Mødedato: 06.02.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning fra BalCon vedr. støtte til projektet DanseDrømme

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra BalCon om 500.000 kr. til Projekt DanseDrømme. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen fra BalCon om 500.000 kr. i støtte til Projekt DanseDrømme, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2020:

Rikke Lauritzen og Jens Kjær Christensen anmodede om, at sagen behandles som en A-sag. 

Sagen blev af tidsmæssige grunde udsat til mødet den 6. februar 2020. 

Problemstilling

BalCon ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om støtte til Projekt DanseDrømme.

Der er ikke afsat midler til formålet i budget 2020.

Løsning

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

Mette Touborg

                                            /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. februar 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at lade projektet indgå i den kommende dialog med Det Kongelige Teater. 

Karina Bergmann deltog ikke i punktets behandling grundet inhabilitet. 

Til top