Mødedato: 06.05.2004, kl. 16:00

Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. maj 2004

 

 

Sager til beslutning

 

8.      Idrætspolitisk Redegørelse 2004

(KFU 155/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen tiltræder 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' med de i sagsbeskrivelsen anførte forslag til ændringer.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen (BR 173/2000) har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år på baggrund af en indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Redegørelsen indeholder indledning, anbefalinger, resumé samt følgende kapitler: 1: Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik, 2: Idrætsbilledet i København 2004, 3: Den organiserede idræt, 4: Den selvorganiserede idræt og 5: De ikke-idrætsaktive. Desuden indeholder redegørelsen følgende bilag: 1: Anbefalinger - nyanlæg og renoveringer, 2: Anlæg med forventet driftsproblemer, 3: Status 2001-2003

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 18. marts 2004 (KFU 87/2004) at sende 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'  i høring hos DIF København, DGI Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrætssamvirkerne, KI, Valby Lokalråd, Ældrerådene, Integrationsrådet, eksisterende kvarterløft, medborgerhusene, Folkeoplysningsudvalget og Københavns Kommunes politiske udvalg. Der er indkommet 16 høringssvar.

På baggrund af høringssvarene er indarbejdet følgende ændringer/rettelser:

Side 4: "etnisk herkomst" er indføjet i den overordnede idrætspolitiske målsætning

Side 12: Følgende afsnit er indføjet: Idrætsforeningen bygger i sin grundtanke på værdierne: engageret fællesskab, folkeoplysning, medbestemmelse og demokrati – og dermed er foreningen principielt et grundlæggende kulturpolitisk fænomen.

Side 34: Under anbefalinger til nyanlæg og renoveringer er beløbet for Idrætshal på Holmen/Arsenaløen rettet fra 35 mio. kr. til 38 mio. kr.

Side 49: Idrætshal ved Vanløse Skole er tilføjet på listen over kommende idrætsanlæg. Beløb: 32 mio. kr.

Side 51: Emdrup Idrætspark er tilføjet på listen over kommende renoverings- og forbedringsprojekter. Beløb: ca. 73,6 mio. kr.

Derudover er der foretaget en række mindre rettelser/tilføjelser. Disse fremgår af bilag 4. Redegørelsen er rettet i overensstemmelse hermed.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen (BR 173/2000) har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år på baggrund af en indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet vedlagte 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Bilag 1.

Redegørelsen indeholder, ud over indledning, anbefalinger og resumé følgende fem kapitler samt bilag:

Kapitel 1:     Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik

Kapitel 2:     Idrætsbilledet i København 2004

Kapitel 3:     Den organiserede idræt

Kapitel 4:     Den selvorganiserede idræt

Kapitel 5:     De ikke-idrætsaktive

Bilag 1 Anbefalinger - nyanlæg og renoveringer

Bilag 2 Anlæg med forventet driftsproblemer

Bilag 3 Status 2001-2003

 

Anbefalinger

Den idrætspolitiske redegørelse for 2004 indeholder tre principper for Københavns Kommunes idrætspolitik:

For det første, at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det indebærer, at det er et grundlæggende princip, at idrætten har en værdi i sig selv. Den hviler på glæden ved bevægelse, leg og samvær. Det betyder også, at idrætten ikke skal forklare sig eller legitimere sig med argumenter fra sundheds- eller socialpolitikken.

For det andet, at idrætspolitikken omfatter 3 grupper: Foreningsidrætten – herunder eliten, de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive.

For det tredje, at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.

På denne baggrund udpeges følgende indsatsområder for de kommende års idrætspolitik:

1)                 Foreningsidrætten

Kommunens primære støtte til foreningsidrætten er at stille faciliteter til rådighed og give tilskud til aktiviteter for børn og unge.

Faciliteter stilles vederlagsfrit til rådighed i Københavns Idrætsanlæg og på folkeskolerne. Samtidig giver kommunen støtte til foreningernes egne eller lejede lokaler. Der er stadig brug for massive tilskud til vedligehold af nedslidte faciliteter. Støtten til aktiviteter gives for at styrke de foreninger, der tager ansvar for aktiviteter for børn og unge.

