B-sag: 4. sag om bevillingsmæssige ændringer 2019 og godkendelse af eksterne tilskud
Borgerrepræsentationen søges om en række bevillingsmæssige ændringer af teknisk karakter. Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende modtagelse af bevilgede tilskud fra eksterne tilskudsgivere.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der foretages bevillingsmæssige ændringer med en nettoeffekt på -1,1 mio. kr. på service på Kultur- og Fritidsudvalgets bevillinger i 2019, jf. bilag 1.
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender modtagelse af de eksterne tilskud, jf. bilag 2.
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at der er gennemført administrative omplaceringer, jf. bilag 3.
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at de tekniske bevillingsmæssige ændringer på Kultur- og Fritidsudvalgets område mellem bevillingsområder og udvalg samt korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget vedrørende eksternt finansierede projekter indgår i den samlede sag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer.
Problemstilling
Når der sker ændringer i udvalgenes bevillinger som følge af, at der overføres budget mellem fagudvalg eller inden for udvalgenes egne bevillinger, skal det godkendes af fagudvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Løsning
For at reducere antallet af politiske sager om bevillingsmæssige ændringer samles alle administrative og tekniske bevillingsændringer, som udelukkende er af teknisk karakter, i sager om bevillingsmæssige ændringer. Bevillingsmæssige ændringer med reelt politisk indhold eller af mere principiel karakter mv. skal forelægges udvalgene og Borgerrepræsentationen i særskilte sager.
De enkelte fagudvalg skal fire gange årligt behandle sager om bevillingsmæssige ændringer inden for deres områder. Herefter samles fagudvalgenes bidrag af Økonomiforvaltningen og forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Dette er årets fjerde sag om bevillingsmæssige ændringer i 2019.
Der sondres mellem forskellige typer af bevillingsmæssige ændringer:
- bevillingsmæssige omplaceringer mellem fagudvalg og omplaceringer inden for udvalgene (bilag 1)
- eksterne tilskudsbevillinger (bilag 2)
- administrative omplaceringer inden for fagudvalgene (bilag 3).
Bevillingsmæssige ændringer mellem eller inden for fagudvalg
Bevillingsmæssige ændringer mellem fagudvalg sker, hvis der overføres budgetmidler fra et fagudvalg til et andet, f.eks. overførsel af anlægsmidler til Byggeri København fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med igangsættelse af anlægsprojekter.
Bevillingsmæssige omplaceringer inden for fagudvalg kan f.eks. være, hvis der skal bevilliges yderligere indtægtsbevilling til en aktivitet i en enhed.
Der foretages bevillingsmæssige ændringer i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2019 som anført i bilag 1.
Eksterne tilskud
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en oversigt over eksterne tilskud til godkendelse, jf. bilag 2. Eksterne tilskud, der kan have særskilt politisk interesse, vil blive fremlagt i selvstændige indstillinger.
Administrative omplaceringer
Administrative omplaceringer indenfor udvalg kan f.eks. være flytning af budget mellem enkelte konti eller enheder inden for samme forvaltning og på samme bevilling.
Cirkulæret for budgetopfølgning 2019 foreskriver, at administrative omplaceringer inden for udvalgets bevillinger forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til orientering, jf. bilag 3.
Økonomi
Effekten af de bevillingsmæssige ændringer på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2019 fremgår af tabel 1. Eksterne tilskud er inkluderet og fremgår også selvstændigt af tabel 2.
Tabel 1: Effekten af bevillingsmæssige ændringer på Service i 2019 (i mio. kr.)
Type ændring |
|
Service |
Ikke varige ændringer |
Udgifter |
1,5 |
Indtægter |
-2,4 |
|
Netto |
-0,9 |
|
Varige ændringer |
Udgifter |
-0,2 |
Indtægter |
0,0 |
|
Netto |
-0,2 |
|
I alt |
|
-1,1 |
Der er sket følgende bevægelser:
Service
Altovervejende udgøres bevægelserne på servicerammen af diverse eksterne tilskud, som er selvstændigt beskrevet i bilag 2, og i øvrigt her nedenfor. Herudover modtager Kultur- og Fritidsforvaltningen midler (227 t. kr.) fra Intern Revision i forbindelse med GAP mittegering. Der er tale om et restbudget til taskforce arbejde, som tilbageføres.
