Mødedato: 06.03.2015, kl. 12:30
Mødested: Vilvorde Kursuscenter

Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab 2014 og overførsler 2015

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende udvalgets årsregnskab for 2014 og udvalgets anmodning om overførsler fra 2014 til 2015.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender årsregnskabet for 2014 herunder Kultur- og Fritidsforvaltningens regnskabsforklaringer (bilag 1), obligatoriske oversigter (bilag 2), udvalgsbalance (bilag 3) og konklusionsnotat vedr. afstemning af balancekonto (bilag 4),
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anmoder om, at der overføres mer-/mindreforbrug fra 2014 til 2015 vedrørende decentral opsparing (bilag 5), eksternt finansierede projekter (bilag 6), lov- eller kontraktmæssigt bundne midler (bilag 7), serviceoverførsler som kan annulleres (bilag 8) samt anlæg og finansposter (bilag 9), og
  3. at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at anlægsprojektet Foreningspakken er delvist udbetalt i 2014, hvilket medfører et merforbrug på 3,1 mio. kr., som udlignes af bevillingen i 2015.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal i forbindelse med årsregnskabet forklare væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab samt udarbejde en række obligatoriske oversigter.

Udvalget kan anmode Borgerrepræsentationen om at få overført mer-/mindreforbrug fra 2014 til 2015. Anmodningen skal ske i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 4. november 2014. Intern Revision foretager efterprøvning af overførselsanmodningerne, som eventuelt kan give anledning til mindre justeringer.

Løsning

Tabel 1: Kultur- og Fritidsudvalgets regnskabsresultat for 2014.

Bevilling Kultur og Fritid

Korrigeret nettobudget 2014

Nettoregnskab 2014

Nettoafvigelse 2014

 Service

1.436,3

1.421,1

15,2

 Anlæg

78,4

65,5

12,8

 Overførsler

525,2

528,6

-3,4

Finansposter

-826,6

-406,1

-420,5

Alle beløb er i mio. kr. Som følge af afrunding kan der være enkelte summer, som ikke stemmer.


De væsentligste forklaringer til afvigelserne er:

Mindreforbruget på bevilling Kultur og Fritid, Service, skyldes primært en forskydning af udbetalinger til 2015 for endnu ikke afsluttede aktiviteter og uforbrugte midler.
Det samlede mindreforbrug på 15,2 mio. kr. fordeler sig med et mindreforbrug på henholdsvis 3,6 mio. kr. for de decentrale institutioner og 11,6 mio. kr. for de centrale enheder.

Resultatet for de decentrale enheder stammer fra 5 institutioner med et samlet merforbrug på 9,2 mio. kr. og 17 institutioner med et samlet mindreforbrug på 12,8 mo. kr. Merforbrugene ligger primært på Kultur Nord og Amagerbro Kultur på grund af fremrykkede investeringer i kulturhuse og biblioteker. Der er for begge institutioner aftalt en handleplan for tilbagebetaling af det overførte merforbrug. Mindreforbrugene er fordelt på 13 decentrale institutioner, der alle overholder det loft på overførsel af mindreforbrug, der er indført fra og med 2013. 3 decentrale institutioner har et mindreforbrug over loftet på 4 % på grund af forsinkelser i igangværende renoveringer, som søges overført til anlæg i 2015 med et samlet beløb på 0,5 mio. kr.

Mindreforbruget på de centrale enheder skyldes hovedsageligt, at det ikke har været muligt at udbetale samtlige midler under Klubhuspuljen, da en række renoveringer af klubhusfaciliteter ikke er afsluttede. Desuden er der merforbrug på gebyrindtægter på 4,9 mio. kr., hvoraf hovedparten er håndteret inden for forvaltningens budgetramme på nær 0,5 mio. kr. Endelig tilbageføres 5 driftsbevillinger på 4,1 mio. kr. til kassen.

Mindreforbrug på bevilling Kultur og Fritid, Anlæg, skyldes overvejende forskydninger i tidsplanen
Mindreforbruget på 12,9 mio. kr. omfatter i alt 50 anlægsprojekter, heraf blev 13 projekter afsluttet i 2014 med et lille samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr., fordi udgifterne har været lavere end forventet. De resterende 37 igangværende projekter fordeler sig med et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. og et merforbrug på 4,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes forskydning af udgifter fra 2014 til 2015, hvorfor midlerne ønskes overført til 2015. Af merforbruget på 4,3 mio. kr. skyldes 3,1 mio. kr., at anlægsprojektet Foreningspakken delvist er blevet udbetalt i 2014. Merforbruget er således et udtryk for en forskydning mellem 2014 og 2015, da bevillingen i forbindelse med udmøntningen blev afsat i 2015. Forbruget på 3,1 mio. kr. i 2014 vil blive udlignet gennem den bevilling, der er afsat i 2015.

Merforbrug på bevilling Kultur og Fritid, Overførsler, skyldes boligstøtten
Det samlede merforbrug på 3,4 mio. kr. fordeler sig med et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. til personlig tillæg og et merforbrug på 9,4 mio. kr. til boligstøtte. Mindreforforbruget til personlig tillæg skyldes, at ændringen af det vejledende rådighedsbeløb, som blev besluttet med budget 2014, ikke havde den forventede effekt i 2014. Merforbruget til boligstøtte skyldes, at der i budgettet var forudsat et fald i antallet af pensionister og førtidspensionister, der modtog ydelser, men dette har ikke været tilfældet i 2014.

Afvigelsen på finansposter er primært af teknisk karakter
Finansposterne har samlet en afvigelse på -420,5 mio.kr., fordi der ikke gives budget på øvrige balanceposter.

Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt har et fald på 503,1 mio. kr., som primært vedrører rådighedsbeløb fra pensionssystemet Tillæg 65+, der modsvares af posteringer liggende i Socialforvaltningen.

Forskydninger i kortfristet gæld til staten har en stigning på 26,3 mio. kr., som vedrører mellemregning og administration af Tillæg 65+.

Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager har et mindreforbrug på renter på 17,4 mio. kr. Det forventes, at mindreforbruget på renter i 2014 skal betales i 2015 til boligejere, der har betalt for meget ejendomsskat. Nettoafvigelsen på 17,4 mio. kr. søges derfor overført til 2015.

Mindreforbruget på skatter, tilskud og udligning på 35,4 mio. kr. skyldes

  • Et mindreforbrug på Grundskyld på 58,5 mio. kr. pga., at SKATs sagsbehandlingstid i klagesager over ejendomsvurderingen er længere end forventet. Det forventes, at mindreforbruget på 58,5 mio. kr. skal betales i 2015 til boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskat.
  • Et merforbrug på 23,1 mio. kr. som følge af flere nedsættelser af ejendomsvurderinger i 2014 end forventet i budgettet.

Nettoafvigelsen på 35,4 mio. kr. vedrørende Grundskyld og Anden skat på fast ejendom søges overført til 2015.

Konklusionsnotat om afstemning samt af- og nedskrivninger
Af konklusionsnotatet, jf. bilag 4, fremgår det, at forvaltningen og Koncernservice tilkendegiver, at afstemningen af forvaltningens balancekonti er udført, og at der kan være risiko for tab på i alt 61,3 mio. kr., fordelt på fire funktioner:

  • 9.25.13 Andre tilgodehavender med 0,4 mio. kr. grundet konvertering til nye fagsystemer, hvor der er uoverensstemmelse i forhold til fagsystemets rapporter.
  • 9.28.15 Andre tilgodehavender med 25,3 mio. kr. som skyldes tilgodehavender hos SKAT, som er forældelsestruet og  vedrørende overdragelsen af opgaver med efterspørgselsstyrede overførsler til Udbetaling Danmark (UDK).
  • 9.32.23 Udlån til beboerindskud på henholdsvis 2,1 mio. kr. vedr. debitorer af beboerindskudslån uden statsrefusion og 32,5 mio. kr. vedr. debitorer af beboerindskudslån låntype 1 og 5 med 66,7 % statsrefusion. Desuden skal der afskrives 0,4 mio. kr. på udlån til beboerindskud for beboere, som i 2007 blev tvangsflyttet fra Sundbygård til bostedet Dannebrogsgade.
  •  9.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender med 0,6 mio. kr. ved fastfrysning af  ejendomsskatten hos pensionisterne.
Forvaltningen har på kultur- og fritidsområdet vurderet sine tilgodehavender og har foretaget nødvendige afskrivninger af forældelsestruede tilgodehavender på Hovedkonto 8 (balanceforskydninger) med 0,2 mio. kr., og på Hovedkonto 9 (finansiel status) er afskrivningerne reduceret med 0,1 mio. kr.