Ud over disse hovedspor skal der til stadighed eksperimenteres og udvikles inden for foreningsidrætten bl.a . for at engagere nye målgrupper som f. eks. nydanskere. Der afsættes derfor puljer, der anvendes til nye foreningsformer og til projekter rettet mod særlige problemfelter.

2)                 Eliten

Hovedparten af eliten har afsæt i foreningsidrætten. Med etableringen af Team Copenhagen i 2004 er der taget initiativ til en styrket indsats for denne del af idrætten. Team Copenhagen skal servicere og uddele midler til eliten samt støtte foreningernes arbejde for at fremme talentudviklingen og skabe bedre forhold for eliteidrætsudøverne. Team Copenhagen skal også samarbejde med sponsorer og markedsføre eliteidrætten, så København får en stærk profil på eliteområdet.

3)                 De selvorganiserede

En sammenligning med resten af landet viser, at København har en højere andel af voksne, der udelukkende dyrker selvorganiseret idræt. Samtidig er der en lavere andel, der udelukkende dyrker foreningsidræt. Det er derfor nødvendigt, at idrætspolitikken også omhandler denne gruppe. For de selvorganiserede er det primært, at der stilles faciliteter til rådighed. Mange af idrætsfaciliteterne kan bruges til både foreningsidræt og selvorganiseret idræt. Det er derfor nødvendigt, at kommunen prioriterer, hvordan den knappe tid skal fordeles.

Undersøgelser viser, at en stor del af den selvorganiserede idræt bruger andre – eller slet ingen – faciliteter. Kommunen skal derfor prioritere anlæg af faciliteter, der retter sig særligt mod selvorganiserede. Disse faciliteter kan i vidt omfang integreres i byrummet som f.eks. lysløjper i byens parker, aktivitetsfelter i gårde m.m.

 

4)                 De ikke-idrætsaktive

Udviklingen af politikken for ikke-idrætsaktive skal ske på idrættens egne præmisser. For idrætsforeningerne betyder det, at de skal have mulighed for – men ikke pligt til – at byde ind på arbejdet med at aktivere en større del af befolkningen i idræt. For den enkelte deltager betyder det, at tilbuddene skal sættes sammen og profileres ud fra en idrætsvinkel.

Det betyder at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage en central rolle i udviklingen idrætspolitikken over for denne målgruppe.

Samtidig skal det erkendes, at nogle grupper har brug for særlige tiltag, der ligger ud over idrættens muligheder.

5)                 Samarbejde på tværs

Idrætspolitikken har naturligt samspil med en række andre politikområder. I planpolitikken skal kultur- og fritidsfaciliteter og aktiviteter tænkes ind i nye bydele eller anderledes udnyttelse af eksisterende byområder f. eks. havnen. Når der planlægges udbygning af skoler, er det væsentligt at tænke i helheder og indtænke idrætten i ny- og udbygningsprojekter på folkeskoleområdet.

Samspillet mellem det frivillige foreningsliv, skoler og fritidsordninger er ikke nemt, men nødvendigt for at sikre sammenhængende tilbud til børn og unge. I forhold til socialpolitikken er det vigtigt at give plads til, at idrætten kan bidrage til løsningen af f.eks. integrationsopgaver.

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekterne på tværs af forvaltningerne. Målet er bl.a. at forbedre mulighederne for de mange ikke-aktive. Derudover skal der udarbejdes en samlet oversigt over igangværende projekter, suppleret med en opfølgning på afsluttede projekter.

 

 

***

Høring

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 18. marts 2004 (KFU 87/2004), at sende 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' i høring hos DIF København, DGI Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrætssamvirkerne, KI, Valby Lokalråd, Ældrerådene, Integrationsrådet, eksisterende kvarterløft, medborgerhusene, Folkeoplysningsudvalget og Københavns Kommunes politiske udvalg. Der er indkommet 16 høringssvar. Bilag 2.

 

Opsummering af høringssvarene

Der er foretaget et skematisk resumé af høringssvarene (bilag 3). Hovedpointerne er opdelt i 6 kategorier:

1.      Det idrætspolitiske fundament

2.      Organiseret idræt

3.      Selvorganiseret idræt

4.      Ikke-idrætsaktive

5.      Idrætsfaciliteter og haltid

6.      Øvrige kommentarer

Høringssvarenes forslag til mindre rettelser/tilføjelser er samlet i bilag 4. Redegørelsen er rettet i overensstemmelse hermed (bilag1).

 

Ad 1) Det idrætspolitiske fundament

DIF og DGI er enige i, at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det grundlæggende princip er, at idrætten har en værdi i sig selv.

Organisationerne efterlyser imidlertid et andet kulturpolitisk aspekt, nemlig den fællesskabsfølelse, netværks- og identitetsskabende og samlende effekt. Værdier som foreningsidrætten bygger på. DIF og DGI foreslår derfor, at dette aspekt indskrives i fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik.

For så vidt angår den overordnede målsætning anbefaler Integrationsrådet, at "etnisk herkomst" indføjes.

 

 

 

Forvaltningens bemærkninger

Kultur- og Fritidsforvaltningen er enig i, at (idræts)foreningen i sin grundtanke er et kulturpolitisk fænomen. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at følgende afsnit indføjes på side 12 i redegørelsen: 

"Idrætsforeningen bygger i sin grundtanke på værdierne: engageret fællesskab, folkeoplysning, medbestemmelse og demokrati – og dermed er foreningen principielt et grundlæggende kulturpolitisk fænomen."

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at "etnisk herkomst" indføjes i den overordnede idrætspolitiske målsætning, der herefter lyder som følger (side 4):

"København skal have landets mest alsidige og fremsynede aktivitets- og facilitetsudbud på idrætsområdet, så enhver – uanset alder og køn, etnisk herkomst, fysiske og sociale forudsætninger, og uanset motivation og holdning – får mulighed for at dyrke idræt " 

 

Ad 2) Organiseret idræt

I 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' står der, at de vigtigste aktører på idrætsområdet er foreningerne. Derfor undrer idrætsorganisationerne, KI og Folkeoplysningsudvalget sig over, at redegørelsen, efter deres opfattelse, har en overvægt af forslag, der skal forbedre forholdene for de selvorganiserede. Det understreges, at det er idrætsforeningernes frivillige ledere, der aktiverer børn og unge.  

Idrætsorganisationerne tilkendegiver, at man gerne indgår udviklingsprojekter, der retter sig mod børn og unge, ikke-idrætsaktive og særlige målgrupper.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget finder det vigtigt, at foreningsidrætten styrkes gennem et tæt samarbejde mellem skole, institution og idrætslivet – og omvendt, at skoler og fritidsinstitutioner får inspiration og faglige input fra idrætsforeningernes side. I høringssvaret nævnes Mere og Bedre Idræt, ISA og Børn, Trivsel og Helhed som eksempler på projekter, der er blevet til i tæt samarbejde mellem flere af forvaltningerne og idrætsorganisationerne.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget peger på, at der blandt handicappede og psykisk syge er en stigende interesse for at kunne indgå som en del af foreningslivet. Derfor anbefaler udvalget, at der etableres en udviklingspulje til dette formål.

 

Forvaltningens bemærkninger

For at fremme børn og unges foreningsdeltagelse har der fra 1999-2004 været afsat 20 mio.kr. i udviklingsmidler under folkeoplysningsområdet. Af de mange udviklingsprojekter, der er igangsat gennem den 5-årige periode, tegner idrætsprojekterne sig for ca. 2/3. Det er blandt andet med til at markere idrætsforeningerne som den vigtigste aktør på idrætsområdet.

I 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' foreslås det, at der fortsat bør afsættes puljemidler, der retter sig mod den organiserede idræt. Desuden vil en eventuel ophævelse af 25-årsreglen betyde, at foreningsidrætten kan åbne for voksne medlemmer, uden at det har økonomiske konsekvenser. 

I redegørelsens anbefalinger til nyanlæg og renoveringer er opført en lang række faciliteter, der – såfremt de realiseres – især vil forbedre vilkårene for den organiserede del af idrætten.

Kultur- og Fritidsforvaltningen deler derfor ikke den opfattelse, at der er en overvægt af forslag, der retter sig mod de selvorganiserede.

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i afsnittet om den organiserede idræt.

 

Ad 3) Selvorganiseret idræt

Folkeoplysningsudvalget peger på, at de selvorganiserede er en mere n uanceret sammensat gruppe, end det fremgår af redegørelsen. Dette synspunkt går igen i DGI's og KI's høringssvar. DGI og KI efterlyser desuden en begrebsafklaring. 

KI foreslår en undersøgelse af, hvorfor flere voksne københavnere end i det øvrige land dyrker selvorganiseret idræt. Undersøgelsen bør endvidere afdække de forskellige målgruppers adgang til faciliteterne.

DGI mener, at stigningen i andelen af selvorganiserede måske i højere grad skyldes mangel på faciliteter til foreningerne, frem for et reelt ønske om selvorganisering.

DFIF frygter, at den øgede fokus på de selvorganiserede kan medføre, at den organiserede idræt presses ud, med uro og resignation i foreningerne til følge.

 

Forvaltningens bemærkninger

I de sidste årtier er idrætsbegrebet konstant blevet udvidet. Ud over idræt og sport dækker begrebet i dag både motion og udvalgte former for fysisk aktivitet. Senest er begrebet hverdagsmotion dukket op. Idræt og motion dyrkes på mange forskellige måder: organiseret, uorganiseret, selvorganiseret og spontant. Ofte er der tale om et "organisations-mix", fx når en idrætsforening udbyder "købeidræt".

De mange forskellige aktivitets- og organisationsformer gør det vanskeligt at opstille præcise kategorier og begreber. Begreberne er – i lighed med idrætsbilledet – under konstant forandring. Derfor er det vanskeligt at anvende og at sammenligne forskellige undersøgelser af befolkningens idrætsvaner.

Den eksisterende viden om voksne københavneres idræts- og motionsdeltagelse er utilstrækkelig. Forvaltningen vil frem mod den næste Idrætspolitiske Redegørelse søge en bedre kortlægning af idrætsmønstret for de voksne københavnere, Heri er IT-portalen et vigtigt redskab. Dette kan eventuelt suppleres med en egentlig undersøgelse af idrætsmønsteret for de voksne københavnere, eventuelt en undersøgelse i lighed med den kortlægning, der netop er gennemført af de københavnske børn idrætsaktiviteter. .

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i afsnittet om den selvorganiserede idræt.

 

Ad 4) Ikke-idrætsaktive

KI peger på, at de ikke-idrætsaktive forudsætningsvis er en ressourcegruppe. KI opfordrer til, at der etableres et samarbejde på tværs af forvaltninger og institutioner, da det er nødvendigt med tiltag, der ligger ud over foreningsidrættens muligheder og ressourcer.

Folkeoplysningsudvalget tilslutter sig, at fokus på de ikke-aktive øges, men savner konkrete bud på, hvordan foreningerne kan indgå i arbejdet. DGI anbefaler, at der etableres en udviklingspulje målrettet de ikke-idrætsaktive.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter øget fokus på de fysisk inaktive og foreslår samtidig, at der foretages en revision af 25-årsreglen. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der udarbejdes en redegørelse/oversigt over eksisterende tilbud til ikke-idrætsaktive, herunder de psykisk syge og handicappede.  

