Udkast til Kunststrategi 2018-2020

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til udkastet til en Kunststrategi for København.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med kunststrategien for København og dertilhørende handlingsplaner.
2. at Kultur- og Fritidsudvalget, såfremt udvalget beslutter at fortsætte arbejdet med kunststrategien, vælger model 1 for etablering af Københavns Kunstråd.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2018:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.

 

Problemstilling

På  Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3. november 2016 blev Kultur- og Fritidsforvaltningen bedt om at udarbejde et udkast til en samlet kunststrategi for Københavns Kommune.  

Nærværende forslag er udarbejdet på baggrund af bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer og møder med en lang række interessenter fra den københavnske kunstscene.

På baggrund af bemærkninger fra Kultur-og Fritidsudvalget foreslår Kultur-og Fritidsforvaltningen, at det nuværende Billedkunstudvalg for tildelt en større rolle i form af Københavns Kunstråd.

Løsning

Baggrund
Forvaltningen har afholdt dialogmøder og drøftet kunststrategiens indsatser med en lang række af de vigtigste interessenter fra det københavnske kunstmiljø (bilag 3).

I januar 2018 har forvaltningen sendt udkast til kunststrategien i høring hos de interessenter, der har deltaget på dialogmøderne (bilag 4). Kultur- og Fritidsforvaltningen har modtaget mange tilbagemeldinger og opbakning til strategien fra bl.a. Akademiraadet. 

Netop nu sker der meget på den københavnske kunstscene og flere aktører arbejder på at etablere større projekter og institutioner med fokus på visuel kunst i København. Af eksempler kan nævnes Bikubenfonden med Copenhagen Art Hub, Fotografiska med fotokunst, Copenhagen Contemporary, der vil skabe et udstillingssted og i denne måned åbnede Copenhagen Light Festival med lysinstallationer i den mørke vintertid.   

Mål for Kunststrategi 2018-2020
Kunststrategien er Kultur- og Fritidsudvalgets strategi for arbejdet med visuel kunst i København. Med Kunststrategien styrkes indsatserne for at skabe et mere sammenhængende, tilgængeligt og synligt kunstmiljø, der tiltrækker borgere fra ind-og udland og skaber bedre rammer for vækstlaget.

Kunststrategiens fire indsatsområder
Kunststrategien er inddelt i fire indsatsområder, der er konkretiserede ved tematiske initiativer. Udover de fire ligger et femte tværgående indsatsområde, der har til formål at sikre mest mulig kunst og flest mulige oplevelser for midlerne.

1. Københavns Kunstråd
Ved implementering af kunststrategien etableres Københavns Kunstråd for visuel kunst. Rådet skal erstatte det nuværende Københavns Billedkunstudvalg (uddybende beskrivelse af Københavns Kunstråd se bilag 2 side 2).

Initiativer under indsatsområdet:

• Kunstrådet uddeler to gange årligt værkstedslegater til endnu ikke-etablerede kunstnere
• Kunstrådet afholder Kunstens Årsmøde i samarbejde med andre væsentlige kunstaktører
• Kunstrådet samarbejder med Statens Kunstfond og fonde om internationale besøgsprogrammer.

Forvaltningen har udarbejdet tre modeller for etableringen af Kunstrådet.

Model 1: Rådgivende og besluttende: Kunstrådet arbejder strategisk, rådgivende og besluttende indenfor hvert af de tre ovenstående initiativer.  

Model 2: Model. Primært rådgivende: Kunstrådet rådgiver Kultur-og Fritidsudvalget i arbejdet med visuel kunst.

Model 3: Primært besluttende: Kunstrådet uddeler værkstedslegater. 

For at sikre det strategiske arbejde med visuel kunst, anbefaler Kultur- og Fritidsforvaltningen model 1 (uddybende beskrivelse af modellerne se bilag 2 side 3).

2. Kunsthaller og Udstillingssteder
København rummer en række kunsthaller, museer og andre udstillingssteder. Med Kunststrategien inviteres kunstinstitutioner og aktører ind i et samarbejdende fællesskab med det formål at synliggøre kunsten. Med et øget samarbejde sættes der fokus på at bringe kunsten ud i det offentlige rum, hvor den opleves af flest mulige borgere (uddybende beskrivelse af Kunsthaller og udstillingssteder se bilag 2 side 3 til 5).  

Initiativer under indsatsområdet:

• Der oprettes en samarbejdspulje for udstillingssteder, kunsthaller og museer i København
• Teknik og Miljøforvaltningen inviteres til et samarbejde om mere kunst i det offentlige rum
• Der etableres kunstlegepladser og forsøgsområder, hvor kunstnere involveres i byrummets udvikling.

