Mødedato: 05.04.2018, kl. 15:00
Mødested: AFUK, Enghavevej 82B, 2450 København SV
Medlemsforslag om at drøfte hvilke kriterier, der er vigtige for KFU i forhold til at understøtte og fremme festivaler og events
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.
Indstilling
Niko Grünfeld og Franciska Rosenkilde har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 5. april 2018:
Det foreslås,:
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, hvilke kriterier der er vigtige for KFU at understøtte og fremme i forhold til festivaler og events. Endvidere ønskes en drøftelse af anvendelsen af Kultur- og Fritidsudvalgets frie midler.
Motivation
Københavns Kommune bruger hvert år penge på en række kulturelle projekter og arrangementer. Der ønskes en drøftelse af hvilke formål, der er vigtigst for Kultur- og Fritidsudvalget at fremme, hvorledes det gøres, og om det skal give sig udslag i kriterier for tildeling af penge. Ligeledes ønskes en drøftelse af, hvad København ønsker at få ud af bevillingerne, og hvorledes det kan opgøres.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2018:
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget.