Projektforslag om et forsøg med lovlig graffitimaling under opsyn

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for fællesmøde i Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget torsdag den 6. marts 2003

1. Projektforslag om et forsøg med lovlig graffitimaling under opsyn

(KFU 1/4637)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøfter Kultur- og Fritidsforvaltningens projektforslag om et forsøg med lovlig graffitimaling under opsyn.

Et resumé af drøftelsen vil indgå i indstillingen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Kultur- og Fritidsudvalget, som forventes behandlet i Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. marts 2003. Resuméet vil desuden indgå i indstillingen til Borgerrepræsentationen, såfremt Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler projektforslaget om et forsøg med lovlig graffitimaling under opsyn.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. marts 2003

RESUME

Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) et medlemsforslag om lovlig graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget. På baggrund af en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. august 2002 (KFU 284/02) har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et projektforslag om et ét-årigt forsøgsprojekt om lovlig graffiti under opsyn (Bilag 1).

Projektforslaget har været sendt til høring i Bygge- og Teknikudvalget, som i deres høringssvar af den 5. december 2002 foreslår, at der, forud for at der træffes beslutning om projektforslaget, afholdes et fællesmøde mellem de to udvalg, hvor bl.a. viden om og erfaringer om forsøg med lovlig graffiti præsenteres (bilag 2).

Til fremlæggelse af viden om og erfaringer med graffiti er der til mødet inviteret hhv. en svensk kunstuddannet med speciale i graffiti og en konsulent fra Det Kriminalpræventive Råd

Der er endvidere indhentet udtalelser fra andre kommuner, der har erfaringer med forsøg med lovlig graffiti samt fra DSB, SSP-København, Københavns Politi og Det kriminalpræventive Råd (Bilag 3). Erfaringer og holdninger i 2 af de 3 adspurgte kommuner er i overvejende grad negative, mens 1 kommune har positive erfaringer. DSB, politiet m.fl.. er i hovedsagen betænkelige ved projektet.

Københavns Kommunes hidtidige erfaringer med og indsatsområder i forhold til graffiti, der omfatter graffitimurene i Fælledparken og på Israels Plads, Projekt Graffiti i Holmbladsgade samt Stop Graffiti-kampagnen, opsummeres i sagsbeskrivelsen.

I det foreliggende projektforslag peges der på et stort indhegnet område bag H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen som lokalitet for en lovlig graffitimur. Projektet kan udformes med forskellige muligheder for opsyn. Fælles for modellerne er, at det tillades at male dagligt mellem kl. 8 og kl. 20. Området omkring det lovlige sted afrenses løbende for eventuel hærværksgraffiti. Der foreslås en projektmedarbejder knyttet til projektet, som sikrer opsyn, kontinuerlig dialog med graffiti-malerne og forvaltningen, samt forestår den løbende opfølgning på projektet. Projektmedarbejderen skal tillige iværksætte ung-til-ung-vejledning på skoler og i ungdomsinstitutioner. Projektet koordineres med Stop Graffiti-sekretariatets kampagner på skoler. Det foreslås at projektet fungerer i et år på forsøgsbasis, og at der foretages såvel en løbende som en endelig evaluering. Institutioner, virksomheder, beboere samt øvrige, der befinder sig i området omkring det lovlige område bør høres forud for, under og efter projektet. Spraydåser skaffes af vejen på den miljømæssigt bedst mulige måde.

Afhængigt af hvilken projektmodel, der vælges, forventes projektet i forsøgsperioden at koste fra 555.000 kr. til 585.000 kr. eksklusiv eventuelle lejeafgifter til grund.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) en sag om graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til/revurdering af sin udtalelse af 23. november 2001.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 8. august 2002, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i dialog med brugerne skulle "udarbejde et projektforslag om et forøg med lovlig graffitimaling under opsyn eventuelt i regi af en ungdomsinstitution. Projektforslaget skal bl.a. indeholde en redegørelse for de nødvendige fysiske rammer, ressourcer, en løbende vurdering af mulige by- og miljømæssige konsekvenser og endelig oplæg til evaluering af forsøget. Projektforslaget skal sendes til høring i Bygge- og Teknikudvalget og – i nødvendigt omfang - i Uddannelses- og Ungdomsudvalget." (KFU 284/02).

Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til et ét-årigt pilotprojekt (Bilag 1) blev sendt til høring i Bygge- og Teknikudvalget og i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. I Bygge- og Teknikudvalget blev sagen behandlet på mødet den 4. december 2002 (BTU 598/2002), hvor høringssvaret til Kultur- og Fritidsudvalget blev vedtaget (Bilag 2). I høringssvaret foreslår Bygge- og Teknikudvalget bl.a. at der forud for en beslutning om projektet, afholdes et fællesmøde for Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget, "hvor viden og erfaringer præsenteres, hvor eventuelle konsekvenser belyses, og hvor formålet med projektet tydeliggøres".

Københavns Kommunes hidtidige erfaringer med og indsats i forhold til graffiti

Københavns Kommune har indtil nu haft nedenstående erfaringer med og indsatsområder i forhold til graffiti:

Graffitimurene i Fælledparken og på Israels Plads
I juni 2000 godkendte Bygge- og Teknikudvalget en indstilling om, at graffitimurene på skateboardbanen i Fælledparken og ved legepladsen på Israels Plads fjernes. Det skete på baggrund af henvendelser fra Københavns Politi og DSB, der havde et ønske herom. Københavns Politi bemærkede således i marts 2000 om graffitimuren i Fælledparken, at den ikke har den tilsigtede virkning, idet et sådant "lovligt" sted hæmmer politiets arbejde med at fo rhindre overmaling af bygninger m.v. Det skyldes, at personer, der bliver antruffet af politiet med spraydåser, udtaler, at de er på vej til et af de "lovlige" steder.

Graffitimuren på skateboardbanen i Fælledparken blev sat op i juni 1996 ved et samarbejde mellem Københavns Kommune og DSB S-tog. Det var håbet, at muren ville trække graffitimalere væk fra byens bygninger og DSB's tog.

Graffitimuren på Israels Plads blev sat op i forbindelse med pladsens omlægning i 1970'erne. Muren var oprindelig sat op som "Byens Tavle", hvor byens borgere kunne meddele sig til hinanden og myndighederne. Den overgik siden hen til anvendelse for graffitimalere.

Forebyggelse og bekæmpelse af graffiti-hærværk i Holmbladsgade-kvarteret

I december 1998 tiltrådte Kultur- og Fritidsudvalget en indstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om at bevillige 300.000 kr. til gennemførelse af Projekt Graffiti i Holmbladsgade-kvarteret. Projektet blev koordineret med og godkendt af kvarterets dengang nyetablerede Ungdomsforum, bl.a. bestående af Amager Ungdomsskole, kvarterets folkeskoler, fritids- og ungdomsklubber, Sundby Bibliotek, SSP og Børne- og Ungerådgivningen.

Målet med projektet var, gennem en forebyggende og bekæmpende indsats, at opnå en mærkbar formindskelse af graffiti-hærværk, en forståelse i ungdomsmiljøet for graffitiens juridiske og økonomiske konsekvenser, en forskønnelse af kvarteret og en erkendelse og koordinering i lokalmiljøet omkring problemet som en fællesopgave.

Stop Graffiti-kampagnen

Med vedtagelsen i oktober 1998 af kommunens budget for 1999 besluttede Borgerrepræsentationen at afsætte 5 mio. kr. til en forstærket indsats mod graffiti i kommunen. Forud herfor havde Den Socialdemokratiske gruppe, Venstres gruppe, Det Konservative Folkepartis gruppe, Det Radikale Venstres gruppe og Centrum Demokraterne i september 1998 i partiernes budgetaftale konstateret, at der er for meget graffiti i Københavns Kommune og at renholdelsesindsatsen skal forstærkes.

Med udgangspunkt i kommunens budget for 1999 godkendte Bygge- og Teknikudvalget i april 1999 Stop-Graffiti-kampagnen. Borgerrepræsentationen har hvert år herefter bevilget midler til kampagnen i størrelsesordenen 5-6 mio. kr. om året.

Hovedelementerne i kampagnen, der er blevet udvidet flere gange, er for det første renholdelse / fjernelse af graffiti i udvalgte bydele og for det andet en forebyggende indsats over for børn og unge samt for det tredje en bredt anlagt informationskampagne. Stop Graffiti-kampagnen pågår i tæt dialog med borgerne.

Viden om og erfaringer med lovlig graffitimaling

Med udgangspunkt i forslag fra Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar er der indhentet kommentarer til projektforslaget fra kommuner med erfaring med graffiti: Oslo, Århus samt Norrköping Kommune. (Bilag 4, 5 og 6).