 

Forvaltningens bemærkninger

De ikke-idrætsaktive er en bredt sammensat målgruppe. Samtidig er det den gruppe, der er mindst viden om rent idrætsmæssigt. Derfor peger 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' på, at der i den kommende periode skal arbejdes målrettet på at skabe en fælles platform for det videre arbejde med at udvikle idrætstilbud til de ikke-idrætsaktive borgere.

Af relevante samarbejdspartnere/interessenter nævner redegørelsen Folkesundhed København, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og de frivillige foreninger. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at Kultur- og Fritidsforvaltningen vil tage initiativ til at igangsætte samarbejdet om udvikling af tilbud til og initiativer over for de ikke-idrætsaktive.  

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i afsnittet om de ikke-idrætsaktive.

 

Ad 5) Idrætsfaciliteter og haltider

Idrætsfaciliteter

DIF har holdt dialogmøder med en række idrætsforeninger. På den baggrund fastslås det, at der behov for flere idrætsanlæg og bedre vedligeholdelse af eksisterende anlæg – et synspunkt der støttes af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

DIF og KI anbefaler, at der afsættes midler til renovering af de eksisterende idrætsanlæg.

Folkeoplysningsudvalget er utilfredse med, at de nye faciliteter er målrettet de selvorganiserede, mens vedligeholdelse af eksisterende faciliteter er målrettet foreningsidrætten. Folkeoplysningsudvalget efterlyser "nyskabelser" til foreningsidrætten. Synspunktet støttes af KI, der understreger vigtigheden af, at de eksisterende idrætsanlæg udvikles i samarbejde med lokale brugere.

For at opnå en mere fleksibel anvendelse af de "grønne idrætsanlæg" foreslår KI, at der etableres løbestier, aktivitets- og legepladser m.v. i tilknytning til anlæggene.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter, at der i forbindelse med fokuseringen på både de selvorganiserede og inaktive sker en udvikling af de udendørs faciliteter i byens rum. Desuden er det DGI's vurdering, at de selvorganiseredes aktivitetsvalg indikerer, at denne målgruppe har et større behov for udvikling af udendørs frem for indendørs faciliteter, når der ses bort fra svømmehaller. 

I en del af høringssvarene peges der på samværslokalernes store betydning for foreningens sociale fællesskab. Derfor foreslår KI, at der etableres en "klubrumspulje", hvor foreningerne kan søge fra 5.000-100.000 kr.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget gør opmærksom på, at mulighederne for at styrke foreningernes samvær før og efter idræt kan ske ved løbende samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

 

Haltider

Idrætsorganisationerne, KI og Folkeoplysningsudvalget gør opmærksom på, at en del af de forslag, der stilles i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' indebærer, at konkurrencen om de i forvejen mangelfulde idrætsfaciliteter vil øges. Hvis elitenidrætten, de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive skal tildeles mere facilitetstid, vil det ske på bekostning af foreningsidrætten.

Samtidig fremgår det af høringssvarene fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Ældrerådenes Fællesudvalg, at der er behov for øget facilitetstid/adgang til faciliteter for en lang række forskellige brugergrupper, eksempelvis de 0-6 årige, fritidsinstitutioner, ældre og handicappede.    

 

Forvaltningens bemærkninger

Hvis den overordnede idrætspolitiske målsætning, som den står beskrevet i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004', skal efterleves, betyder det, at alle borgere skal have mulighed for at dyrke idræt.

Et øget aktivitetsniveau samt inddragelse af flere målgrupper vil, alt andet lige, medføre et yderligere pres på de københavnske idrætsfaciliteter, der i forvejen har en meget høj belægningsprocent. Derfor er det vigtigt, at der ikke lægges for fastlåste fordelingsnormer ned over de enkelte idrætsanlæg.

Som eksempel kan nævnes etableringen af Team Copenhagen, der har til formål at forbedre forholdene for eliteidrætten i København – herunder elitens adgang til faciliter. Det indebærer, at eliten i visse tilfælde har behov for at få adgang til at benytte facilitererne i primetime.

Det er samtidig besluttet, at børn og unge har første prioritet til faciliteterne i prime-time. Da den samlede københavnske idrætselite er relativt lille, og da udøverne på grund af arbejde/studier sædvanligvis ikke har mulighed for at træne i dagtimerne, vil behovet være af begrænset omfang.

Facilitetsbehovet er forskelligt – afhængigt af fx køn, alder, aktivitetsniveau og omfang. De senere års udvikling af byens offentlige rum som bevægelsesområde, blandt andet etablering af havnebade, skøjtebaner, BKO-områder og "grønne cykelruter", har tilgodeset en lang række brugergruppers facilitetsbehov.

Som det fremgår af Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar, er der etableret et koordinationsudvalg mellem Vej & Park og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Udvalget vil fortsat arbejde på, at forbedre forholdene omkring idræt, motion, leg og bevægelse i byrummet. Samtidig vil Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag om at fremme indførelsen af magnetkort på skolerne, under forudsætning af at forslaget effektueres, medføre at det samlede antal timer, hvor der kan dyrkes idræt på de københavnske skoler, udvides betragteligt. Endelig skal det nævnes, at flere store idrætsfaciliteter er under opførelse, blandt andet Idræts- og Kulturhuset på Indre Nørrebro, Idræts- og Kulturhuset i Holmbladsgade og Prøvehallen i Valby.

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i relation til faciliteter og haltider.

 

Ad 6) Øvrige kommentarer

DIF, DFIF og KI er utilfredse med, at forvaltningen og idrættens interessenter ikke har været i dialog omkring redegørelsens indsatområder og prioriteringer. Blandt andet for at sikre, at interessenterne føler et "medejerskab", når 'Idrætspolitisk redegørelse 2004' skal implementeres.

KI understreger, at "idrætsbegrebet" er vokset langt ud over det område, der forvaltningsmæssigt hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen. Derfor skal der ske et samarbejde på tværs af forvaltninger.

DIF og DGI støtter dette synspunkt. Samtidig henstiller de to organisationer til, at der i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' bliver konkretiseret flere fremadrettede og visionære samarbejdsflader mellem de ovennævnte forvaltninger samt Folkesundhed København og Vej & Park.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter redegørelsens anbefaling om, at der skal samarbejdes på tværs af forvaltninger, institutioner og det frivillige foreningsliv. Det samme gælder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der især ser frem til samarbejdet mellem Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen omkring udvikling af idrætstilbuddene til handicappede og psykisk syge.

Ældrerådene peger på, at der mangler en ældresynsvinkel på problemstillingerne i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004', samt at "ældre" kun nævnes et enkelt sted i redegørelsen, især med den fokus der p.t. er på "ældre og motion".

Sundheds- og Omsorgsudval get anbefaler en række tiltag omkring en sammenhængende politik på idræts- og sundhedsområdet. Fx at der på steder hvor børn dyrker idræt, også er mulighed for at få et sundt måltid mad, samt at der etableres røgfri miljøer og ikke serveres alkohol.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bemærker, at redegørelsen kun fokuserer på børn i skolealderen. Samtidig anbefaler udvalget, at børn i 0-6 års alderen gøres synlige i redegørelsen.

DIF, DGI, Folkeoplysningsudvalget og KI ønsker, at anbefalingerne, prioriteringer og handlinger for det idrætspolitiske arbejde i den kommende periode kommer til at stå helt klart i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Folkeoplysningsudvalget begrunder ønsket med, at man efterfølgende har mulighed for at se, om de opstillede mål er nået. KI stiller sig tvivlende over for, om redegørelsen i sin nuværende form kan anvendes som idrætspolitisk styringsredskab.

DIF, DGI, Folkeoplysningsudvalget og KI foreslår, at der udarbejdes en kortfattet og let tilgængelig udgave af 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. DFIF mener, at den foreliggende redegørelse er for fyldig og deltaljeret, hvis målgruppen også er de almindelige foreningsmedlemmer/ledere.

De hørte parter giver udtryk for, at de gerne indgår i en dialog omkring de fremtidige samarbejdsflader og dermed implementeringen af 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'.

