Sundby Idrætspark - betonrenovering af hal 2
Sundby Idrætspark - betonrenovering af hal 2
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 5. april 2001
8. Sundby Idrætspark - betonrenovering af hal 2
(KFU 108/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1,0 mill. kr. til betonrenovering af Sundby Idrætspark – hal 2, Englandsvej 61.
at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2001
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
På Kultur – og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 besluttede udvalget at prioritere 1 mill. kr. til betonrenovering af Sundby Idrætspark hal 2 i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001).
Renoveringen af hal 2 vil omfatte en beton – og vinduesrenovering samt udskiftning af tagpap. Udgifterne hertil udgør 1 mill. kr.
Renoveringen forventes færdig til efteråret 2001.