Mødedato: 05.04.2001, kl. 15:00

Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Ruten 14

Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Ruten 14

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 5. april 2001

 

13. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Ruten 14

(KFU 122/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 6 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Ruten 14 under forudsætning af, at åbningstiden begrænses til kl. 24.00.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Told- og Skattestyrelsen har i henhold til § 9 i Lov om gevinstgivende spilleautomater anmodet Københavns Kommune om en vejledende indstilling til, at der opsættes 6 spilleautomater i ejendommen Ruten 14.

Københavns Politi finder under hensyn til, at området må betragtes som socialt belastet, at spillehallens åbningstid bør begrænses til kl. 24.00.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at der er særlige lokale hensyn i øvrigt, der taler imod den påtænkte etablering, men er enig med politiet i, at spillehallens åbningstid bør begrænses til kl. 24.00.

 

 

Til top