Retningslinier for en Blå Plan for Københavns Havn - FÆLLESINDSTILLING

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. maj 2004

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Retningslinier for en Blå Plan for Københavns Havn - FÆLLESINDSTILLING

(KFU 144/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkender:

at den udarbejdede redegørelse for retningslinier for en Blå Plan for Københavns havn danner grundlag for planens indhold og prioriteringer.

 

 

RESUME

Københavns Kommune har på baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning den 11. juni 2003 (BR 304/03) afholdt en offentlig høring om et debatoplæg til Blå Plan for Københavns havn (se bilag A) i perioden 23. juni til 14. november 2003. Der er kommet mange bemærkninger og forslag, ligesom interessen for at deltage i møder har været god (se bilag B).

Debatoplæggets spørgsmål har fremkaldt meget forskellige svar. De forslag og forventninger, som borgerne har givet udtryk for, spænder vidt og er ikke umiddelbart forenelige. Der vurderes derfor at være behov for at fastlægge nogle retningslinier for forvaltningernes arbejde med planlægningen. Retningslinierne er beskrevet i bilag C. Forvaltningerne vil derefter udarbejde et planforslag ud fra de vedtagne retningslinier og på baggrund af debatoplæggets målsætninger.

Planlægningen vil omfatte en grundig behandling af de forslag og kommentarer, der er kommet fra borgerne. Dette indebærer også en dialog med forslagsstillere m.fl. Planforslaget vil blive forelagt udvalgene og Borgerrepræsentationen senere i år. Efter Borgerrepræsentationens godkendelse vil planen blive sendt i høring.

Københavns Kommunes arbejde med en Blå Plan må hvile på et samarbejde med Københavns Havn A/S. Lovgivningen giver Københavns Havn A/S kompetencen til at aftale og regulere en meget væsentlig del af de aktiviteter mv., som kommunen med planen ønsker at skabe mulighed for. Københavns Havn A/S har ret og pligt til at regulere anvendelsen af sit vandareal, til at vedligeholde en lang række anlæg i havnen og til at forvalte sine landarealer. Kommunens ansvar vedr. vandarealer omfatter især visse plan- og miljøspørgsmål, så de to parters kompetencer må ses i samspil for at opnå et godt resultat. Et samarbejde mellem parterne var også en forudsætning i debatoplægget, og Københavns Havn A/S har i høringen givet et positivt svar på kommunens oplæg. Derfor har indstillingen med retningslinierne været i høring hos Københavns Havn A/S. Svaret fremgår af bilag D.

Retningslinierne omhandler følgende forhold:

·        Sammenhængen mellem land og vand

·        Erhvervs- og fritidsinteresserne i havnen

·        Forskellige aktiviteter på/i vandet

·        Vandsport og kontakten til vandet

·        Færdsel på land og på vand

·        Liv og aktivitet over for private interesser

·        Midlertidige over for permanente anlæg

·        Muligheder for skibe i havnen

·        Aktiviteter over for bevarings- og miljøinteresser

Forslag om kommercielle oplevelser henholdsvis fred og fri adgang.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På baggrund af den forbedrede vandkvalitet i havnen besluttede Borgerrepræsentationen den 1. november 2001 (BR 425/01) at få undersøgt muligheder for badesteder i Københavns havn. Samtidig var forberedelsen af en planlægning for husbåde sat i gang med udspring i kommuneplanen. For at få en bredere debat om og planlægning af de ikke-erhvervsrelaterede aktiviteter i havnen blev der herefter påbegyndt et arbejde med en Blå Plan med det mål at koordinere de nye muligheder og ideer.

Dette arbejde mundede ud i et debatoplæg, der efter en beslutning i Borgerrepræsentationen (BR 304/03) blev udsendt til offentlig høring i perioden 23. juni til 14. november 2003. Formålet er overordnet at forbedre Københavns rekreative kvaliteter i tilknytning til vandet. Udgangspunktet er et ønske om at udnytte de enestående muligheder bedre. Planen kan medvirke til at koordinere indsatsen for bl.a. bedre adgangsforhold til havnearealerne og forbedrede forbindelser på tværs af havnen, bedre kapacitet til sejlads og søsport, udvikling og udbygning af nye aktiviteter i tilknytning til vand, herunder bademuligheder, kultur, idræt og særlige arrangementers indpasning i havnen og et øget indslag af boliger mv. i havnen i form af husbåde.