Der tilbageføres driftsmidler (856 t. kr.) vedr. Hallen på Skolen på Strandboulevarden til kassen. Der er tale om ubrugte driftsmidler for 2019, da anlægget først åbnede i september 2019. Herudover overføres driftsmidler til Det flydende aktivitetshus i Nordhavn til henholdsvis Teknik- og Miljøforvaltningen (52 t. kr. i 2019) og KEID (128 t. kr. i 2019). Endelig overføres 6 t. kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen til betaling af basisleje for et nyt lejemål ved Helgoland Badeanstalt.
Anlæg
Der er ingen bevægelser på anlæg.
Eksterne tilskud
Der modtages eksterne tilskud på i alt 7,6 mio. kr. frem til 2023. Fondsmomsen udgør 1,1 mio. kr. heraf.
Københavns Kommune skal betale fondsmoms på 17,5 pct. i forbindelse med modtagelse af tilskud fra private fonde. Det udvalg, der modtager tilskud fra en fond, har samtidig ansvaret for, at der overføres 17,5 pct. af beløbet til Økonomiudvalget, der ved årets slutning betaler fondsmoms.
Tabel 2: Eksterne tilskud (i 1.000 kr. og i løbende p/l)
Tilskudsgiver |
Tilskud 2019-23 |
Fondsmoms |
I alt |
Augustinus Fonden |
500 |
-88 |
412 |
Big Mike Production |
25 |
25 |
|
DGI Storkøbenhavn |
140 |
-25 |
115 |
Edvard Pedersens Biblioteksfond |
22 |
-4 |
18 |
Folkekirkens Skoletjeneste København-Frederiksberg |
15 |
15 |
|
Foreningen Kulturnatten København |
413 |
-72 |
341 |
Genbryggen |
7 |
-1 |
6 |
Grundejerforeningssekretariatet Ørestad |
11 |
11 |
|
HOFOR A/S |
25 |
25 |
|
IBHF (Bryggens Handelstadsforening) |
8 |
-1 |
7 |
Julian Administration |
42 |
42 |
|
Knud Højgaards Fond |
300 |
-53 |
247 |
Musikforeningen 5-øren |
250 |
250 |
|
Nordea Fonden |
117 |
-21 |
96 |
Slots- og Kulturstyrelsen |
134 |
134 |
|
Spar Nord Fonden |
300 |
-52 |
248 |
Statens Kunstfond |
47 |
47 |
|
Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg |
39 |
39 |
|
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur |
63 |
63 |
|
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik |
94 |
94 |
|
Tuborgfondet |
844 |
-78 |
766 |
Udviklingsselskabet By & Havn I/S |
12 |
12 |
|
Velux Fonden |
4106 |
-719 |
3387 |
William Demants Fond |
100 |
-18 |
82 |
I alt |
7614 |
-1132 |
6482 |
De største eksterne tilskud udgøres af:
Velux Fonden, som giver tilskud til projektet "Lyden i hovedstaden" (samlet 3,5 mio. kr. fordelt over perioden 2019-2023). Det er et flerårigt forskningsprojekt på Københavns Museum med fokus på studiet af fortidens lyduniverser, herunder lyden af Københavns særlige sprog og dialekter de seneste 200 år.
Velux Fonden giver ligeledes tilskud til projektet Powerful Presences på Thorvaldsens Museum, der støttes med 643 t. kr. i 2019.
Tuborg Fonden, som giver et markedsføringstilskud til Amager Bio på 800 t. kr. fordelt med 400 t. kr. i hvert af årene 2019 og 2020.
Augustinus Fonden (500 t. kr.) og Knud Højgaards Fond (300 t. kr.) giver hver et tilskud til indretning af gården i Dansekapellet.
Foreningen Kulturnatten giver samlet et tilskud på 413 t. kr. til forskellige arrangementer i forbindelse med Kulturnatten.
Spar Nord Fonden giver et tilskud på 300 t. kr. til "Samtidskunst" i det nye Københavns Museum.
Videre proces
De bevillingsmæssige ændringer på Kultur- og Fritidsudvalgets område sendes til Økonomiforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.
Økonomiforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en samlet sag, hvor alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår. Denne sag behandles af Økonomiudvalget den 10. december 2019 og af Borgerrepræsentationen den 12. december 2019. Når ændringerne er godkendt af Borgerrepræsentationen, indarbejdes de i Kultur- og Fritidsudvalgets korrigerede budget.
Mette Touborg
/Thomas Christensen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2019:
Indstillingen blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).