 

 

Forvaltningens bemærkninger

'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' er mere omfangsrig end de forrige redegørelser. Det skyldes især tilføjelsen af kapitel 1: Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har vurderet, at det var forvaltningens ansvar/opgave at udarbejde et alment fundament for den fremtidige idrætspolitik. Derfor har interesseroganisationerne ikke været direkte inddraget i tilblivelsen af den fremlagte redegørelse. Derimod har den fortløbende dialog og det daglige samarbejde med de forskellige aktører på idrætsområdet ligget til grund for udarbejdelsen af den samlede redegørelse. Samtidig har interssenterne mulighed for at tilkendegive deres holdning/vurdering gennem høringen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er enig i, at idrætsbegrebet (og idrætsdeltagelsen) i dag er så bredt funderet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke alene kan dække området. Derfor nævnes det flere steder i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004', at samarbejdet med de øvrige forvaltninger skal styrkes yderligere. Det gælder især Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Folkesundhed København. Eksempler på igangværende og fremtidige samarbejdsprojekter er Blå Plan, Amager Strandpark, Sydhavnsprojektet , Ørestaden og Vanløse Skole.

I den periode hvor 'Idrætspolitisk Redegørelse 2001' har virket, er samarbejdet på tværs af forvaltninger øget betragteligt. Derfor er det værd at hæfte sig ved, at der i høringssvarene fra de respektive forvaltningers politiske udvalg er udtrykt ønske om, at samarbejdet skal yderligere intensiveres.

'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' er bygget omkring afsnittene: organiseret idræt, selvorganiseret idræt og de ikke-idrætsaktive. Der er således foretaget en inddeling efter aktivitetsmåde fremfor målgruppe (fx børn, unge, ældre, handicappede osv.). Ældre beskrives derfor ikke som en særlig gruppe, men indgår som en naturlig del af enten de organiserede, selvorganiserede eller ikke-idrætsaktive. Dette skal også ses i sammenhæng med, at behovene hos de ældre har mange lighedspunkter med de voksne (undersøgelser viser, at idrætsmønsteret ikke ændrer sig markant, når man biver ældre). Samtidig tilgodeser fokusering på børn og unge også de ældre. Heri indgår f.eks. de små decentrale anlæg i nærmiljøet.

Selv om redegørelsen er omfattende, er det Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at de første afsnit: forord, indledning, anbefalinger og resumé (i alt 10 sider) tilsammen giver et dækkende billede af indholdet i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'.

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser der vedrører kategorien "øvrige kommentarer".

 

***

 

På baggrund af høringssvarene er indarbejdet følgende ændringer/rettelser:

Side 4: "etnisk herkomst" er indføjet i den overordnede idrætspolitiske målsætning

Side 12: Følgende afsnit er indføjet: Idrætsforeningen bygger i sin grundtanke på værdierne: engageret fællesskab, folkeoplysning, medbestemmelse og demokrati – og dermed er foreningen principielt et grundlæggende kulturpolitisk fænomen.

Side 34: Under anbefalinger til nyanlæg og renoveringer er beløbet for Idrætshal på Holmen/Arsenaløen rettet fra 35 mio. kr. til 38 mio. kr.

Side 49: Idrætshal ved Vanløse Skole er tilføjet på listen over kommende idrætsanlæg. Beløb: 32 mio. kr.

Side 51: Emdrup Idrætspark er tilføjet på listen over kommende renoverings- og forbedringsprojekter. Beløb: ca. 73,6 mio. kr.

Derudover er der foretaget en række mindre rettelser/tilføjelser. Disse fremgår af bilag 4. Redegørelsen er rettet i overensstemmelse hermed (bilag1).

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

BILAG

1. Idrætspolitisk Redegørelse 2004

2. Indkomne høringssvar

3. Skematisk bearbejdning af høringssvarene

4. Rettelsesblad med faktuelle ændringer

 

 

Carsten Haurum

/Mads Kamp Hansen

 


 


Til top