Temadrøftelse om idrætsdeltagelsen i København

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter idrætsdeltagelsen i København.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 5. december 2019, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle præsentere udvalget for et oplæg til drøftelse af de tematikker, som findes i udkastet til Idrætsplanen.

Løsning

Idrætten har mange bundlinjer, og Kultur- og Fritidsforvaltningen har mange veje at gå for at skabe
overskud på Københavns Kommunes idrætsregnskab og påvirke ’Byens Puls’. Med en plan for idrætten i København er formålet at sætte en retning og mål for, hvad kommunen ønsker at opnå, og hvad kommunen ønsker at blive oplevet som i relation til idrætten.

Idrætsplanen skal opfattes som et dynamisk værktøj, der løbende kan justeres for at imødekomme de behov, vilkår og efterspørgsler, der findes for at styrke idrætten i byen. Idrætsplanen er også en platform for at drøfte de politiske retninger og indspark til tematikkerne.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget til en start drøfter de to overordnede målsætninger, som begge sigter mod at øge idrætsdeltagelsen i København:

• At 10.000 flere børn og unge (0-18 år) bliver medlemmer i idrætsforeningerne i København
• At 25.000 flere voksne københavnere (over 16 år) bliver fysisk aktive

Under dette tema lægges der op til en mere overordnet diskussion af foreningsliv, fællesskaber, frivillighed og bevægelse. I løbet af 2020 præsenteres Kultur- og Fritidsudvalget for yderligere temadrøftelser, der omhandler følgende:

• Idrætssociale indsatser
• Faciliteter og byrum
• Talent- og eliteidræt
• Idrætsevents og aktivering
• Bæredygtighed og urbanitet

Temadrøftelse om idrætsdeltagelsen i København

Som baggrund for drøftelsen fremlægges i bilag 1 en række fakta på idrætsdeltagelsen i København og det generelle idrætsbillede i byen.

Det foreslås, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, hvilke prioriteringer, retning og indsatser, som skal sættes i værk for at nå de to målsætninger ovenfor og øge idrætsdeltagelsen i København.

Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende overvejelser:

- Idrætten dyrkes i mange forskellige organiseringsformer og fællesskaber: i folkeoplysende foreninger, som selvorganiseret idræt, i kommercielt og kommunalt regi (se figur 6 og 9 i bilag 1). For at øge idrætsdeltagelsen er det relevant at drøfte, hvordan der skal arbejdes med de forskellige organiseringsformer.

- I København findes en håndfuld idrætsgrene, som tiltrækker en stor del af foreningsmedlemmerne. København er derudover kendetegnet ved en meget stor variation af idrætsgrene (se figur 7, 12, 13 og 14 i bilag 1). Der er forskellige vækstpotentialer i de forskellige idrætsgrene, hvilket både hænger sammen med foreningernes evne og lyst til at nytænke samt mulighederne for facilitetsudnyttelse. Det kan drøftes, hvilke idrætsgrene der bør styrkes og understøttes for at øge idrætsdeltagelsen.

- Idrætsdeltagelsen varierer i høj grad, når man kigger på alder og køn. Særligt piger og de unge er mindre aktive sammenlignet med andre befolkningsgrupper (se figur 1,4, 5, 10 og 11 i bilag 1). Der er også stor variation i deltagelsen i forhold til socio-økonomiske forhold (se figur 16, 17 og 18 i bilag 1). Det kan overvejes, hvordan forvaltningen arbejder med særlige indsatser målrettet udvalgte målgrupper og mere bredt med befolkningen som helhed.

- Graden af idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet er også meget forskellig i Københavns bydele, bl.a. afhængig af hvilke idrætstilbud og -muligheder, der findes i bydelene (se figur 19 i bilag 1). For at øge idrætsdeltagelsen i byen som helhed er det en mulighed at udvælge specifikke bydele og gøre en ekstra indsats her.

- Borgernes motivation for idrætsdeltagelse kan tage mange former f.eks. sundhed, fællesskab, konkurrence, dygtiggørelse mm. (se figur 27 i bilag 1). Samtidig er der en række barrierer for deltagelse såsom tid, nærhed til aktiviteter, helbred, venner mm. Det er interessant at drøfte, hvordan der arbejdes med de forskellige motivationsfaktorer og barrierer for at øge idrætsdeltagelsen.

I København er der mulighed for at dyrke idræt på mange forskellige faciliteter: i idrætshaller og anlæg, på skolerne, i havnen, byrummet og parkerne (se figur 20 og 21 i bilag 1). Dette emne tages op i en senere temadrøftelse med fokus på udnyttelse af eksisterende kapacitet, brug af uderum, nye aktivitetsformer og facilitetsudvikling. Som baggrund for denne drøftelse vil forvaltningen forelægge udvalget flere data på området. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen videre med indsatser, der styrker idrætsdeltagelsen i København.

De øvrige tematikker i Idrætsplanen præsenteres for udvalget til videre drøftelse i løbet af 2020.

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en samlet status på alle tematikker ultimo 2020/primo 2021.