Aflysning af Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. november 2023
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at aflyse mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 9. november 2023.
Problemstilling
Der er kun meldt ganske få sager ind til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. november 2023 og de sager der er, vil på nær to sager kunne flyttes til Kultur- og Fritidsudvalgets møde enten den 26. oktober 2023 eller 23. november. Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil de to sager om henholdsvis ”3. regnskabsprognose” og ”bevillingsmæssige ændringer” blive indstillet til beslutning i skriftlig votering, når de er klar.
Løsning
Med baggrund i det lave antal sager, anbefaler Sekretariatet, at mødet den 9. november 2023 aflyses.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender aflysningen af mødet, vil Sekretariat opdatere kalenderinvitationerne til medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget samt opdaterer Kultur- og Fritidsudvalgets mødeplan for 2023 på kk.dk.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i skriftlig votering fra torsdag den 5. oktober 2023 til søndag den 8. oktober 2023 kl. 12.00.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.