Mødedato: 05.05.2011, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
B-sag: Foreningsguide+ ansøgning til Den tværgående integrationspulje.
Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende, at Kultur- og Fritidsforvaltningen på udvalgets vegne ansøger om midler fra Den tværgående integrationspulje.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at forvaltningen på udvalgets vegne ansøger Den tværgående integrationspulje under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om 120.000 kr. til projekt ForeningsGuide+ .

Problemstilling
Integration & Fritid har pr. 1. januar 2011 opstartet en ForeningsGuide+ gruppe for frivillige over 45 år. Projektet er et søsterprojekt til ForeningsGuiderne og ForeningsGuideQ. Indsatsen har til formål at støtte minoritetsbørn og -unge i at starte til en fritidsaktivitet. Projektet har et samlet budget på 220.000 kr. Integration & Fritid har af egne driftsmidler afsat 100.000 kr til projektet, hvorved der mangler 120.000 kr.
Løsning
Målgruppen for ForeningsGuide+ er frivillige guider fra 45 år og op. De frivillige guider skal rådgive børn og familier om foreningsmuligheder og være bindeled mellem forening og familie. Integration & Fritid så et uudnyttede potentiale i målgruppen 45+. Målgruppen har svært ved at blive en del af de eksisterende grupper, som fortrinsvis for ForeningsGuidernes vedkommende består af unge studerende og for ForeningsGuideQ kvinder med minoritetsbaggrund. Gruppen af 45+ frivillige har en bred erfaring fra arbejdslivet, og har allerede mange af de kompentencer, der skal til, for at blive gode ForeningsGuider. Det er en målgruppe, som har tid og overskud til at yde en indsats overfor etniske minoritetsbørn og -unge. Derudover har mange i 45+ gruppen et lille kendskab og netværk blandt minoritetsbørn. Omvendt kender mange minoritetsbørn og unge ikke særlig mange ældre med etnisk dansk baggrund. Viden om hinandens hverdagliv er en gevinst for begge parter og bliver fremhævet i mødet.
Integration & Fritid har etableret en startsgruppe med seks frivillige guider og skal nu igang med at rekruttere nye frivillige guider. Målet er, at ForeningsGuide+ gruppen skal have 15 - 20 frivillige foreningsguider. Projektet løber fra d. 1. maj 2011 til 1. maj 2012 og har et samlet budget på 220.000.kr. Midlerne går primært til løn, rekruttering, information og understøttelse af gruppen. Det vurderes, at Integration & Fritid som en del af normaldriften kan understøtte Foreningsguide+ gruppen uden yderligere midler fra 1. maj 2012.
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at forvaltningen på Kultur- og Fritidsudvalgets vegne søger 60% af projektmidlerne - svarende til 120.000 kr i Den tværgående integrationspulje under Beskæftigelse- og Integrationsudvalget.
De resterende 40 % - svarende til 100.000 kr. - finanseres via Integration & Fritids driftsbudget og indgår som den påkrævende egenfinansering.

Økonomi
Samlet budget: 220.000 kr.
Egenfinansering: 100.000 kr.
Ansøgt beløb i Den tværgående integrationspulje: 120.000 kr.
Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender ansøgningen udbetales beløbet til Integration & Fritid, som står for gennemførelsen af projektet.

Videre proces
Ansøgningen sendes til den Den Tværgående Integrationspulje.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2011:
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede punktet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.
Indstillingen blev godkendt.