Mødedato: 05.08.2004, kl. 16:00

Forlængelse af de nuværende aftaler med de små storbyteatre

Forlængelse af de nuværende aftaler med de små storbyteatre

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 5. august 2004

 

 

4.      Forlængelse af de nuværende aftaler med de små storbyteatre

(KFU 236/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget forlænger de nuværende aftaler med de små storbyteatre med et år frem til 31. december 2005 på de økonomiske vil kår, der følger af Kulturministeriets bevilling til kommunens små storbyteatre i 2005. Forlængelsen sker med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af budgetforslaget for 2005.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. august 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Klaus Bondam deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

 

 

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 4. december 2003 (KFU 396/2003) tiltrådte udvalget et medlemsforslag om, at der skulle optages forhandlinger med Kulturministeriet om muligheden for at forlænge aftalerne med de nuværende små storbyteatre med et år til udløb 31. december 2005.

Ved brev af 25. juni 2004 har Kulturminister Brian Mikkelsen meddelt, at Kulturministeriet har besluttet at forlænge budgetaftalen med bl.a. Københavns Kommune med et år til og med 2005. Bevillingen vil være stort set uændret i forhold til indeværende periode, hvor den årligt er beskåret med 1 ½ - 2 %. En tilsvarende besparelse er planlagt for 2005.

Kommunens samlede tilskud til de små storbyteatre udgør 34,2 mio. kr. i 2004. Staten finansierer via tilskud til kommunen ca. 45 % af dette beløb. De nuværende aftaler mellem såvel kommunen og Kulturministeriet og kommunen og de små storbyteatre er indgået for perioden 2001 – 2004 incl.

På baggrund af forlængelsen af aftalen mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune og Kulturministeriet og HUR om DST-teatrene indstilles det at forlænge de nuværende aftaler med de små storbyteatre med et år til udløb 31. december 2005.

Da finanslovsforslaget indeholder besparelser i tilskuddet til kommunens små storbyteatre sker forlængelsen med forbehold for den endelige bevilling fra Kulturministeriet. Forlængelsen har som forudsætning, at Borgerrepræsentationen godkender Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for 2005 for så vidt angår de små storbyteatre.  

 


 


Til top