3. Kunstuddannelser og kunst i uddannelser
Med Kunststrategien rettes fokus på kunst i uddannelsessammenhænge i folkeskolen og imellem byens kunstneriske uddannelser. Forskellige uddannelser som daghøjskoler, billedskoler, Det Kgl. Kunstakademi og Københavns Universitet kan med fordel skabe gensidig læring (uddybende beskrivelse af Kunstuddannelser og Kunst i uddannelser se bilag 2 side 5 til 6).

Initiativer under indsatsområdet:

• De kommunalt støttede kunstinstitutioner involveres i et samarbejde med folkeskolerne og skoletjenesten styrkes.
• Der oprettes en pulje til kunst i skoler, hvor kunstnere kan ansøge om at afholde kunstforløb 
• Der inviteres til et større samarbejde mellem kunstuddannelser og kunstneriske linjer på daghøjskoler og på universitetet om fælles ferniseringer, masterclass-forløb og praktikpladser i kreative kollektiver.
  

4. Væksthuse, kunstnerpladser og værkstedslegater
København skal skabe bedre muligheder for vækstlaget. Ved at fokusere på kunstaktører før, mellem og under den professionelle uddannelse for både formidlere og udøvende kunstnere, sikres de bedst mulige rammer for dem, der potentielt udvikler byens fremtidige kunstscene (uddybende beskrivelse af Væksthuse, kunstnerpladser og værkstedslegater se bilag 2 side 6 til 7).

Initiativer under indsatsområdet:

• Værkstedslegater til unge talenter. Legaterne uddeles af Københavns Kunstråd 
• Etablering af et væksthus for endnu ikke-etablerede kunstnere og kuratorer
• Eksisterende værkstedskollektiver og atelieer udnyttes bedre og styrkes formidlingsmæssigt

Økonomi

Med Kunststrategiens nye forslag følger også nye finansieringsbehov. Finansieringen af samtlige af Kunststrategiens forslag har en samlet pris på 3 mio. kr., jf. tabel 1.

Flere af Kunststrategiens forslag kan med fordel etableres i samarbejde med byens øvrige kunstaktører.

For uddybende beskrivelse af økonomien se bilag 3 side 15 og 16.

For yderligere beskrivelse af hvilke kunstprojekter og institutioner Kultur- og Fritidsudvalget allerede yder tilskud til, se bilag 3 side 7 til 15.

Tabel 1.

Finansiering af Kunststrategi 2018-2020	Beløb årligt
Honorarer til Københavns Kunstråds fem medlemmer á 20.000 kr. pr. fagmedlem	100.000 kr.
12 værkstedspladser årligt á 6.000 kr. pr. måned (leje og forbrug)	864.000 kr.
Masterclasses	120.000 kr.
PR og udstilling	116.000 kr.
Samarbejdspulje for kunsthaller, udstillingssteder og museer	1.300.000 kr.
Pulje til Open Call for kunstnere til udsmykning af forsøgsområder	400.000 kr.
Pulje til kunstner- og kunstinstitutionsbesøg på folkeskoler	100.000 kr.
Total	3.000.000 kr.

Videre proces

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender første udkast til Kunststrategien, vil forvaltningen udarbejde handlingsplaner inden for hver af de fire indsatsområder og indarbejde høringssvar fra interessenter.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget vælger at imødekomme indstillingens andet at-punkt om etablering af Københavns Kunstråd, som beskrevet i model 1., vil forvaltningen udarbejde en indstilling til Borgerrepræsentationen og i samarbejde med rådet implementere den nye opgaveportefølje såfremt indstillingen godkendes.  

Den endelige Kunststrategi samt forslag til budgetnotat vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse.

Mette Touborg

                         /Merete Evers Dewilde

                                 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2018:

Der blev begæret afstemning om indstillingens 1. at-punkt.

Et flertal (Simon Strange, Jonas Bjørn Jensen, Jens Kjær Christensen, Niko Grünfeld, Franciska Rosenkilde, Karina Rohrberg Jessen og Christopher Røhl Andersen) stemte for indstillingens 1. at-punkt.

Et mindretal (Alex Vanopslagh) stemte imod.

Indstillingens 1. at-punkt blev således godkendt.

 

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte indstillingens 2. at-punkt.

 

Christopher Røhl Andersen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Radikale Venstre mener, at kunststrategien skal give daglig omgang med kunst for borgere, såvel som for medarbejdere i kommunen. Derfor ønsker vi, at kommunen fremadrettet også i højere grad bruger dens egen kunstsamling i dens institutioner med tæt kontakt med medarbejderne, det kunne f.eks. være i forbindelse med indretningen af de nye jobcenter bygninger på Ottiliavej."