I Oslo har man tidligere haft lovlige vægge, men dårlige erfaringer har gjort at man har fjernet disse igen. I Oslo mener man blandt andet at lovlige mure ikke kan opfylde malernes behov, da de hovedsageligt er interesserede i spændingen og i at blive set.

Århus Kommune udtrykker betænkelighed i forhold til den gruppe af unge, der søger efter spænding ved bl.a. at male ulovlig graffiti, idet de mener, at et lovligt sted ikke vil være tilstrækkeligt for netop dem.

I Norrköping er erfaringen, at dialog kan medvirke til at et lovligt afgrænset område kan imødekomme de unges behov. Her er erfaringen at de helt unge malere, har haft svært ved at holde sig inden for væggene, men at dialog kan afhjælpe dette problem.

Der er endvidere indhentet udtalelser fra DSB, SSP København, Københavns Politi, Det kriminalpræventive Råd og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

DSB: I brev af den 17. januar 2003 skriver graffitikonsulent i DSB, Esben Hedegaard, at DSB tager afstand fra begrebet om lovlig graffiti, da graffitihærværk koster DSB i omegnen af 30 mio. kr. årligt (Bilag 7).

SSP København skriver i brev af 25. februar 2003 blandt andet at erfaringer viser at, det ikke vil være muligt at opretholde en grænse mellem lovlig og ulovlig graffiti. Det er endvidere SSP´s opfattelse at etablerede graffitigrupper vil kunne bruge et lovligt sted til at rekruttere sårbare unge(Bilag 8)

Politichef ved Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, udtaler bl.a. i brev af den 24. januar 2003, at politiet ikke vil anbefale det foreslåede projekt. Etablering af lovlige vægge vil være betænkeligt og at det er politiets erfaring, at det vil være vanskeligt at styre (Bilag 9).

Det Kriminalpræventive Råd skriver i brev af den 20. januar 2003 blandt andet, at et forsøg med lovlig graffiti kan gøre det vanskeligere at forebygge ulovlig graffiti og frygter at et lovligt sted vil blive brugt til oplæring (Bilag 10)

Uddannelses- og Ungdomsudvalget forholder sig i deres høringssvar af 6. december 2002 til den del af projektet, der vedrører ung-til-ung-projekter i skoler og institutioner. Udvalget finder projektforslaget brugbart for skoleklasser fra 7. klasser, ungdomsskolen og ungdomsklubberne. Der lægges op til at skoler og institutioner selv må vurdere om de kan prioritere tid til ung-til-ung-forløb på skolerne. (Bilag 11)

Foruden udtalelser om projektet og holdninger til lovlig graffiti har Perception Research, der varetager optælling og registrering af hærværksgraffiti på udvalgte strækninger i København samt andre danske byer, desuden fremsendt kommentarer til, hvordan man hensigtsmæssigt ville kunne foretage registrering af effekten i området omkring en eventuel lovlig graffitimur. (Bilag 12 )

Til fællesmødet mellem Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget er inviteret to oplægsholdere, der hver besidder viden om og erfaringer med graffiti og miljøet, der er knyttet hertil. Oplægsholdere er hhv. en svensk kunstuddannet med speciale i graffiti og en konsulent fra Det Kriminalpræventive Råd.

Projektforslaget

Kultur- og Fritidsforvaltningen har med inddragelse af bl.a. københavnske graffitimalere udarbejdet projektforslag med et etårigt forsøg. På baggrund af tidligere erfaringer med lovlig graffiti i København tages der i projektforslaget udgangspunkt i, at der vil være nødvendigt med et relativt stort areal til brug for lovlig graffiti. Derfor er der peget på et stort indhegnet område bag H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen, hvor E2 og Københavns Havn i forvejen har finansieret materialer til et meget stort graffitimaleri.

Projektet kan udformes med forskellige muligheder for opsyn, og graden af restriktioner varierer tilsvarende. Fælles for modellerne er, at det tillades at male dagligt mellem kl. 8 og kl. 20. Uden for dette tidsrum er graffitimaling pr. definition ulovlig, hvorfor malere, der pågribes mellem kl. 8 og kl. 20 ikke kan hævde at være på vej til det lovlige sted. Området omkring det lovlige sted afrenses løbende for eventuel hærværksgraffiti.

Det foreslås endvidere, at der i regi af Ungdomskulturhuset Kraftwerket tilknyttes en projektmedarbejder, som sikrer opsyn, kontinuerlig dialog med graffiti-malerne og forvaltningen, samt forestår den løbende opfølgning på projektet.

Projektmedarbejderen skal tillige iværksætte ung-til-ung-vejledning på skoler og i ungdomsinstitutioner, og bør søge at samarbejde med SSP i forbindelse med eventuelle berøringsflader. Projektet skal endvidere koordineres med Stop Graffiti-sekretariatets kampagner på skoler. Det foreslås at projektet fungerer i et år på forsøgsbasis, og at der foretages såvel en løbende som en endelig evaluering.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår Projektmodel C, da denne model sammen med ansættelse af en fuldtids projektmedarbejder afbalancerer behovet for opsyn med aktiviteten på den ene side, og graffiti-malernes nuværende adgang til at male graffiti på området på den anden side.

Modeller for opsyn

Kultur- og Fritidsforvaltningen har opstillet tre modeller for opsyn.

A. Udlevering af nøgle og registrering af brugere

Arealet indhegnes yderligere og aflåses med en systemlås og forsynes med tydelig skiltning, der angiver åbningstiderne. Graffiti-malere kan få udleveret en strengt personlig nøgle til stedet mod forevisning af legitimation og registrering af navn og adresse. Det er ikke muligt at etablere overdækning af området, så der er ingen forhindring for at andre kan klatre ind på området. Dette vil kunne medføre risikoen for at de "lovlige" malere stilles til ansvar for mulige handlinger begået af andre. Omvendt vil ordningen evt. medføre skærpet selvjustits i graffitimiljøet.

B. Aflåsning ved vagtselskab

Det udvalgte areal aflåses af en vagt hver dag ved åbnings- og lukketid. Med denne ordning vil man kunne signalere konsekvens i forhold til de lovlige tidspunkter, men adgangen sker uden registrering af brugerne. Muligheden for dialog – og dermed løbende tilpasning - er imidlertid vanskeliggjort med denne model. Samtidig er der en risiko for at malerne fratages et egentligt eget ansvar og dermed ikke medvirker til at opretholde samme selvjustits som i det ovennævnte projektforslag.

C. Fri adgang

På området stilles murene til rådighed og er i princippet tilgængelige døgnet rundt, men er fortsat kun lovlige at anvende i et afgrænset tidsrum i dagstimerne. Denne model indebærer mindre administration og færre anlægsudgifter, men forudsætter at de unge selv opretholder en høj grad af selvjustits. Modellen appellerer til et gensidigt tillidsforhold, som dog ikke kan forventes at blive efterlevet af alle med interesse for at male. Med modellen følger således større krav til løbende dialog og tilpasning af projektet, hvorfor der vurderes at være et særligt behov for en projektmedarbejder, der kan varetage denne opgave.

Enghave Brygge i Sydhavnen som lokalitet

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i et samarbejde med Ejendomsdrift udpeget 3 muligt egnede områder til et projekt, og pegede i første omgang på Gasværksgrunden på Østerbro som bedst egnede område. Projektbeskrivelsen blev efterfølgende sendt til høring bl.a. i Miljøkontrollen og Økonomiforvaltningen. Udtalelser herfra om jordens giftighed, samt andre planer for grundens anvendelse, har medført at den tidligere anbefalede placering på Gasværksgrunden må frafaldes (Bilag 13 og 14).

Efter forslag fra graffitimalere peger Kultur- og Fritidsforvaltningen derfor på området ved E2, som det bedst egnede sted til at etablere et forsøgsprojekt med lovlig graffitimaling. Arealet er tilstrækkeligt stort, det ligger langt fra beboelse og er i forvejen attraktivt for graffitimalerne. Grunden ejes af Københavns Havn og lejes ud til E2, som p.t. ikke anvender området.

De øvrige udpegede steder er Beauvais-Grunden på Ydre Østerbro samt et område i Valby. Begge grunde skønnes at være for tæt på beboelse og bruges i forvejen ikke af malere.

Registrering

Det foreslås at der før, under og efter projektets afvikling foretages en registrering af omfanget af eventuel hærværksgraffiti i området. Perception Research, som de sidste år har varetaget optællingen og hærværksgraffiti på udvalgte ruter i København, foreslår at der gennemføres en systematisk undersøgelse af mængden af hærværksgraffiti i området omkring det lovlige projekt for at undersøge, hvorvidt et lovligt graffitiprojekt rent faktisk medfører en øget mængde hærværksgraffiti.

