Ansøgning om tilskud til bestillingsværk til Københavns Kommunes Skoleorkester
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 25.000 kr., da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2020:
Lartey Lawson anmodede om, at sagen behandles som en A-sag.
Sagen blev af tidsmæssige grunde udsat til mødet den 6. februar 2020.
Problemstilling
Københavns Kommunes Skoleorkester (KKSO) fejrer i efteråret 2020 orkesterets 65-års jubilæum, og har i den anledning bestilt et værk af den anerkendte komponist Anders Koppel. Værket er af ca. 10 minutters varighed og forventes uropført af KKSO torsdag den 9. oktober 2020.
KKSO er et harmoniorkester med ca. 50 musikere i alderen 12-15 år og er en del af Københavns Kommunes Musikskole.
KKSO ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om et tilskud på 25.000 kr. til jubilæumsprojektet.
Der er ikke afsat midler til formålet på budgettet.
Løsning
Der henvises til ansøgning og årsrapport 2018 (bilag 1 og 2).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. februar 2020:
Kultur- og Fritidsudvalget finder, at projektet bør behandles af Musikudvalget, og anbefaler derfor ansøger om at søge Musikudvalget.