 

Debatoplægget

Debatoplægget bygger på eksisterende viden hos Københavns Kommune og Københavns Havn A/S suppleret med nye registreringer og analyser. Den Blå Plans forhistorie og værdimæssige grundlag, der bl.a. bygger på adgang for alle og en koordinering og afvejning af interesser, hensynet til sikkerhed og miljø, samt et ønske om aktiv deltagelse fra mange sider, præsenteres. Dertil kommer en række ideer tænkt som inspiration til debatten. I debatoplægget trækkes en række spørgsmål frem, idet det understreges, at debatten er åben og ikke bundet til disse spørgsmål.

 

Høringens forløb og resultater

Der har været stor interesse for debatten. Der er blevet udsendt over 3000 debatoplæg. Mødeaktiviteten har omfattet såvel møder afholdt af Københavns Kommune som arrangementer afholdt af andre aktører (foreningen Supertanker, brugerforeninger mv.). De har generelt været velbesøgte. Hjemmesiden om planlægningen har også været benyttet, ikke mindst til at stille konkrete spørgsmål. I høringen er der indkommet ca. 270 forslag og bemærkninger, hvoraf en del er enslydende henvendelser fra en række afsendere. Flere henvendelser bygger på underskriftindsamlinger. Medieinteressen har igennem hele forløbet været god med såvel læserindlæg som artikler om planlægningen og tilknyttede emner.

Langt hovedparten af høringssvarene beskæftiger sig med emner, der vil være oplagte at behandle i en Blå Plan, men der er også forslag, der ligger udenfor en Blå Plans rammer. Det gælder overordnet trafik- og bebyggelsesplanlægning, lovgivnings- og ejendomsspørgsmål mv. Afgrænsningen af planlægningen må dog fastholdes til vandarealerne og de landarealer, der er nødvendige for at få glæde af vandet. Kommuneplanen danner den overordnede ramme, og lokalplanlægningen for havneområderne udarbejdes og revideres i takt med deres omdannelse. Det er muligt at fremsætte sine synspunkter vedr. bebyggelse, trafik etc. i den sammenhæng.

Høringen var fra kommunens side meget åben. Der er da også kommet meget forskellige høringssvar, ligesom den ledsagende debat i medierne har vist, at der findes en del interessemodsætninger vedrørende anvendelsen af vandet og havnen.

 

Retningslinier

På baggrund af de forudsætninger, der var grundlag for debatoplægget, og de forslag og bemærkninger, der er kommet i høringen, er der udarbejdet et forslag til retningslinier for planlægningen (se bilag C). Retningslinierne vil blive brugt i forvaltningernes arbejde med den Blå Plans indhold og prioriteringer. De har følgende mål og indhold:

·        Sammenhæng mellem land og vand

Målet er at udnytte forskelle i havnens og byens karakter til at fremme kvalitet og mangfoldighed.

Retningslinien slår fast, at strukturen og områdeanvendelsen i den Blå Plan skal tage udgangspunkt i de forskellige områders særpræg, herunder historiske, arkitektoniske, miljømæssige kvaliteter mv.

·        Erhvervs- og fritidsinteresser i havnen

Havnedriften er fortsat en central faktor i havnens udvikling og omfatter mange aktiviteter.

Retningslinien fastholder, at den rekreative brug af havnen skal tilrettelægges, så erhvervsdriften i havnen har gode forhold og udviklingsmuligheder.

·        Forskellige aktiviteter på/i vandet                                

Målet for en Blå Plan er, at trygheden og tilgængeligheden for brugerne af vandet skal være god.

Retningslinien for planlægningen er, at flersidig anvendelse af vandet skal være hovedreglen med enkelte zoner reserveret for særlige brugere.

·        Vandsport og kontakt til vandet

Målet er, at borgere der ikke dyrker vandsport også skal have mulighed for ophold og aktivitet i tilknytning til vandet.

Retningslinien indebærer, at fritidsaktiviteter, mødesteder mv. kan placeres på/ved vandet, så mange borgere får glæde deraf, men at anlæggene skal være begrænsede, fleksible og indpasses under hensyn til de egentlige vandaktiviteter.

·        Færdsel på land og på vand

Der tilstræbes god tilgængelighed for færdsel på land såvel som for sejlere på vandet.

Retningslinien slår fast, at man skal kunne færdes på langs og på tværs af havnen under hensyn til, at sejlerne påvirkes mindst muligt. Valget af forbindelse må tilpasses situationen, herunder et begrænset antal oplukkelige broer. De eksisterende oplukkelige broer skal fortsat kunne åbnes.

·        Liv og aktivitet over for private interesser

Der tilstræbes adgang og aktivitetsmuligheder for offentligheden i så store dele af havnen som muligt.

Retningslinien fastlægger, at havnen skal afspejle byens liv og være tilgængelig og attraktiv for borgerne generelt, men under hensyn til grundejernes rettigheder.

·        Midlertidige over for permanente anlæg

Det er et mål at udnytte havnens muligheder fleksibelt ved at fremme midlertidige og flytbare anvendelser.

Retningslinien har som hovedregel, at tilladelser mv. til aktiviteter skal gøres tidsbegrænsede under hensyntagen til de investeringer, aktiviteterne kræver. Permanente anlæg skal have klare rammer.

·        Skibe i havnen

Havnen skal være et attraktivt anløbs- og hjemsted for skibe som del af dens liv.

Retningslinien slår fast, at der skal arbejdes aktivt for at få flere skibsanløb og fastliggende skibe.

·        Aktiviteter over for bevarings- og miljøinteresser

Havnens mangfoldighed af kvaliteter skal udnyttes og udvikles til gavn for borgerne.

Retningslinien indebærer, at beskyttelsesinteresser, kulturhistoriske værdier mv. skal forvaltes og udvikles, så borgernes adgang til oplevelser og rekreation i tilknytning til havnen vægtes højt.

·        Ønske om kommercielle oplevelser henholdsvis fred og fri adgang

Det tilstræbes at udnytte alle ideer og ressourcer til liv og oplevelser i havnen bedst muligt.

Retningslinien fastlægger, at havnen skal rumme oplevelsestilbud og aktiviteter, herunder også på basis af private initiativer, men også områder med fred og fri adgang/ophold.

 

Planlægningen

De indkomne forslag og bemærkninger i debatfasen vil være centrale for arbejdet med at udforme en Blå Plan. Planen omfatter både det overordnede strategiske niveau og muligheden for at se konkret på relevante fokusområder. Den Blå Plan er en ny form for planlægning, der fokuserer på anvendelsen af vandet med hovedvægt på koordinering af ideer og aktiviteter. Den vedtagne plan kan bl.a. være retningsgivende for forvaltningen af aktiviteter på og ved vandet og for fremtidige investeringer i anlæg knyttet til vandet.

Forslaget til en Blå Plan forventes forelagt Borgerrepræsentationen i andet halvår af 2004 og herefter udsendt i høring. En endelig plan vil i så fald kunne foreligge i starten af 2005.

Som temaplan, der ikke er bundet af Planloven, har den Blå Plan ikke samme status som anden kommunal planlægning. Den hviler kun i begrænset omfang på kommunal plankompetence knyttet til Planlovens krav til kommuneplaner.

Realiseringen af en Blå Plan kan derfor kun ske i et samarbejde mellem de parter, der har den juridiske kompetence over havnen og vandet. Hertil hører først og fremmest Københavns Havn A/S. Derfor vil det være afgørende for planlægningen, at den kan forankres i en bindende aftale med Københavns Havn A/S. Dertil kommer naturligvis, at andre myndigheder skal høres om deres særlige kompetencer, og at mange forslag kun kan udvikles og realiseres gennem dialog og aftaler med de grundejere og andre rettighedshavere, der råder over havnearealerne. Planlægningen og aftalen kan gøre det muligt på forhånd at få et indtryk af, om og hvor et anlæg eller en aktivitet kan passe ind i havnen. Det kan også gøres mere klart, hvilke parter der skal indhentes accept hos. I forhold til at realisere flere gode ideer vil en mere samlet oplysning om mulighederne og hjælp med sagsbehandlingen være ønskelig.

Den Blå Plan kan indgå i revisionen af Regionplan og Kommuneplan for så vidt angår forslag, der kræver yderligere planlægning for at kunne realiseres, samt i sammenhæng med plantemaer med fællestræk med den Blå Plan.

 

ØKONOMI

Retningslinierne for en Blå Plan vil ikke i sig selv udløse investeringer. De fastlægger imidlertid kommunens hensigter på en række områder, der kan have konsekvenser for anlægsinvesteringer og driftsudgifter. Den kommende plan vil blive et idekatalog og prioriteringsværktøj for fremtidige investeringer, der er ønskelige i forhold til at realisere havnens potentiale. Finansieringen kan for Københavns Kommunes vedkommende være eksisterende kommunale puljer og anlægskonti såvel som særlige bevillinger til projekter i forlængelse af planen.

 

MILJØVURDERING

De muligheder for udvikling og aktiviteter, som debatten om en Blå Plan har omhandlet, hviler i høj grad på miljømæssige forbedringer af vandkvaliteten og havneområdernes fysiske miljø. De foreslåede retningslinier for en Blå Plan forudsætter, at de miljømæssige forbedringer fastholdes og udnyttes. Dette vurderes at medvirke til at øge bevidstheden om gevinsterne ved forbedringer af miljøet, eksempelvis vandkvaliteten. Der vil i behandlingen af de indkomne forslag blive lagt vægt på miljømæssige aspekter i overensstemmelse med debatoplæggets målsætninger.

Retningslinierne vurderes at have en positiv effekt for befolkningens sundhed, idet der skabes basis for rekreative aktiviteter, samtidig med at hensynet til sundhed og sikkerhed i forbindelse med disse aktiviteter vægtes højt. Det tilstræbes også at forbedre mulighederne for miljøvenlige færdselsformer med nye forbindelser etc., hvilket kan begrænse såvel luft- som støjforurening. En øget anvendelse af vandarealerne vurderes ikke at ville påvirke vandkvaliteten. Da retningslinierne f astholder hensynet til beskyttelsesinteresser (kulturhistorie, dyre- og planteliv mv.), vurderes de at være neutrale i forhold til disse interesser.

Retningslinierne lægger op til en øget brug af havneområderne til rekreation mv. Denne brug kan sted- og periodevis medføre et højere lydniveau end i dag, lokale forekomster af affald (som det kendes fra badeanlæggene) mv. Det vurderes dog, at disse virkninger af borgernes udfoldelser ikke vil have væsentlig miljømæssig betydning. Retningslinierne lægger op til at vægte fleksible anlæg mv. højt, således at evt. uforudsete negative effekter ikke bliver irreversible.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Udarbejdelsen af en Blå Plan på baggrund af den offentlige debat må hvile på et samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Havn A/S. Denne indstilling har været sendt til udtalelse hos Københavns Havn A/S. Svaret er vedlagt (se bilag D). Planens gennemførelse er afhængig af et fortsat samarbejde og af langsigtede aftaler mellem kommunen og Københavns Havn A/S.

Der vil foregå en dialog med forslagsstillere mv. om ideer fra debatfasen, og der vil være behov for at inddrage andre myndigheder inden for reguleringen af søterritoriet, sejlads mv.

 

BILAG

A. Debatoplæg til Blå Plan for Københavns havn.

B. Hvidbog med oversigt over indkomne forslag og bemærkninger mv. fra debatperioden.

C. Redegørelse for retningslinier for en Blå Plan for Københavns havn.

D. Høringssvar fra Københavns Havn A/S.

 

 

 

Erik Jacobsen                                                               Mette Lis Andersen

 

 

Carsten Haurum                                                            Peter Elsman