Overførsel af bevillinger fra budget 2000 til budget 2001
Overførsel af bevillinger fra budget 2000 til budget 2001
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 5. april 2001
15. Overførsel af bevillinger fra budget 2000 til budget 2001
(KFU 125/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender at søge om at overføre 104,2 mill. kr. til budget 2001 til anvendelse til de 34 projekter, der fremgår af sagsbeskrivelsen,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til projekter med henblik på bevillingsoverførsel for så vidt angår det resterende beløb på 9,0 mill. kr., jf. sagsbeskrivelsen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller videre, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille,
at Borgerrepræsentationen overfører Kultur- og Fritidsudvalgets uforbrugte midler fra budget 2000 på 113,2 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2001 til anvendelse af de projekter, som Kultur- og Fritidsudvalget har foreslået i 1. og 2. "at"
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2001
Forvaltningen uddelte på mødet til medlemmerne følgende materiale vedrørende punktet:
- Notat af 5. april 2001 vedrørende ny ejendom til Sundbyvester Bibliotek
Endvidere havde forvaltningen uddelt følgende supplement til indstillingen:
"Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at det anbefales Økonomiudvalget at søge Borgerrepræsentationen om overførsel af yderligere 0,7 mio. kr. fra 2000 til 2001, idet det anført beløb indstillet som nr. 32 jf. sagsbeskrivelsen, er afholdt i regnskabsåret 2000 og dermed allerede finansieret gennem en nedsættelse af den samlede overførselsramme.
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at 0,7 mio. kr. anvendes til følgende formål, jf. bilag 1 til udvalgsindstillingen:
- Forbedrede adgangsmuligheder for handicappede ved Rådhusets bagport, 0,5 mio. kr., jf. bilagets pkt. 22 og
- Analyse af Help-desk og SMS programinstallering, 0,2 mio. kr., jf. bilagets pkt. 11."
Sagen blev på grund af manglende tid udsat til det ekstraordinære møde i Kultur- og Fritidsudvalget torsdag den 19. april 2001.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2000 udviser et samlet mindreforbrug på 115,3 mill. kr. i forhold til budgettet. Dette mindreforbrug er fordelt med 38,9 mill. kr. på driftsområderne og 76,4 mill. kr. på anlægsområderne. På driftsområderne er mindreforbrug på 2,1 mill. kr. vedrørende valg ikke medtaget, så det ansøgte overførselsbeløb på driftsområdet er 36,8 mill. kr.
Ifølge Københavns Kommunes bevillingsregler kan et mindreforbrug i et regnskabsår overføres til det efterfølgende år under forudsætning af, at udvalgets samlede budgetramme overholdes i regnskabsåret. På denne baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet en liste over forslag til bevillingsoverførsel for i alt 104,2 mill. kr. Dette betyder, at der resterer 9,0 mill. kr. af det samlede mindreforbrug i 2000, som Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller bliver anvendt til 9 konkrete projekter, der er prioriteret blandt samtlige projekter der fremgår af listen med supplerende forslag til bevillingsoverførsel (bilag 1). Numrene, der er opstillet ud for de enkelte forslag, er ikke udtryk for en prioritering, men er blot en reference til de uddybende beskrivelser, der fremgår under sagsbeskrivelsen.
Driftsområder
Mill. kr.
1. Underskudsgaranti til VEGA 1,000
2. Istandsættelse af læsesal på Stadsarkivet (KFU 393/2000) 0,378
3. Nyt indgangsparti – Nikolaj Udstilling (KFU 519/2000) 0,440
4. Ændring af folkeoplysningsloven fra forud til bagud op-
krævning af mellemkommunale refusioner 6,000
5. Forprojektering af 2 mindre idrætsanlæg 0,500
6. Afskrivning af gamle bibliotekskrav 2,000
7. Flytning af Sundbyvester Bibliotek 0,600
8. Nyt inventar på Øbro Bibliotek – Jagtvej (KFU 54/2001) 0,800
9. Udarbejdelse af et styringsredskab til vedligeholdelses-
opgave (BR 14/2000) 3,000
10. Huslejeprojekt (BR 7/2000) 0,860
11. Bydelene, afregning af driftsregnskab 1,500
12. Manglende huslejeindtægter vedrørende kolonihaverne 4,000
13. Istandsættelse af sydfacaden på byg. 1 i Den Hvide Kødby 2,400
14. Lønpulje 2000, midlerne afsættes til udlign. af virkningerne
af indførelse af ny løn. (BR 176/2000) 2,412
15. Sags- og dokumenthåndteringsystem (IT) 0,500
16. Overskud på driftsbudgettet år 2000, Storkøbenhavns
Taxinævn 0,036
Anlægsområder
17. Indretning af kælderværksted og udstillingslokale
på Københavns Bymuseum (BR 352/2000) 1,100
18. Etablering af øvelokaler i Musikkens Hus + Øresundsvejens
Skole (BR 525/2000) 3,000
19. Nyt medborgerhus på Islands Brygge (restbevilling 2000) 17,439
20. Østerbro Svømmehal – (restbevilling 2000) 17,560
21. Boldbaner på Kløvermarken – (restbevilling fra 2000) 0,437
22. Isolering af Valby Multihal (BR 436/2000) 2,600
23. Skøjtebanen på Kgs Nytorv – (restbevilling fra 2000) 0,400
24. Renovering af Frankrigsgades svømmehal (BR 388/2000) 5,840
25. Energibesparende foranstaltninger KI 1,000
26. Etablering af nyt idrætsanlæg (pulje) Indre Nørrebro 5,000
(BR 17/2000)
27. Renovering af tag på klubhus – Amager Ro- og Kajakklub
(ARK) (KFU 106/2000) 0,500
28. Omklædningsrum i klubhus på Lossepladsvej –
(restbevilling fra 2000) 0,800
29. Renovering af repræsentative lokaler på Rådhuset 1,989
(BR 352/2000)
30. Køb af bygning i Jemtelandsgade – (restbevilling fra 2000) 6,981
31. Udskiftning af tag på Øbro Bibliotek (BR 268/2000) 2,500
32. Renovering af Rådhuset samt etablering af handicap-
elevator (merforbrug) 0,742
33. Køb af bygning til Sundbyvester Bibliotek
(restbevilling fra 2000) 9,500
34. Renovering af Øbro Bibliotek – Jagtvej (KFU 54/2001) 0,400