Mødedato: 05.04.2001, kl. 15:00

Frankrigsgade Svømmehal - renovering af vandbehandlingsanlæg

Frankrigsgade Svømmehal - renovering af vandbehandlingsanlæg

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 5. april 2001

 

7. Frankrigsgade Svømmehal - renovering af vandbehandlingsanlæg

(KFU 113/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 2,3 mill. kr. til renovering af vandbehandlingsanlægget i Frankrigsgade Svømmehal, Frankrigsgade 35

at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

På Kultur – og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 besluttede udvalget at prioritere 2,3 mill. kr. til renovering af vandbehandlingsanlægget i Frankrigsgade Svømmehal i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001).

Renoveringen af vandbehandlingsanlægget vil blive koordineret optimalt i forhold til den igangværende betonrenovering af svømmehallen

Renoveringen forventes færdig til efteråret 2001.

 

 

Til top