Perception stiller forslag til metoder, der kan bruges til dokumentation af konsekvenserne ved et lovligt projekt. Hærværksgraffiti registreres i et afgrænset område omkring det lovlige sted. Herefter renses husfacader m.v. Efterfølgende optælling af den samlede mængde graffiti i området vil kunne give nogle indikationer på, hvordan mængden af hærværksgraffiti udvikler sig i forbindelse med projektet (Bilag 11)

Relation til Stop-Graffiti-kampagnen

I projektforslaget fra Kultur- og Fritidsforvaltningen samt i Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget redegøres der for, hvorfor projektet bør understøttes af en Stop Graffiti-kampagne i det lokalområde, muren placeres.

Brugere af den foreslåede mur på Enghave Brygge vil formentlig komme dertil fra Dybbølsbro st. ad Vasbygade og Tømmergravsgade. På eller tæt ved denne strækning men uden for stop graffiti-kampagne-området ligger bl.a. en benzinstation, et supermarked, en roklub og H.C. Ørstedsværket. Fisketorvet, Dybbølsbroen samt banearealerne på den nordlige side af Vasbygade er omfattet af Stop Gra ffiti-kampagnen for Vesterbro.

På den baggrund, og fordi den foreslåede mur ligger langt fra egentlig beboelse, vurderes det, at der ikke er behov for en egentlig Stop Graffiti-kampagne i lokalområdet. I stedet vil der som led i projektet blive indgået en separat aftale med Kommune Teknik København eller et andet firma om løbende afrensning af hærværksgraffiti i området.

Økonomi

Afhængigt af hvilken projektmodel, der vælges, forventes projektet i forsøgsperioden at koste fra 555.000 kr. til 585.000 kr. Udgifterne dækker aflønning af projektmedarbejder, informationsmateriale, renovation m.v. Dertil kan komme eventuelle lejeudgifter til E2 for brug af området. Den eventuelle udgift kendes ikke, da der ikke der ikke har været grundlag for at indgå konkrete forhandlinger. (Bilag 1)

Projektet finansieres af Kultur- og Fritidsudvalget.

Miljøvurdering

På baggrund af erfaringer med lovlig graffiti i Roskilde Kommune foreslår Kultur- og Fritidsudvalget at der opstilles særligt indrettede tønder til spraydåser. Tønderne er udformet således at åbningen nøjagtigt passer til en spraydåse. Kun renovationsfirmaer har mulighed for at tømme tønderne, hvormed risiko for brandfare samt brug af eventuelle rester i dåserne ikke er mulig. Dåserne kan dermed skaffes af vejen på den miljømæssigt bedst mulige måde.

En henstilling til at anbringe dåser i tønderne vil ske i dialog mellem projektmedarbejder og malere.

Høring

Institutioner, virksomheder, beboere samt øvrige, der befinder sig i området omkring det lovlige område bør høres forud for, under og efter projektet. Foruden muligheden at komme med udtalelser til selve projektforslaget, bør der også være mulighed for en egentlig dialog, hvorfor det foreslås at der afholdes et informationsmøde forud for projektets iværksættelse. Efter projektets iværksættelse bør en mulighed for løbende kontakt etableres, evt. via projektmedarbejderen.

Institutioner, virksomheder, beboere samt øvrige der befinder sig i området bør involveres i evalueringen efter endt forsøgsperiode.

En Internetside om projektforslaget med mulighed for løbende dialog med borgerne overvejes.

Andre konsekvenser

BILAG VEDLAGT

1. Projektforslag: "Pilotprojekt – Lovlig Graffiti", Kultur- og Fritidsforvaltningen, december 2002. Indeholder budget og tidsplan.

2. Høringssvar fra Bygge- og Teknikudvalget af 5.12.02

3. Notat. Kultur- og Fritidsforvaltningen: "Sammenfatning af høringssvar og udtalelser" af den 24.2.03. .

4. Udtalelse fra Oslo Kommune af 22.01.03.

5. Udtalelse fra Århus Kommune af 21.02.03

6. Udtalelse fra Norrköping af 15.01.03

7. Udtalelse fra DSB af 16.01.03

8. Udtalelse fra SSP København af 25.02.03

9. Udtalelse fra Københavns Politi af 24.01.03

10. Udtalelse fra Det Kriminalpræventive Råd af 17.1.03

11. Høringssvar fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen af 9.12.02.

12. Udtalelse fra Perception Research af 20.1.03.

13. Udtalelse om brug af Gasværksgrunden, Miljøkontrollen af 22.11.02

14. Udtalelse om brug af Gasværksgrunden, Økonomiforvaltningen af 25.11.02

Mette Lis Andersen Carsten Haurum

Til top