Mødedato: 05.04.2001, kl. 15:00

Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med vielser

Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med vielser

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 5. april 2001

 

14. Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med vielser

(KFU 127/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der i forbindelse med ikrafttræden af persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000) fortsat kan ske behandling af personoplysninger i medfør af denne lov for så vidt angår foretagelse af vielser,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse af disse behandlinger vedrørende vielser til Datatilsynet.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2001

Der blev begæret afstemning om forvaltningens indstilling.

Et flertal (Mona Heiberg, Kaja Jacobsen, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Abderrahman Ben Haddou) stemte for indstillingen.

Et mindretal (Jens Kjær Christensen) stemte imod indstillingen.

Karin Storgaard undlod at stemme.

Forvaltningens indstilling blev dermed tiltrådt.

 

RESUME

I henhold til § 6, stk. 1, i "Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune og bydelene" skal beslutning om behandling af personoplysninger træffes af vedkommende udvalg.

Der skal forinden iværksættelse af behandling foretages anmeldelse til Datatilsynet, jf. § 43 i Lov om behandling af personoplysninger.

Indstilling drejer sig om allerede eksisterende behandling og er alene forårsaget af reglerne i den nye Persondatalov.

 

 

Til top