Mødedato: 06.02.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om Flydende By

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget. 

Indstilling

Franciska Rosenkilde, Kim Hjerrild, Rikke Lauritzen og Jens Kjær Christensen har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 30. januar 2020: 

Det foreslås,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter situationen for Den Flydende By i lyset af forvaltningens notat af 8. januar 2020.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af dagsorden at udsætte sagen til den 6. februar 2020.

Motivering

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på sit møde den 19. december 2019 medlemsforslag om at bemyndige Kultur- og Fritidsforvaltningen til, i samarbejde med Københavns Ejendomme og Indkøb, at indgå en aftale med Freja Ejendomme om midlertidig leje af areal på Vasbygade, med henblik på at indgå en brugs- og driftsaftale med Den Flydende By.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at undersøge mulighederne for, at en fond eller lignende kan støtte foreningen og indgå en aftale med Freja Ejendomme, med henblik på at det omhandlede areal via fondens mellemkomst kan stilles til rådighed for Den Flydende By.

Forvaltningens notat af 8. januar 2020 beskriver, at Freja Ejendomme ikke er interesseret i en model med en fond eller lignende. På den baggrund foreslår vi, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter situationen.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. februar 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at arbejde videre med sagen på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser og vende tilbage med en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget. 

 

Til top