udvalget godkendte at følgende embedspersoner bistod udvalget i de angivne, konkrete sager:

Merete Evers:                                         Dagsordenens punkt 2, 3, 4, 5 og 5a samt foretræde punkt 4

Katja Blach:                                            Dagsordenens punkt 4 samt foretræde punkt 4

Poul Knopp Damkjær:                           Dagsordenens punkt 5 og 5a

Pernille Vange:                                       Dagsordenens punkt 6 og 7 samt foretræde punkt 7.

Idet borgmesteren var inhabil i relation til dagsordenen punkt 4 (Fortrolig sag vedrørende Øksnehallen – KFU 147/2004) og udvalgets næstformand Mona Heiberg havde meldt afbud til mødet, valgte de resterende, tilstedeværende udvalgsmedlemmer Klaus Hansen som ad hoc mødeleder i relation til dagsordenen punkt 4.

Udvalget godkendte foretrædeanmodninger i relation til dagsordenens punkt 4 (Fortrolig sag vedrørende Øksnehallen – KFU147/2004). Foretræderne blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen). Martin Geertsen deltog ikke i foretræderne. Merete Evers og Katja Blach overværede foretræderne.

 

Dagsordenen blev dermed godkendt.

 

 


 


Til top