Obligatoriske oversigter
Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde en række obligatoriske oversigter til kvalitetssikring af regnskabet, som er vedlagt i bilag 2, 3 og 4.

Kultur- og Fritidsudvalgets anmodning om overførsler til 2015

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2014 anmodes følgende overført fra 2014 til 2015:

Bevilling Kultur og Fritid – Service har samlet et nettomindreforbrug på 15,2 mio. kr. Heraf søges 11,1 mio. kr. overført til 2015, og 4,1 mio. kr. føres tilbage til kassen.

De decentrale institutioner med overførselsadgang har samlet et nettomindreforbrug på 3,6 mio. kr., heraf søges 3,1 mio. kr. overført til 2015 henholdsvis 2,5 mio. kr. som decentral opsparing og 0,5 mio. kr. som anlæg (se bilag 5). Desuden har Hovedbiblioteket uforbrugte midler til ICORN på 0,6 mio. kr., heraf søges 0,1 mio. kr. overført til 2015, fordi forfatterens ophold er forlænget til den 31.01.2015 (se bilag 7). De resterende uforbrugte midler på 0,5 mio. kr. føres tilbage til kassen.

Af det samlede nettomindreforbrug på 11,6 mio. kr. for de centrale enheder føres 3,6 mio. kr. tilbage til kassen, og 8,0 mio. kr. søges overført til 2015 som følger:

  • Tre ’eksternt finansierede projekter’ med et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. (se bilag 6).
  • 21 ’kontrakt- eller lovmæssigt bundne’ aktiviteter med et samlet mindreforbrug på 8,1 mio. kr. (se bilag 7).
  • Et merforbrug på 0,5 mio. kr. på gebyrindtægter, som indgår i 'Overførsler, som kan annulleres' (se bilag 8).

Bevilling Kultur og Fritid – Anlæg har et samlet netto mindreforbrug på 12,9 mio. kr., hvoraf 12,4 mio. kr. anmodes overført (se bilag 9). Det resterende mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrører afsluttede anlægsprojekter og tilfalder kassen.

Bevilling Kultur og Fritid – Finansposter har et samlet nettomerforbrug på 420,5 mio. kr., fordi der ikke er budget på øvrige balanceposter. Der søges 52,9 mio. kr. overført til tilbagebetaling af renter og ejendomsskat i 2015 (se bilag 9). 

Tabel 2: Kultur- og Fritidsudvalgets overførsler fordelt på kategorier.

 Kultur- og Fritidsudvalgets overførsler

Bevilling Kultur og Fritid

Decentral opsparing (bilag 5)

3,0

Eksternt finansierede projekter (bilag 6)

0,4

Lov- eller kontraktmæssigt bundne midler (bilag 7)

8,1

Serviceoverførsler som kan annulleres (bilag 8)

-0,5

Serviceoverførsler i alt

11,0

Anlægsoverførsler (bilag 9)

12,4

Finansposter (bilag 9)

52,8

Alle beløb er i mio. kr. Som følge af afrunding kan der være enkelte summer, som ikke stemmer.

De administrative omflytninger af budgetter i forbindelse med fusionen af Københavns Borgerservice og Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsudvalget skal orienteres om de administrative omflytninger af budgetter, som er foretaget i forbindelse med fusionen af Københavns Borgerservice og Kultur- og Fritidsforvaltningen, jf. KFU 20.11.2014 pkt. 30.
De administrative ændringer fremgår af bilag 10.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv nogle økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab indarbejdes af Økonomiforvaltningen i kommunens samlede regnskab for 2014, der forelægges Økonomiudvalget den 14. april 2015 og Borgerrepræsentationen den 30. april 2015.

Kultur- og Fritidsudvalgets anmodning om overførsler fra 2014 til 2015 indarbejdes af Økonomiforvaltningen i en samlet overførselssag 2014-2015, der forelægges Økonomiudvalget den 21. april 2015 og Borgerrepræsentationen den 30. april 2015.


Carsten Haurum
                                                                  / Susanne Hovgaard Heunicke


Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. marts 2015:

Indstillingen blev godkendt med de faldne bemærkninger.
Til top