Mødedato: 05.09.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Orientering om revisionsberetning for årsregnskabet 2012

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget orienteres herved om revisionsberetningen for årsregnskabet 2012. Ingen af årets revisiosbemærkninger kræver udvalgets godkendelse. 
   

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om revisionsberetning for 2012 vedrørende årsregnskabet til efterretning.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget har på møderne den 17. januar 2013 i punkt 16 og den 27. juni 2013 i punkt 38 behandlet forvaltningens revisonsrapporter fra kommunens eksterne revision Deloitte.

Som afslutning på sin revision har kommunens revisor den 6. august 2013 afgivet sin revisionsberetning for 2012 vedrørende årsregnskabet forsynet med en revisionspåtegning og revisionsbemærkninger til kommunens besvarelse. Revisionsberetning 2012 opsummerer de forhold, som revisors gennemgang af kommunens regnskab har givet anledning til. Vurderingen sammenfatter Deloittes og Intern Revisions observationer i årets løb og ved årsafslutningen.

Inden besvarelsen skal fagudvalgene godkende deres egne besvarelser til de revisionsbemærkninger, som handler om udvalgets ressortområde. Ingen af årets bemærkninger vedrører konkret Kultur- og Fritidsudvalgets ressortområde. 

Revisionsberetningen indeholder observationer af mere generel karakter for hele kommunen. Her vurderer og anbefaler revisor blandt andet, at der forsat er behov for øget ledelsesmæssigt fokus på kvalitetssikring og ledelsestilsyn i forbindelse med kontroller.  

Årets Revisionsberetning består af et hoveddokument, fire bilag på socialområdet og et bilag på administration af byfornyelsesområdet. Det er kun hoveddokumentet, der vedlægges denne indstilling.     

Kultur- og Fritidsforvaltningen har, med forbehold for udvalgets godkendelse, fremsendt forvaltningens besvarelse til Økonomiforvaltningen.       

Løsning

Den samlede revisionsberetning indeholder 8 revisionsbemærkninger/konklusioner. Ingen af bemærkningerne kræver behandling af Kultur- og Fritidsudvalget.

Bemærkning 1-3 omhandler omkostningsdisponering og udbetalinger
Bemærkning    4 omhandler  økonomistyring og bevillingssystemet
Bemærkning 5-8 omhandler det sociale område med statsrefusion (i beretningens bilag 1-4)

Revisionsbemærkning nr. 1 handler om en opstået forsikringstvist med risiko for tab på ca. 120 mio. kr. i forbindelse med branden på Sydhavns Skole i 2012. Selvom byggeriet administreres af Københavns Ejendomme, får Økonomiudvalget bemærkningen, fordi Økonomiforvaltningen har ansvaret for kommunens forsikringsordning.           

I sin uddybning af konklusionen på den udførte revision, vurderer revisor, at der for hele kommunen fortsat er behov for forbedring af kvalitetssikring og fokus på ledelsestilsyn bl.a. på områderne: omkostningsdisponering og udbetalinger, omkostningsbaserede regnskaber, statusafstemninger af forvaltningernes balancekonti og bevillingssystemet.   

Forvaltningen foretager en løbende vurdering af behov for forbedringer på områderne, samt indgår i tværfaglige samarbejder i kommunen på de områder, hvor revisor anbefaler øget kvalitet i økonomistyring og regnskabsaflæggelse.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at "Revisionsberetning for 2012 vedrørende årsregnskabet" ikke giver anledning til, at Kultur- og Fritidsudvalget iværksætter nye indsatser. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har fremsendt sin besvarelse til Økonomiforvaltningen inden fristen den 30. august 2013. Besvarelsen har følgende indhold:

"Herved fremsender Kultur- og Fritidsforvaltningen sin besvarelse af revisionsberetningen 2012 med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse på mødet den 5. september 2013. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at ingen af årets revisionsbemærkninger kræver en besvarelse fra Kultur- og Fritidsudvalget. I sin uddybning af konklusionen på den udførte revision, vurdere revisor, at der for hele kommunen fortsat er et behov for forbedring af kvalitetssikring og fokus på ledelsestilsyn på udvalgte områder. Forvaltningen indgår i tværfaglige samarbejder i kommunen på de områder, hvor revisor anbefaler øget kvalitet i økonomistyring og regnskabsaflæggelse." 

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen fremsender indstillingen til Økonomiforvaltningen inden den 17. september 2013

Tabel 1. Den videre proces for revisionsbehandling af regnskabet for 2012.

Aktivitet

Deadline
2013

Deloitte fremsender Revisionsberetning for regnskab 2012

Medio uge 32

Økonomiforvaltningen oversender beretningen til videre behandling i forvaltningerne

Medio uge 32

Forvaltningerne fremsender besvarelser af beretningen til Økonomiforvaltningen (med forbehold for udvalgets godkendelse)

30. august

Fagudvalg godkender udvalgenes bemærkninger til beretningen

17. september

Økonomiudvalget oversender udvalgenes (inkl. ØU) besvarelser til Revisionsudvalget

24. september

Revisionsudvalget fremsender Revisionsbetænkning vedr. revision af regnskab 2012 til Økonomiforvaltningen

10. oktober

Økonomiudvalget behandler revisionsbetænkningen

29. oktober

Borgerrepræsentationen behandler revisionsbetænkningen, og godkender endeligt regnskab 2012

28. november



Carsten Haurum

                            /Susanne Hovgaard Heunicke

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. september 2013:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.
Til top